Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at sin tidligere ægtefælles brødre vil slå ham ihjel. Dette asylmotiv er frafaldet for nævnet. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at han frygter sin tidligere ægtefælles brødre, oplyst, at han har giftet sig med sin tidligere ægtefælle uden den tidligere ægtefælles brødres accept heraf. Ansøgeren giftede sig med sin tidligere ægtefælle i 2000, hvorefter de sammen flyttede til Karaj. Tre måneder forinden de blev gift, var ansøgerens tidligere ægtefælle stukket af hjemmefra med henblik på at bo sammen med ansøgeren. Årsagen til, at ansøgerens tidligere ægtefælle valgte at stikke af, var, at de begge vidste, at ansøgerens tidligere ægtefælles familie ikke ville acceptere, at de lod sig gifte, idet ansøgerens tidligere ægtefælle er sunnimuslim, og ansøgeren er yari-troende. Ansøgerens tidligere ægtefælle blev i 2008 eller 2009 påkørt af en af sine brødre i Sarpol-e Zahab. Ansøgeren og hans tidligere ægtefælle udrejste af Iran [sommer] 2014. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at han frygter de iranske myndigheder, oplyst, at han er konverteret til kristendommen efter sin ankomst til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og fremstår konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har for Flygtningenævnet frafaldet sit asylmotiv i relation til konflikten med den tidligere ægtefælles familie, idet han ikke mener, at det vil give ham problemer i forhold til en tilbagevenden til Iran, da parret ikke længere er sammen. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgerens forklaring i forbindelse med det oprindelige asylmotiv svækker ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens konflikt med familien til ansøgerens tidligere ægtefælle, [A], lagt afgørende vægt på en Facebook-korrespondance mellem ansøgeren og en person ved navn [B], hvor ansøgeren beskriver, at [A’s] familie hjalp ansøgeren med at udrejse af Iran. Dette er ikke foreneligt med ansøgerens forklaring om, at han frygtede [A’s] familie og ikke har haft kontakt med dem siden 2001. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren, da han blev foreholdt indholdet af korrespondancen med [B], først har forklaret, at han ikke kendte [B], og at ansøgeren efterfølgende har forklaret, at [B] er hans ven. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har oplevet individuelle konflikter med [A’s] familie i Iran. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at sin konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det er påfaldende, at ansøgeren konverterede til kristendommen i Danmark kort tid efter, at han fik at vide, at der var truffet afgørelse om, at anmode de italienske udlændingemyndigheder om at overtage ansøgeren og hans familie. Flygtningenævnet har lagt vægt på de Facebook-korrespondancer, ansøgeren har haft med en person ved navn [C], som får ansøgerens forklaring om hans konversion kristendommen til at fremstå utroværdig og konstrueret. Ansøgeren har således [sommer] 2016 skrevet til [C], at hvis hun nævner kristendommen i forbindelse med ansøgning om asyl i [land], vil det skabe gode resultater. Ansøgeren har endvidere skrevet til [C], at ansøgeren kan sende hende spørgsmål om kristendommen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgernes forklaring om hans konversion til kristendommen ikke forekommer at være udtryk for en dybereliggende refleksion. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre dybere for sin indre afklaringsproces, kristne overbevisning eller hans beslutning om at blive døbt. De fremlagte udtalelser kan ikke føre til en ændret vurdering. Den omstændighed, at ansøgeren har slået opslag med kristne budskaber op på sin egen Facebook-profil kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke kan anses for at have været i de iranske myndigheders søgelys ved sin udrejse af Iran, og at det af det tilgængelige baggrundsmateriale, herunder særligt af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælps rapport "House Churches and Converts" fra februar 2018 fremgår, at deklarering af konversion på Facebook i sig selv ikke leder til forfølgelse, men muligt til monitorering. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de iranske myndigheder skulle være bekendt med ansøgerens aktiviteter på Facebook, og at han som følge heraf skulle være i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/409/gjey
