Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Mahabad, Øst-Aserbajdsjan, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med KDPI og udført politiske aktiviteter for KDPI i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har udført politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har desuden henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin tidligere svigerfar, som arbejder for den iranske revolutionsgarde, Sepah, idet ansøgerens tidligere ægtefælle har fortalt sin far om ansøgerens politiske materiale. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har sympatiseret med det kurdiske parti, KDPI, siden han var ni år, og at han gennem en årrække har udført politiske aktiviteter i Iran for KDPI. Aktiviteterne bestod i at skrive slagord på murerne i ansøgerens landsby i forbindelse med KDPIs mærkedage og uddele politiske billeder med slagord, som ansøgeren havde fundet på internettet og udskrevet. [I efteråret] 2014 indgik ansøgeren ægteskab med en kvinde ved navn [A], som flyttede ind hos ansøgeren og kort efter opdagede, at ansøgeren havde politisk materiale på sin computer og i sin dagbog. To måneder efter ægteskabets indgåelse flyttede [A] hjem til sine forældre, fordi hun ikke kunne enes med ansøgerens søster. De blev herefter skilt. Ansøgeren kontaktede herefter [A] tre gange via sms for at fortælle, at han ønskede, at de skulle finde sammen igen. Efter den anden sms skrev [A] til ansøgeren, at hendes far og bror, som begge arbejdede for Sepah, ville efterstræbe ansøgeren. Ansøgeren skrev herefter til hende en tredje gang. To-tre dage senere opsøgte personer fra den iranske efterretningstjeneste ansøgerens bopæl med en arrestordre på ansøgeren. De ransagede bopælen og konfiskerede ansøgerens computer, dagbog og private fotos. Ansøgeren var på daværende tidspunkt på arbejde i en plantage. Han overnattede i plantagen og udrejste illegalt af Iran den efterfølgende dag. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, der har gået ni år i skole, i sit asylskema som asylmotiv alene har henvist til, at det iranske regime er undertrykkende, og at der ikke er frihed og ytringsfrihed i Iran, men ikke har nævnt de konflikter, som han efterfølgende har forklaret om til samtalerne med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har et påfaldende mangelfuldt kendskab til KDPI, uanset han efter sin forklaring har sympatiseret med partiet, siden han var ni år gammel. Ansøgeren har således til asylsamtalen ikke kunnet svare på spørgsmål om partiets opbygning og struktur, om hvor mange medlemmer partiet har, og han har kun kunnet nævne to profilerede partimedlemmer. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren under denne samtale har svaret afglidende på spørgsmål om, hvornår han begyndte sine politiske aktiviteter og om antallet af gange, hvor han uddelte politisk materiale. Nævnet bemærker videre, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren angiveligt turde uddele billeder og tekster i lokalsamfundet og skrive slagord mod regimet og for KDPI henset til, at hans nabo arbejdede for Basij, og at hans bror, [B], efter ansøgerens forklaring blev henrettet af efterretningstjenesten, fordi han havde deltaget i en demonstration mod regeringen. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om ægteskabet med [A] og hendes afsløring af hans aktiviteter til grund. Nævnet finder således, at det forekommer usandsynligt, at [A]s far, der angiveligt arbejdede for Sepah, skulle have givet tilladelse til ægteskabet ved en telefonsamtale med ansøgeren, uden at have mødt ham og uden at have foretaget nogen undersøgelser af ansøgerens baggrund. Nævnet bemærker hertil, at [A]s far i kraft af sit arbejde måtte have haft adgang til oplysninger om ansøgerens brors regimekritiske aktiviteter. Nævnet finder videre, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren på tidspunktet for ægteskabets indgåelse efter sin forklaring ikke vidste, at [A]s far og bror arbejdede for Sepah. Nævnet finder endelig, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren – efter at have stoppet sine politiske aktiviteter og efter, at [A] i en sms angiveligt havde skrevet til ham, at hendes far og bror ville komme efter ham – fortsat skulle have opbevaret politisk materiale på sin computer og have haft andet politisk materiale liggende på bopælen. Ansøgerens forklaring om, at han ikke troede, at [A] ville gøre alvor af truslerne, og at han havde travlt, forekommer ikke overbevisende. Sammenfattende finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/377/ATN
