Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra […], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans bror har udført aktiviteter for Komala-partiet. I slutningen af [en efterårsmåned] 2015 ringede ansøgerens bror til ansøgeren, fordi hans motorcykel var gået i stykker. Ansøgeren kørte af sted på sin egen motorcykel for at hente sin bror i Dalahu. Da ansøgeren var 500-1000 meter fra sin bror, så han ham vinke. Ansøgeren så også, at broren pegede, og da ansøgeren kiggede sig tilbage, så han, at der var nogle politibiler efter ham. Ansøgeren satte farten op, samlede sin bror op, og sammen flygtede de fra politiet. Ansøgeren hørte i den forbindelse skud fra politiet. De kørte til Navra, hvor de opholdt sig hos ansøgerens brors ven i omkring 14 dage. Ansøgerens bror ringede til deres familie, efter de havde opholdt sig i omkring to-tre dage hos ansøgerens brors ven. De udrejste af Iran i [efteråret] 2015. Efter udrejsen er ansøgerens far og brødre blevet indkaldt til afhøring hos efterretningstjenesten. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren som asylmotiv har henvist til sin storebror, […]s, konflikt med de iranske myndigheder som følge af, at storebroren angiveligt skulle have udført aktiviteter for Komala. Flygtningenævnet henviser herved til det, der anført i nævnets samtidige afgørelse vedrørende storebroren, hvori der blandt andet er anført: ”Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og utroværdigt om en række væsentlige og centrale forhold. Forklaringen fremstår derfor som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således blandt andet vedrørende sine påståede aktiviteter for Komala under mødet i Flygtningenævnet først forklaret, at han udførte opgaver for Komala sammen med nære venner, hvorefter han senere under mødet forklarede, at han kun har udført opgaver sammen med sin ven [A], da han ikke havde tillid til andre. Ansøgeren har videre under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at han for Komala blandt andet fotograferede militære stillinger i Dalahu og Glog, hvorefter han afleverede billederne til [A] mens ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at det var [A], der tog billeder af de militære stillinger, herunder i Dalahu og Glog, og at ansøgeren da blot var med og holdt udkig. Endvidere har ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet forklaret udbyggende om sine aktiviteter for Komala, idet han først under nævnsmødet forklarede om, at han fulgte efter og tog billeder af de personer, som han observerede for Komala. Vedrørende hændelsen, hvor politiet angiveligt skulle have forfulgt og skudt efter ansøgeren og hans lillebror, har ansøgeren under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at der kun var én politibil, da han og hans lillebror blev beskudt, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at der var fire-fem biler. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende og skiftende om sin kontakt med [A] efter sin udrejse af Iran. Ansøgeren har således under sin anden samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at han jævnligt taler med [A], da de stadig er venner, mens han under mødet i Flygtningenævnet først forklarede, at han desværre ikke har haft kontakt med [A], da han ikke har hans telefonnummer, mens han senere under mødet forklarede, at han har talt med [A] én gang efter sin ankomst til Danmark, men at de kun talte om almindeligheder. Yderligere har ansøgeren under sin anden samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at det var tre-fire personer, der skød fra ladet af en politibil, mens ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at det ikke var fra ladet, der blev skudt. Ansøgeren har tillige til udlændingemyndighederne forklaret, at han så indholdet af den pakke, han skulle aflevere, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han ikke så indholdet. Ansøgeren har ligeledes forklaret divergerende om blandt andet, hvornår han fik kendskab til, at der var sket ransagning af familiens bopæl, hvorvidt han havde kontakt med sin far, mens han opholdt sig i Navra, og om hvorvidt [ansøgerens ven] under den første samtale fortalte om ransagninger hos familien. Dertil kommer, at ansøgeren og hans lillebror har forklaret skiftende og divergerende om, hvordan der blev skudt, og om de også blev forfulgt af politiet til fods. Endvidere har ansøgerens lillebror under mødet i Flygtningenævnet forklaret divergerende om, hvad der skete med familien efter deres udrejse af Iran, idet lillebroren først forklarede, at der ikke skete mere med familien efter, at de var udrejst af Iran, mens han under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklarede, at familiemedlemmer senere var blevet indkaldt til møde med efterretningstjenesten.” Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/38/SSM
