Nævnet meddelte i februar 2018 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og har oplyst, at være Eckankar-troende fra Kermanshah, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har imidlertid siden en ikke nærmere angivet dato i 2014 haft en blog på en hjemmeside, hvor hun har skrevet om menneskerettigheder og kvinderettigheder i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at blive fængslet af myndighederne, fordi hendes mand er eftersøgt af myndigheder, og fordi hun har skrevet på sin blog. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes mand på en for hende ukendt dato i [efteråret] 2015 og omkring 16 til 17 dage før hendes udrejse fra Iran [i efteråret] 2015 blev ringet op af sin mand, der bad hende om at møde sig i et shoppingcenter. Da de mødtes senere samme dag, fortalte han ansøgeren, at han på sin arbejdsplads havde været oppe at skændes med nogle personer, der havde anmeldt ham til myndighederne, og at politiet nu var efter ham. Ansøgerens mand fortalte hende i tråd med hans generelle væremåde overfor hende ikke yderligere om, hvad der var sket på arbejdspladsen. Sammen med sin ægtefælle tog ansøgeren fra shoppingcenteret til sin mands ven, [A], hos hvem de opholdt sig i de følgende tre til fire dage, hvorefter de på en for ansøgeren ukendt dato tog videre til ansøgerens mands søster i landsbyen [B], idet de ikke turde vende hjem til ansøgerens svigerforældre, hvor de midlertidigt havde bopæl. Mens de opholdt sig hos ansøgerens svigerinde opsøgte politiet på et for ansøgeren ukendt dato hendes svigerforældres bopæl for at spørge efter hendes mand. I samme forbindelse tog politiet ansøgerens og hendes mands ting med sig og således også ansøgerens computer samt hæfter og papirer med artikler til hendes blog. På en for ansøgeren ukendt dato og efter at have opholdt sig i omkring fjorten dage hos ansøgerens svigerinde tog ansøgeren og hendes mand videre til deres fælles farbror. Ansøgeren kan ikke huske, hvor længe de blev hos farbroren, der havde arrangeret kontakt til en agent, som hjalp dem med at udrejse af Iran. På en for ansøgeren ukendt dato og to måneder efter sin udrejse fra Iran, fik ansøgeren at vide af sin far, at politiet på en for ansøgeren ukendt dato havde ransaget hans bopæl, og at de i samme forbindelse havde spurgt efter ansøgeren, ligesom politiet havde meddelt hendes far, at ansøgeren havde en politisk sag ved myndighederne, fordi hun havde skrevet på en blog. På en for ansøgeren ukendt dato henvendte politiet sig endnu engang på hendes fars bopæl for at spørge efter ansøgeren og havde i denne forbindelse kontakt til ansøgerens bror, som politiet slog, hvorefter de afhørte ham i to til tre timer, før de løslod ham. Ansøgeren har som asylmotiv ydermere henvist til, at hun frygter sin families reaktion, idet hun ønsker at blive skilt fra sin mand, og at hun af samme grund frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin svigerfar. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes familie ved at hun vil skilles, at de er meget religiøse, og at det er ildeset at blive skilt, samt at det, at hun bor alene i Europa, gør forholdet endnu værre. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes svigerfar, der også ved, at hun vil skilles, på en for hende ukendt dato har sagt til hendes bror, at hvis han ser hende igen i Iran, vil han slå hende ihjel. Ansøgeren har fremlagt en række artikler om blandt andet kurdiske kvinders levevilkår og rettigheder og frihedsberøvelse af personer og andre overtrædelser af menneskerettighederne og har herom forklaret, at hun i Danmark dels har forfattet kommentarerne til en række nyheder, dels selv har skrevet artikler, og at artiklerne er lagt på hendes webblog. Hun har publiceret artikler i nogle blade, ligesom hun har holdt taler/foredrag på det åbne Paltalk-room. Endelig fungerer hun som nyhedsoplæser. Hendes navn fremgår af webbloggen. Ansøger har videre forklaret, at hun er medlem af en menneskerettighedsorganisation, [en navngiven mindre politisk organisation i Europa], ligesom hun er samlevende med organisationens danske stifter og formand. Flygtningenævnet kan på den baggrund ikke afvise, at ansøgerens aktiviteter er kommet til de iranske myndigheders kundskab, hvorfor Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor [ansøgeren] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1”. Iran/2018/47/MAD
