Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra Baneh, Iran. Ansøgeren har været medlem af Kurdish Democratic Party of Iran (KDPI) siden 2011. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi han har været peshmerga for KDPI i Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans bror blev slået ihjel af den iranske efterretningstjeneste i 2011 grundet sine politiske aktiviteter for KDPI i Iran. Efter brorens død blev ansøgeren og hans far flere gange indkaldt til afhøringer af efterretningstjenesten, hvor de blev spurgt til brorens politiske aktiviteter. Ansøgeren og familien besluttede derefter, at ansøgeren skulle udrejse til Irak for at blive peshmerga, fordi det var for farligt for ham at blive i Iran. Et medlem af KDPI hjalp ansøgeren med at arrangere rejsen til KDPIs lejr i Irak, hvor ansøgeren tog ophold, og blev peshmerga. I lejren modtog ansøgeren militærtræning og spredte politiske budskaber på Facebook. I begyndelsen af 2013 fik ansøgeren at vide, at de iranske myndigheder havde givet oplysninger til partiet Patriotic Union of Kurdistan om, at de ønskede at samarbejde med ansøgeren. Under ansøgerens ophold i Irak blev hans familie opsøgt af den iranske efterretningstjeneste omkring ti gange. Her truede de ansøgerens far med at fængsle ham, hvis ikke ansøgeren vendte tilbage til Iran. Efterretningstjenesten pressede endvidere ansøgerens far til at udlevere ansøgerens telefonnummer. Efterretningstjenesten kontaktede herefter ansøgeren og spurgte, om han mod betaling ville samarbejde med dem, hvilket ansøgeren afslog. Ansøgerens far blev senest truet af efterretningstjenesten tre måneder forinden ansøgerens udrejse af Irak. Ansøgeren udrejste af Irak i [efterår] 2015, fordi ISIL rykkede tættere på KDPIs lejr. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og påfaldende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hans baggrund for at rejse fra sin familie og tilslutte sig KDPI i Irak ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren og hans forældre, der ikke var politisk aktive, intet kendte til ansøgerens brors angivelige aktiviteter for KDPI, ligesom det forekommer påfaldende, at ansøgeren, der da var ca. 18 år og ikke havde været politisk aktiv, umiddelbart efter broren angiveligt var blevet slået ihjel af de iranske myndigheder, rejste til Irak for at være peshmerga. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring sine opgaver for KDPI. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han var vagt for lederne i 1 år, hvor han også fik en særlig træning til at bevogte dem. Til asylsamtalen den [forår] 2017 har ansøgeren forklaret, at han havde en vagtfunktion i mere eller mindre hele perioden, og at han har holdt vagt for en base for eksempel og har ikke oplyst om, at han havde en vagtopgave for lederne. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han bevogtede forskellige aktiviteter og basen og har ikke oplyst, at han havde en bevogtningsopgave for lederne. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvilke kampe han har deltaget i for KDPI. Om kampen med ISIL har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han var med til at skyde under kampen, og at han ikke ved, om han dræbte nogen, da man i kamphandlinger bare skyder. Til asylsamtalen [vinter] 2017 forklarede ansøgeren, at han i kampen mod ISIL har affyret skydevåben, men at han ikke skød nogen, at der blev anvendt tunge våben, og at man ikke står over for hinanden og skyder, da der er for lang afstand. Til asylsamtalen [forår] 2017 oplyste ansøgeren, at han ikke skød i forbindelse med kampene med ISIL, men at han var med ved fronten. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han bar et kalashnikovgevær, at hans våben var nytteløst mod ISIL, der var 12 km væk, og at han ikke affyrede skud mod nogen personer. Om ansøgerens deltagelse i kampen mod PKK har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han var med til at skyde mod PKK, og at han ikke ved, om han dræbte nogen. Til asylsamtalen [vinter] 2017 har ansøgeren forklaret, at han skød, og at sådan var krig, men at han ikke havde dræbt nogen, fordi han kunne se det, da de var tæt på kamphandlingerne. For Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at han havde et maskingevær, og at han havde fået at vide, at han ikke måtte affyre skud, hvilket han ikke gjorde. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om kamphandlingerne mod PKK. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at kamphandlingerne mod PKK opstod i forbindelse med, at KDPI gerne ville have en base i bjergene, hvilket PKK ikke ønskede. Til asylsamtalen [vinter] 2017 og for Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at kampene opstod fordi PKK, som samarbejder med de iranske myndigheder, ikke ville lade peshmergaer krydse grænsen ved Iran. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hans aktivitet på Facebook og TV ikke fremstår overbevisende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at han flyttede fra Iran, fordi hans bror blev dræbt på grund af hans politiske aktivitet, og fordi ansøgerens familie efterfølgende kom i myndighedernes søgelys og blev afhørt om hans brors aktiviteter. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans aktiviteter på Facebook og Internettet kunne bringe hans familie i fare. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at han er peshmerga og ved disse aktiviteter støtter partiet. Flygtningenævnet finder ikke, at det forekommer troværdigt, at ansøgeren offentligt skulle agitere for KDPI, når han vidste, at han derved udsatte sin familie for fare, herunder set i lyset af, at hans bror angiveligt blev dræbt af myndighederne på grund af politisk aktivitet, og at ansøgeren og hans familie efterfølgende kom i myndighedernes søgelys. Flygtningenævnet bemærker, at det af ansøgeren fremagte brev fra Parti Démocratique du Kurdistan d`Iran af [efterår] 2018 ikke kan føre til et andet resultat. Det bemærkes, at det fremgår af brevet blandt andet, at grunden til, at han er udrejst er, at han har udtalt sig mod de iranske myndigheder og derfor har været nødt til at forlade Kurdistan i Iran, hvilket ikke stemmer med ansøgerens forklaring om, at han ikke har været politisk aktiv, da han var i Iran. Flygtningenævnet bemærker, at de af ansøgeren fremlagte fotos og film ikke har en sådan karakter, at de kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/408/gjey
