Nævnet meddelte i februar 2018 opholdstilladelse (K-status)] til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og har oplyst at være konverteret til kristendommen. Ansøgeren er fra [A], Gilan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af myndighederne, idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at efter han havde påbegyndt sin militærtjeneste i Iran i 1393 efter den iranske kalender lånte en bog af en anden soldat, Shahram, der umiddelbart ikke ville lade ansøgeren låne bogen, men som alligevel lod sig overtale til det. Under den følgende vagt læste ansøgeren i bogen uden at vide, at der var tale om biblen. Dette fik ansøgeren først at vide af Shahram efter at have læst i bogen på tre for ham ukendte tidspunkter over en periode på tre måneder, hvorunder han og bogens ejer skiftedes til at læse i bogen. Efter at de begge havde aftjent deres værnepligt i 1393, kom ansøgeren på et tidspunkt i kontakt med Shahram, der inviterede ansøgeren til en forsamling, der viste sig at være et kristent møde. Ansøgeren tog imod invitationen og fortsatte herefter med at gå til kristne møder næsten hver søndag i de følgende to måneder. Da ansøgeren var til det sidste møde hos Shahram, blev mødet afbrudt af civilbeklædte politibetjente. Ansøgeren flygtede herpå hjem til sin morbror i [B], hvor han levede i skjul frem til sin udrejse fra hjemlandet. Under opholdet hos morbroren blev ansøgeren af sin bror orienteret om, at myndighederne havde opsøgt hans bopæl flere gange, ligesom ansøgeren efter sin udrejse fra Iran har fået oplyst af sin familie, at den iranske efterretningstjeneste fortsat efterspørger ham og overvåger hans bopæl. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgers forklaringer om begivenhederne i Iran til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgers forklaring fremstår detaljeret, selvoplevet og i det væsentlige konsistent. Flygtningenævnet finder at kunne lægge til grund, at ansøgers konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet finder, at ansøger har forklaret konsistent og troværdigt om sin interesse for kristendommen, da han var i Iran, og om den efterfølgende konversion til kristendommen i Danmark. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på ansøgers fremtræden under nævnsmødet, hvor han på troværdig og overbevisende måde har forklaret om baggrunden for sin konversion og har redegjort for sin egen kristne overbevisning. Hertil kommer, at ansøgeren efter at have modtaget dåbsforberedelse i Danmark er blevet døbt og fortsat har en stærk tilknytning til kirken. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af hans konvertering. Flygtningenævnet meddeler derfor [ansøgeren] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2018/49/SEL
