Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og har oplyst at være konverteret til kristendommen. Ansøgeren er født i al-Tash, Romadi, Irak, men har siden 1991opholdt sig i [en landsby i] Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive henrettet eller fængslet af de iranske myndigheder, fordi myndighederne fandt to pakker med plakater fra et ulovligt politisk parti i ansøgerens bil. Ansøgeren har videre henvist til, at han som følge af sin konversion til fristendommen frygter forfølgelse fra de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han [en dag i efteråret] 2015 klokken 9.30 mødtes med sin ven, [R], i Sarpol-e Zahab, og lånte ham sin bil. [R] gav ansøgeren en pose med en pakke, som ansøgeren skulle tage med til landsbyen. Omkring klokken 14.00-14.30 samme dag ringede ansøgerens farbrors søn, [G], og fortalte ham, at efterretningstjenesten og en militærenhed var i gang med at ransage ansøgerens bopæl. Ansøgeren ringede derefter øjeblikkeligt til sin morbror, [T]. De aftalte, at de skulle mødes ved en nærliggende [landsby]. Ansøgeren mødtes med sin morbror omkring klokken 15.30-16.00. Morbroren fortalte ansøgeren, at myndighederne havde opsøgt ansøgerens bopæl, efter de opdagede, at bilen [R] kørte i, tilhørte ansøgerens far. Ansøgerens morbror opsøgte senere [R]s familie i Sarpol-e Zahab, som fortalte ham, at [R] havde oplyst myndighederne, at propaganda-materialet kom fra ansøgeren. Ansøgeren blev i [landsbyen] til klokken 20.00, hvor hans morbrors ven hentede og transporterede ham til [en anden by]. Ansøgeren opholdt sig i [byen] i omkring otte dage, hvorefter han begyndte sin udrejse af Iran sammen med sin [søster]. Ansøgeren har videre oplyst, at han er konverteret til kristendommen efter han indrejste i Danmark. Ansøgeren er blevet døbt [sommeren] 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren på en række punkter har forklaret divergerende om sit oprindelige asylmotiv. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvad han foretog sig sammen med sine venner den dag, ansøgerens bopæl blev ransaget. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han ved 13-14 tiden tog på en lille gåtur med nogle venner. Han har under asylsamtalen forklaret, at han og tre venner ved 11-tiden tog afsted på to motorcykler for at grille og spise frokost. Ansøgeren har forklaret divergerende om hvor mange gange hans familie er blevet opsøgt, og hvor han befandt sig, da han hørte om det. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at efterretningstjenesten opsøgte ansøgers bopæl 5-7 gange, mens han opholdt sig i [en by], hvilket han fik at vide af sin onkel. Under asylsamtalen har han forklaret, at han ringede til sin morbror 2-3 måneder efter, ansøgeren var kommet til Danmark, hvor morbroren oplyste, at ansøgerens far havde modtaget 3-4 breve til ansøger fra politiet. I Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hans familie blev opsøgt en gang, mens ansøgeren befandt sig i [en by], og at hans morbror fortalte ham om yderligere 3-4 gange efter, ansøgeren var kommet til Danmark. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det forekommer påfaldende, at ansøgerens morbror havde kendskab til, hvad der skete ved kontrolposten, hvor [R] blev standset i ansøgerens bil. Endelig forekommer det påfaldende, at ansøgeren uden at stille spørgsmål påtog sig at transportere og opbevare en pakke for [R] uden at spørge til indholdet, og i en situation, hvor [R], som skulle hente pakken hos ansøgeren senere samme dag, lige så godt kunne have ladet pakken ligge i ansøgerens bil, som [R] havde lånt. Selvom de nævnte forhold isoleret set kan anses for at være af mindre betydning, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at forklaringen ikke forekommer troværdig. Om ansøgerens konversion til kristendommen bemærkes, at det forhold, at Flygtningenævnet har tilsidesat ansøgerens oprindelige asylmotiv som utroværdigt, betyder, at der påhviler ansøgeren en skærpet bevisbyrde for, at hans konversion i Danmark til kristendommen er sket på grundlag af en reel religiøs overbevisning. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort dette. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen og under asylsamtalen har forklaret, at han var yaresan-troende, ligesom han under asylsamtalen har fremlagt en erklæring herom fra YDO. Ansøgeren begyndte at gå i kirke i [sommeren] 2016, men har forklaret at dette til at begynde med var af hensyn til hans søster, som har et mentalt handicap, og som havde glæde af fællesskabet i kirken. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han først efter omkring et år, og dermed efter ansøgeren havde modtaget afslag på asyl [i vinteren 2016-2017], begyndte at betragte sig som kristen. Han blev døbt [i sommeren] 2017. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren på overbevisende måde har kunnet redegøre nærmere for sine motiver og refleksioner samt konsekvenserne af hans konvertering og for kristendommens betydning for ham. Ansøgeren har demonstreret et vist kendskab til kristendommen, men Flygtningenævnet finder ikke, at dette eller oplysningerne om udtalelser fra [en præst] om ansøgerens deltagelse i dåbsundervisning, gudstjenester og kirkelige arrangementer kan føre til et andet resultat. For så vidt angår ansøgerens opslag på Facebook bemærkes, at det ikke er sandsynliggjort, at opslagene er kommet eller vil komme til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko individuelt og konkret begrundet for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/397/mme
