Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim. Ansøgeren er født og opvokset i al-Tash-lejren, Romadi, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder som følge af hendes fars politiske aktiviteter for KDP. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter sin far og bror, da de har udsat hende for voldelige overfald for at tvinge hende til at gifte sig. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende farens politiske aktiviteter henvist til, at hendes far var aktiv for KDP i Iran og kæmpede som peshmerga. Det iranske styre dømte ansøgerens far til døden, og han flygtede forud for ansøgerens fødsel til Irak, hvor ansøgeren er født og opvokset. Ansøgerens far fortsatte ikke sine aktiviteter for partiet, efter at han kom til Irak, fordi han var blevet for gammel. Ansøgerens søster har også været aktiv for KDP i Irak. Ansøgeren og hendes familie har ikke oplevet konflikter som følge af ansøgerens fars politiske aktiviteter, mens de har opholdt sig i Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende frygten for sin far og bror henvist til, at hun forlod Irak, fordi hendes far forsøgte at gifte hende bort adskillige gange. Da ansøgeren nægtede at indgå i ægteskab, udsatte hendes far og bror hende for en række alvorlige voldsforhold, hvorfor hun til sidst flygtede ud af landet med hjælp fra en ven. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen har været divergerende, herunder divergerende i forhold til de forklaringer, der er afgivet af ansøgerens søster og svoger, som hun er indrejst sammen med, ligesom forklaringen har været udbyggende på en række centrale punkter, hvorfor den i det hele fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har med hensyn til omstændighederne omkring udrejsen forklaret, at hun udrejste alene, hvorimod hendes svoger og søster i hvert fald ifølge deres oprindelige forklaringer har angivet, at de alle tre udrejste sammen, hvilket også er mere sandsynlig, end at ansøgeren er udrejst fra Irak alene med hjælp fra en ven, og at hun og søsteren og svogeren ved et tilfælde mødtes på et hotel i Tyrkiet. Ansøgeren har forklaret, at hendes far kæmpede som peshmerga, mens han opholdt sig Iran, hvilket hendes søster ikke forklarede noget om i forbindelse med de første samtaler i hendes asylsag. Først i forbindelse med behandlingen af søsterens sag i Flygtningenævnet ændrede søsteren sin forklaring til, at faren havde været peshmerga. Ansøgeren har gentagne gange i asylsamtalen forklaret, at hendes far ikke har udført politiske aktiviteter, efter at han kom til Irak og begrundet dette med, at han var gammel. Hun har videre forklaret, at hverken hun eller hendes familie har oplevet problemer i Irak som følge af farens flugt fra Iran, og at ingen personer eller grupper med tilknytning til det iranske styre har opsøgt dem i Irak. Denne forklaring er divergerende i forhold til den forklaring, der er afgivet af ansøgerens søster, [A], under hendes asylsag, idet [A] har forklaret, at faren fortsatte sine politiske aktiviteter i Irak, ligesom han i 2009 blev forsøgt bortført to gange af personer med tilknytning til det iranske styre. Ansøgeren har herefter i samtalen med advokaten og under mødet i nævnet væsentligt ændret og udbygget sin tidligere forklaring, idet hun har forklaret, at hendes far til stadighed var politisk aktiv under opholdet i Irak, og at han deltog i politiske møder, der blev afholdt blandt andet i familiens hjem og på KDPI´s hovedkvarter i Koya. Ansøgeren har endvidere forklaret, at faren to gange blev forsøgt bortført i 2009, og at hun var vidne til den ene af disse hændelser. Også omkring spørgsmålet om farens død har ansøgerens forklaring været divergerende, idet hun i asylsamtalen forklarede, at faren fortsat opholdt sig i hjemmet i lejren i Irak, og først efter at hun var blevet foreholdt sin søsters forklaring om, at faren var død to måneder forinden, bekræftede, at faren ikke længere var i live. Henset til karakteren af og antallet af divergenser er det ikke sandsynligt, at disse kan henføres til tolkevanskeligheder. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke fremgår af oplysningerne i sagen, at ansøgeren skulle have oplyst, at hun ikke var i stand til at forstå tolkene. Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun kommer fra en politisk profileret familie, og dermed en familie, der er profileret i forhold til de iranske myndigheder. Det bemærkes i den forbindelse videre, at ansøgeren ikke selv har udført politiske aktiviteter, og at Flygtningenævnet i søsterens sag har lagt til grund, at søsteren ikke ved sine begrænsede aktiviteter i Irak og Danmark er blevet eksponeret. Det bemærkes endeligt, at den omstændighed, at ansøgerens fars død er omtalt i Tishk TV ikke kan føre til et andet resultat. Den omstændighed, at ansøgeren er født i Al-Tash lejren er ikke i sig selv nok til, at hun kan opnå asyl, og den omstændighed, at hun ikke tidligere har været i Iran og ikke har iranske dokumenter kan – henset til det ovenfor anførte om, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren kommer fra en politisk profileret familie, ikke føre til et andet resultat. Nævnet finder efter en samlet vurdering herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/383/HHU
