Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter sin ægtefælles stedbror, [A], som har forbindelse til den iranske efterretningstjeneste, idet ansøgeren uden [A’s] samtykke giftede sig med sin ægtefælle, [B]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han mødte [B] i år 2005 eller 2006. Samtidig blev ansøgeren bekendt med, at [A’s] ven var interesseret i [B] med henblik på indgåelse af ægteskab, hvorfor ansøgeren og [B] besluttede sig for at gifte sig mod bestikkelse, hvorefter de flygtede til Teheran. Ansøgeren og hans ægtefælle boede i Teheran fra 2009 til 2015, hvor de i 2011 fik en datter. I slutningen af 2015 besluttede ansøgeren og hans ægtefælle sig for at flytte tilbage til Kermanshah. En uge efter de var hjemvendt til Kermanshah, fortalte ansøgerens nabo ansøgeren, at [B] og ansøgerens datter var blevet opsøgt af [A], som mod deres vilje havde taget dem med sig. Ansøgeren opsøgte herefter sin svigerfamilies bopæl, hvilket resulterede i, at ansøgeren indledte et slagsmål med [A]. Efterfølgende flygtede ansøgeren, da han så en bil tilhørende Sepah nærmede sig. Med hjælp fra ansøgerens ven, [C], og ansøgerens far flygtede ansøgeren herefter fra Iran, idet ansøgeren havde fået fortalt af [C], at den iranske efterretningstjeneste havde opsøgt ansøgerens fars bopæl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv på en række væsentlige punkter fremstår utroværdig. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerens forklaring om sine talrige møder med sin senere ægtefælle på et pizzeria fremstår utroværdig henset til, at ansøgerens ægtefælle kom fra et meget religiøst hjem, og at ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at hun hele tiden var under opsyn. Flygtningenævnet finder endvidere at ansøgerens forklaring om, at han har kunnet opholde sig sammen med sin ægtefælle i Teheran i seks år uden at komme i myndighedernes søgelys fremstår utroværdig, såfremt han var eftersøgt af den iranske efterretningstjeneste. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har lejet en lejlighed, har haft et arbejde og at hans datter, der er født på et privathospital, har fået udstedt en fødselsattest og dermed er registreret hos myndighederne. Flygtningenævnet finder herudover ansøgerens forklaring om, at han og hans ægtefælle købte en bolig i Kermanshah uden at undersøge, om ansøgerens ægtefælles familie ville acceptere ægteskabet, utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at ansøgerens ægtefælles stedbror, [A], var mullah og ansat i kontoret for fredagsbønnen, som var en del af myndighederne og som havde tæt forbindelse til efterretningstjenesten, og at [A] havde foranlediget, at ansøgeren var i efterretningstjenestens søgelys. Flygtningenævnet finder endvidere påfaldende, at Udlændingestyrelsen ved en gennemgang af ansøgerens telefon fandt nyere fotos af ansøgerens ægtefælle og datter. Flygtningenævnet finder ikke ansøgerens forklaring om baggrunden herfor overbevisende. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/48/EMU
