Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [en mindre by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller at få fjernet sit ene øje af de iranske myndigheder. Ansøgeren frygter endvidere, at en familie ved navn [A] vil hævne sig på ham. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans storebror havde et forhold til en kvinde ved navn [B A]. Hendes familie accepterede ikke forholdet. I [foråret] 2013 kom ansøgerens lillebror op at slås med tre personer fra [A]-familien. Efterfølgende klagede en kvinde ved navn [C A] over ansøgeren, idet hun påstod, at han havde slået hende, således at hendes øje var blevet skadet. Ansøgeren blev idømt 10 piskeslag, to års fængsel og en bøde på 28.700.000 toman. Ansøgerens brødre, [D] og [E], blev også idømt en bøde på grund af deres konflikter med [A]-familien. Bøden til [D] blev efterfølgende annulleret, fordi han selv var kommet til skade under slagsmålet. Ansøgeren ved ikke, hvorfor [E] blev idømt en bøde. [A]-familien accepterede ikke den straf, ansøgeren var blevet idømt. Ansøgerens straf blev derfor annulleret, og i stedet blev han dømt til at få fjernet sit ene øje. Ansøgeren har på mødet i Flygtningenævnet dags dato oplyst, at dommen senere er ændret, så han alene skal betale erstatning. Ansøgeren har i Danmark mødt tre brødre fra [A]-familien, der truede med at slå ham. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den forekommer divergerende, usammenhængende og utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at den første konflikt startede [en bestemt dag i foråret] 2013, og at han på intet tidspunkt forinden havde haft nogen konflikter eller problemer. Da han kom hjem denne dag, fortalte hans bror, [E], ham, at der havde været et slagsmål mellem deres bror, [D], og [A] familien. Politiet kom til bopælen, og [E] åbnede døren. De blev begge kørt til politistationen. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren derimod, at slagsmålet fandt sted den [tre dage senere end den først oplyste dato i foråret] 2013, at politiet kom til bopælen samme dag, og at hans mor åbnede døren, hvorefter han alene blev kørt til politistationen. Politiet transporterede [D] og [E] til skadeklinikken og derfra til politistationen. Til partshøringen [i foråret] 2017 forklarede ansøgeren, at konflikten opstod den [den førstnævnte dato i foråret] 2013, hvor lillebroren kom op at slås med medlemmer af [A]-familien, og at der [tre dage efter den førstenævnte dato i foråret] 2013 blev klaget over ansøgeren direkte som følge af en tidligere konflikt mellem ham og [C]. Under mødet i Flygtningenævnet [i sommeren] 2018 forklarede ansøgeren, at [E] og [D] var hjemme hos deres far på dagen, hvor slagsmålet fandt sted og blev taget med af politiet. På mødet i Flygtningenævnet dags dato forklarede ansøgeren, at han ikke husker, hvornår slagsmålet fandt sted. Ansøgeren blev foreholdt, at en tilsigelse til et retsmøde i Dalahu [tre dage efter den førstnævnte dato i foråret] 2013 er udstedt [tre uger forinden i foråret] 2013 – d.v.s. før slagsmålet efter ansøgerens tidligere forklaringer fandt sted. Ansøgeren har ikke kunnet give en rimelig forklaring herpå. Ansøgeren har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han og hans brødre, [D] og [E], [i foråret] 2014 tog til retten i Eslamabad-e Gharbi, hvor de alle tre fik dom. Dommen bestod for dem alle tre i, at de skulle betale en bøde på 28 mio. iranske toman, ligesom de blev idømt en fængselsstraf på to år og 10 piskeslag i offentlig forum. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han tog til retten i foråret eller starten af sommeren 2014, men ikke husker den nøjagtige dato. Han deltog ikke selv i retsmødet. Kun hans advokat var til stede. Hans dom lød på en bøde på 28.700.000 toman, to års fængsel og 10 piskeslag i offentlig forum. [D] blev også idømt en fængselsstraf på seks måneder og piskeslag, men advokaten fik omstødt fængselsstraffen. Han kende ikke detaljerne vedrørende [E’s] dom. Han ved kun, at han skulle betale erstatning. På mødet i Flygtningenævnet [i sommeren] 2018 forklarede ansøgeren, at [D] og [E] begge fik en bøde på 5.000.000 toman. Ansøgeren har på mødet i Flygtningenævnet dags dato forklaret, at dommen for hans vedkommende lød på en bøde på 38 mio. toman og 10 – 20 piskeslag. Foreholdt at han tidligere har forklaret forskelligt, forklarede ansøgeren, at det han har forklaret i dag, er det rigtige. Ansøgeren har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [C’s] krav blev accepteret af retten omkring marts måned 2015. Hun fik medhold i sit krav om, at ansøgerens ene øje skulle fjernes, idet hun fortalte retten, at det var ansøgerens skyld, at hun havde fået fjernet sit ene øje. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at [C] havde fået ødelagt sit ene øje, at det ikke var fjernet helt, og at hun stadig kunne se lys, men ikke genstande. Under møderne i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han kendte [C] og vidste, at hun led af en øjensygdom. Nævnet finder, at disse divergenser vedrører centrale dele af ansøgerens asylmotiv, og ansøgernes forklaring om, at han ikke husker eller kender alle detaljer forekommer på denne baggrund ikke overbevisende. Nævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at [C] skulle anmelde ansøgeren for at være skyld i hendes skader henset til, at hverken hun eller ansøgeren efter ansøgerens forklaring havde været til stede ved slagsmålet. Nævnet har endelig lagt vægt på, at de retsakter vedrørende sagen, som ansøgeren har fremlagt, ved en ægthedsvurdering er vurderet at være falske. Nævnet forkaster således ansøgerens forklaring om sin konflikt med [A]-familen som utroværdig. Ansøgerens oplysning om, at han i Danmark er blevet truet af tre brødre fra [A]-familien, der nu er i Danmark, kan derfor ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at ansøgeren er udrejst illegalt, kan heller ikke føre til anden vurdering. Sammenfattende finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/390/EMU
