Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren er født i Romadi-lejren i Irak. Ansøgeren er tidligere ikke-religiøs, men har oplyst at være konverteret til kristendommen i Danmark. Ansøgeren har tidligere oplyst, at han har været tilhænger og hemmeligt medlem af Det Demokratiske Parti i Iran (PUK), og at han har hjulpet PUK med at transportere tre militsfolk. Ansøgeren har til sin advokat oplyst, at han rettelig var sympatisør af Kurdistans Demokratiske Parti (KDP), og at han hjalp KDP med at transportere peshmergaer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet, tortureret, underkastet umenneskelig behandling og henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har hjulpet KDP og er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har været tilhænger og hemmeligt medlem af Det Demokratiske Parti i Iran (PUK), hvis fulde navn han ikke kender, men mener forkortes PUK. [I efteråret] 2015 bad PUK ansøgeren om at transportere tre militsfolk til et grænseområde ved Irak. Efter ca. 15 minutters kørsel stødte de ind i soldater, hvorefter ansøgeren efterlod bilen og flygtede hjem til sin mor i Jawanrood. Mens ansøgeren var hos sin mor, hørte han, at nogle folk fra efterretningstjenesten havde været på hans bopæl og spurgt efter ham. Ansøgeren udrejste illegalt af Iran [i efteråret] 2015. Ansøgeren har fået at vide, at efterretningstjenesten har været på hans bopæl et par gange og spurgt efter ham, siden han udrejste. Ansøgeren er konverteret til kristendommen i Danmark. Ansøgeren har gået fast i kirke i to år, og han blev døbt [i efteråret] 2016. Ansøgeren gav ikke møde i forbindelse med sagens behandling i nævnet på trods af, at han ved brev afsendt fra Flygtningenævnet [i efteråret] 2018 behørigt er blevet indkaldt til nævnsmødet. Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at ansøgerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. En medarbejder fra Center Sandholm kontaktede Flygtningenævnet kl. 10, og oplyste, at ansøgeren ved en fejl var mødt i Sandholmlejren i stedet for Flygtningenævnet. Flygtningenævnet fandt ikke anledning til at udsætte sagen på denne baggrund. Det fremgår af sagens akter, at ansøgeren taler flydende farsi, og af referatet fra oplysnings- og motivsamtalen, at denne er gennemført på farsi, som ansøgeren taler og forstår, og at ansøgeren ønsker, at den efterfølgende samtale skal foregå på farsi. Det fremgår af notat [fra sommeren] 2017, at ansøgeren ikke ønskede at gennemføre asylsamtalen med den indkaldte farsitolk, at han blev vejledt om, at dette kunne medføre processuel skadevirkning, og at sagen herefter blev afgjort på det foreliggende grundlag. Der er derfor af denne årsag ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har i advokatindlægget til brug for nævnsmødet oplyst at være konverteret til kristendommen. Efter Flygtningenævnets praksis er der ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Udlændingestyrelsen som følge af dette påberåbte sur place asylmotiv. Det påhviler efter udlændingelovens § 40, stk. 1 en ansøger at medvirke til oplysning af sagen, herunder af sit asylmotiv. Ansøgeren har ikke ønsket at deltage i asylsamtalen og har ikke givet møde for Flygtningenævnet. Hertil kommer, at ansøgeren i [foråret] 2016 frafaldt sin ansøgning om asyl og oplyste, at han frit kunne indrejse i Iran, da han ikke havde nogen problemer med de iranske myndigheder. Videre har ansøgeren i advokatindlægget til brug for nævnsmødet oplyst at være konverteret til kristendommen og har fremlagt et dåbsbevis, dateret [efteråret] 2016. Heroverfor står, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at han ikke er religiøs og ikke har oplyst om sin interesse for kristendommen. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/364/LMD
