Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren har senest opholdt sig i [by], [by], Iran. Ansøgeren har sympatiseret med det politiske parti [navn på parti]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin far eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han på et ukendt tidspunkt, mere end et år inden sin udrejse af Iran, fik interesse for kristendommen. En dag opholdt ansøgeren sig hos sin farbror, [A], hvor ansøgerens farbror fortalte ansøgeren, at han var konverteret til kristendommen. Ansøgeren begyndte herefter at komme i den huskirke, som ansøgerens farbror kom i. Ansøgeren kom i huskirken om fredagen. På et tidspunkt skulle ansøgeren ud at købe the og kaffe til mødet i huskirken, hvorfor han blev forsinket til mødet. Da ansøgeren var på vej hen til sin farbrors bopæl, hvor huskirken skulle afholdes, opdagede han, at myndighederne var ved at anholde personerne fra huskirken. Ansøgeren forlod straks stedet på sin motorcykel. Ansøgeren kan ikke huske, hvor han tog ophold, efter han blev bekendt med anholdelserne. Ansøgeren har dog oplyst, at han først tog ophold hos sin ven [b], hvorefter han tog ophold i byen [by] og endelig tog ophold i byen [by]. Ansøgeren forlod Iran seks til otte dage efter, at han blev bekendt med, at personerne fra huskirken blev anholdt. Myndighederne har efter ansøgerens udrejse opsøgt ansøgerens bopæl, og oplyst, at de leder efter ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med de iranske myndigheder til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på helt centrale punkter. Han har således forklaret divergerende om bl.a. på hvilke ugedage, han var til møde i huskirker i Iran. Han har således under oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2017 forklaret, at han var i huskirke hver anden søndag. Under sin samtale i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2017 har han forklaret, at det oftest var om fredagen, han deltog i huskirkemøder, og at det var hver fredag. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at han var til møde i huskirker på onsdage, fredage og søndage, og at det nogle gange var hver uge andre gange hver anden uge. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om, hvorvidt han var til stede, da personerne fra huskirken, herunder hans farbror, blev anholdt. Han har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2017 forklaret, at han ikke overværede anholdelserne, fordi hans mor havde bedt ham købe ind og komme hjem med varerne, mens han under samtalen [i efteråret] 2017 har forklaret, at han havde været ude og købe kaffe og te til medlemmerne af huskirken, og at han på tilbagevejen så, at en del af medlemmerne af huskirken blev anholdt, men ikke så sin farbror. Under sin forklaring for nævnet har han forklaret, at han også overværede anholdelsen af sin farbror. På denne baggrund kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han fik interesse for kristendommen i Iran. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren i Danmark reelt er konverteret til kristendommen, herunder således at han ved en tilbagevenden til Iran vil foretage kristne handlinger. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre nærmere for sin indre afklaringsproces og fremtræder ureflekteret i forhold til indholdet af kristendommen. Ansøgeren har endvidere ikke på overbevisende måde kunnet redegøre nærmere for, hvilken betydning kristendommen har for ham. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket, idet nævnet har tilsidesat ansøgerens forklaring om sine aktiviteter og konflikter i Iran. Det forhold, at ansøgeren er blevet døbt og har et vist kendskab til kristendommen, medfører ingen ændring i denne vurdering. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens deltagelse i gudstjenester og andre kristne aktiviteter er sket i et forsøg på at skabe sig et asylmotiv. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at oplysningerne om ansøgerens aktiviteter på Facebook ikke medfører nogen ændring i denne vurdering, idet ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at disse aktiviteter har profileret ham overfor de iranske myndigheder. Der henvises herved endvidere til baggrundsoplysningerne om de iranske myndigheders kendskab til og reaktion på, at iranere bruger konversion i forsøget på at opnå asyl, jf. Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælps, Fact-finding report. House Churches and Converts, fra februar 2018. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/415/SHH
