Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra al-Tash-lejren, Ramadi, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder som følge af sin fars politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far har været aktiv for KDPI i lang tid, og at han er medlem af partiet. Faren var aktiv ved at deltage i møder for partiet, og han har et medlemskort fra partiet. Ansøgeren har ikke kendskab til, hvad der foregik til møderne for KDPI, da han ikke deltog i disse. Ansøgeren ved dog, at det var KDPI-møder faren deltog i, da han altid blev hentet på familiens bopæl af andre KDPI-medlemmer. Ansøgeren har oplyst, at han aldrig selv har været medlem af eller sympatiseret med KDPI. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet han har forklaret divergerende om centrale dele om sit asylmotiv. Ansøgeren har under asylsamtalen, i lighed med sin bror, [A], forklaret, at familien, herunder hans far, ikke på noget tidspunkt har oplevet problemer eller konflikter med nogen. Heroverfor har ansøgerens broder, [B], under sin asylsamtale forklaret, at familien blev opsøgt omkring 2003/05, hvor alle medlemmer af familien blev slået med kæppe, og at alle familiemedlemmer var til stede på nær broderen, [C]. [B] har ligeledes forklaret, at familien omkring 2005/2006 modtog nogle trusler. Ansøgeren har både til asylsamtalen og under nævnsmødet forklaret, at han ikke har kendskab til dette, da han kun var et barn. Ansøgerens bror, [A], har under nævnsmødet forklaret, at familien blev opsøgt og slået, mens han selv ikke var hjemme, og at han allerede, mens han opholdt sig i Irak, var bekendt med, at familien havde været udsat for trusler, men at familien ikke fortalte ham om dem, da de blev fremsat, på grund af hans psykiske tilstand. Ansøgerens bror, [B], har under sin asylsamtale forklaret, at faderen var pershmerga i 1980’erne, mens ansøgeren, der er født i 1993, under nævnsmødet har forklaret, at han har set sin far i uniform, mens han under asylsamtalen har forklaret, at han ikke ved, om faderen har deltaget i kamphandlinger. Hertil kommer, at ansøgerens bror, [A], under sin asylsamtale har forklaret, at der ikke er nogen i familien, der har været pershmerga, mens han under nævnsmødet har forklaret, at faderen har været pershmerga. Efter en samlet vurdering kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring til grund og finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans far udførte politiske aktiviteter i et omfang, der profilerede hverken ham eller familien i forhold til de iranske myndigheder, og ansøgeren har derfor ej heller sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det forhold, at ansøgeren aldrig har været i Iran, kan ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at ansøgeren ikke har iranske dokumenter, er et udrejsespørgsmål, der ikke henhører under Flygtningenævnets kompetence. Det forhold, at ansøgeren er født og opvokset i al-Tash-lejren, er ikke i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/363/JAH
