Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi ansøgeren og ansøgerens bror har været henholdsvis sympatisør med og medlem af Komola og har uddelt løbesedler og propaganda for Komola. Ansøgeren har stil støtte herfor oplyst, at han [i slutningen af] 2005 fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 8, stk. 1, men at han i 2011 besluttede at rejse tilbage til Iran. Inden ansøgerens første gang udrejste af Iran, havde ansøgeren uddelt løbesedler for Komola. Dette gjorde ansøgeren tre til fire gange. Da ansøgeren ankom til lufthavnen i Iran i sommeren 2011, blev han tilbageholdt og afhørt af de iranske myndigheder. Dagen efter blev ansøgeren stillet for en dommer, hvor han blev idømt fem års fængsel, hvorefter han blev løsladt. Kort tid efter ansøgerens løsladelse blev hans bopæl opsøgt af myndighederne. Ansøgeren flygtede i den forbindelse ud gennem et vindue. Efter omkring to måneder blev ansøgeren anholdt af efterretningstjenesten. Ansøgeren var tilbageholdt i omkring tre timer, hvorefter han blev løsladt, da ansøgerens fætter, [A], kautionerede for ansøgeren. Ansøgeren opholdt sig efterfølgende hos sin forlovedes familie i bjergene i området Dalahoo. Mens ansøgeren opholdt sig i bjergene mødtes ansøgeren med medlemmer af Komola-partiet. Ansøgeren deltog i produktion af aviser eller lignende og delte materialet ud i landsbyen. Ansøgeren udelte omkring 300 til 400 aviser ved hver uddeling, som foregik to til tre gange om ugen i en periode på seks til syv måneder. Omkring syv til otte måneder efter ansøgerens anden tilbageholdelse døde [A]. Omkring to måneder efter [A’s] død blev ansøgerens families bopæl opsøgt af efterretningstjenesten. De ransagede bopælen, og de fandt i den forbindelse et billede af ansøgeren og Naser Razazi, som er en kurdisk sanger, der opholder sig i Sverige, og som er en vigtig person i Komola. Omkring ét til halvandet år efter ransagningen udrejste ansøgeren af Iran. Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren frivilligt valgte at rejse tilbage til Iran i 2011, uanset at han i 2005 var meddelt opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at han var i fare for forfølgelse af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at han ved indrejsen blev afhørt i lufthavnen af de iranske myndigheder til grund. Nævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han i forbindelse med afhøringen blev pålagt at betale 5. mio. toman i kaution eller idømt 5 års fængsel, ligesom nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring i øvrigt om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder, at det er usandsynligt, at ansøgeren blev løsladt straks, hvis han blev idømt 5 års fængsel ved indrejsen. I øvrigt svækker det troværdigheden af ansøgerens forklaring, at han har forklaret divergerende om straffen. Ansøgeren forklarede ikke om fængselsstraffen til oplysnings- og motivsamtalen [i begyndelsen af] 2016. Ansøgeren forklarede derimod om straffen til asylsamtalen [i begyndelsen af] 2018 og har gentaget den for nævnet. Det svækker videre ansøgerens troværdighed, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt kautionen faktisk blev betalt. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren foreholdt divergensen har forklaret, at han forklarede om straffen til oplysnings- og motivsamtalen, men nævnet finder ikke, at det kan føre til en anden vurdering henset til, at referatet blev oversat for ansøgeren efter samtalen, og at ansøgeren ikke havde bemærkninger til samtalen. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på en række andre centrale punkter. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvornår han uddelte løbesedler for partiet Komola, om der blev betalt kaution som betingelse for løsladelsen af ansøgeren i lufthavnen, da ansøgeren vendte tilbage til Iran i 2011, og om hvor lang tid der gik mellem første og anden tilbageholdelse af ansøgeren. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om, hvem der kørte ham til efterretningstjenestens kontor i forbindelse med den anden tilbageholdelse, om ansøgerens fætter [A] var til stede og hjalp ansøgeren, og om hvornår [A] døde. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor ransagningen af familiens bopæl fandt sted, og hvor ansøgeren boede på ransagningstidspunktet, og om hvem der fortalte ansøgeren om ransagningen. Flygtningenævnet henviser til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2018. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han har været medlem af partiet Komola. Ansøgeren understregede ved oplysnings- og motivsamtalen [i begyndelsen af] 2016, at han ikke har været medlem af partiet. Til asylsamtalen [i begyndelsen af] 2018 forklarede ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og henrettet af myndighederne, fordi han har været medlem af partiet Komola. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han var sympatisør med Komola. Desuden lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sine politiske aktiviteter. Ansøgeren forklarede til oplysnings- og motivsamtalen, at han ikke udførte politisk arbejde, efter sin tilbagevenden til Iran. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han havde uddelt løbesedler og andet for Komola, og for nævnet har ansøgeren udbyggende forklaret, at han uddelte løbesedler for Komola to til tre gange om ugen og 300 til 400 løbesedler af gangen. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren til asylsamtalen forklarede, at han ikke ved oplysnings- og motivsamtalen havde forklaret, at han havde uddelt løbesedler for Komola, fordi han ikke var blevet spurgt om det. Nævnet finder imidlertid, at det må forventes, at ansøgeren – hvis han havde uddelt løbesedler – selv havde forklaret herom, henset til aktivitetens centrale betydning for ansøgerens asylmotiv. Endelig finder Flygtningenævnet, at det fremstår utroværdigt, at ansøgeren skulle kunne have opholdt sig i skjul for myndighederne i en periode på omkring tre år. Det forhold, at ansøgeren er etnisk kurder og tilhører yari, kan ikke begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/374/EMU
