Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni-muslimer fra al-Tash-lejren, Ramadi, Irak. Den mandlige ansøger har uddelt materiale for og sympatiserer med KDPI. Den kvindelige ansøger sympatiserer med KDPI og har som barn uddelt materiale for disse, ligesom hun har deltaget i aktiviteter for KDPI. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder som følge af sin families politiske aktiviteter for KDPI. Til støtte herfor har den mandlige ansøger oplyst, at hans far er medlem af KDPI, og at han selv har sympatiseret med KDPI, siden han var 13-15 år. Ansøgeren og hans far har deltaget i politiske møder for partier, og ansøgeren har endvidere deltaget i begivenheder og højtider, hvor han har hjulpet med praktiske gøremål. I forbindelse med nogle af møderne hos KDPI er ansøgeren blevet filmet af den kurdiske TV-kanal Tishk, ligesom ansøgerens billede er blevet trykt i KDPIs avis. Forud for afholdelsen af møderne for KDPI delte ansøgeren aviser og løbesedler ud. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet som følge af sin fars politiske aktiviteter for KDPI. Den kvindelige ansøger har endvidere henvist til, at hun er udrejst af Irak, da der er krig mellem ISIL og kurderne i det område, hvor hun boede. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes far blev opsøgt af nogle personer fra Iran, som ønskede at hente faren tilbage til Iran i en sæk. Ansøgeren mener, at dette skete forud for hendes fødsel. Da ansøgeren var barn, afholdt hendes far møder for KDPI på familiens bopæl i Irak. I forbindelse med ansøgerens fars død blev der lavet en video omkring farens aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har også selv været aktiv for KDPI, idet hun som barn uddelte materiale for partiet. Efterfølgende har ansøgeren sympatiseret med partiet og deltaget i forskellige begivenheder hos KDPI. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. Den mandlige ansøger har forklaret udbyggende, divergerende og afglidende om centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren og hans bror, Salam Habib Alyas, har under asylsamtalen forklaret, at hverken de eller resten af familien er blevet opsøgt eller truet af de iranske myndigheder. Heroverfor har den mandlige ansøger under nævnsmødet forklaret, at familien i 2003/2004 er blevet opsøgt, mens han selv var på arbejde, og at der har været nogle trusler, som familien ikke har fortalt ham om på grund af hans psykiske tilstand. Den mandlige ansøgers bror, [A], har under sin asylsag forklaret, at familien blev opsøgt omkring 2003-05, hvor alle medlemmer af familien blev slået med stokke, og at hele familien, bortset fra broderen [B], var til stede i hjemmet. [A] har ligeledes forklaret, at familien omkring 2005/2006 modtog trusler. Den mandlige ansøger har endvidere under asylsamtalen forklaret, at der ikke er nogen i familien, der har været peshmerga, og at hans far har været menigt medlem af PDKI, mens han under nævnsmødet har forklaret, at faderen har været peshmerga og først i forbindelse med nævnsmødet har fremlagt et foto, der angiveligt viser faderen i uniform. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at den mandlige ansøger ikke har sandsynliggjort, at hans far har udført politiske aktiviteter i et omfang, der har profileret hverken faderen eller familien i forhold til de iranske myndigheder. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt en kopi af et PDKI-medlemskort, kan ikke føre til et andet resultat. Den mandlige ansøgers egne aktiviteter begrænser sig til deltagelse i højtider og arrangementer ved PDKI, praktisk hjælp ved møder og uddeling af aviser, hvilke begrænsede aktiviteter ligeledes gør sig gældende for hans aktiviteter i Danmark. Det forhold, at ansøgerens deltagelse som tilskuer til nogle arrangementer er blevet filmet og fotograferet, medfører ikke i sig selv, at ansøgeren er blevet særligt eksponeret, allerede da ansøgeren ikke fremtræder med navn på optagelserne. Den kvindelige ansøger har forklaret udbyggende, divergerende og utroværdigt om centrale dele af sit asylmotiv. Den kvindelige ansøger har under asylsamtalen forklaret, at hun ikke har kendskab til, om hendes far har været peshmerga i Iran, mens ansøgerens søster, [C], under asylsamtalen har forklaret, at faderen var peshmerga, og at det er den kvindelige ansøger, der har fortalt hende det. Den kvindelige ansøger har under nævnsmødet forklaret, at faderen var peshmerga. [C] har under sin asylsamtale videre forklaret, at faderen ikke var involveret i politiske aktiviteter, efter han kom til Irak, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at faderen både holdt PDKI-møder i og udenfor hjemmet. Den kvindelige ansøger har til sin asylsamtale forklaret, at der var et forsøg på at bortføre faderen i en sæk, at det skete, før hun blev født, og at der ikke var yderligere episoder, selv om faderen frygtede det. Under nævnsmødet har ansøgeren udbyggende forklaret, at hun i 2009 hørte en iransk agent tale i telefon om, hvordan de skulle bortføre hendes far, om han skulle bindes på hænderne, have en sæk over hovedet og lægges i en bils bagagerum. Ansøgeren har videre forklaret, at hun derefter begyndte at råbe og advarede sin far, der herefter tog sit gevær og skød efter de to iranske agenter, der flygtede. Under nævnsmødet har den kvindelige ansøger videre forklaret, at hendes familie, efter faderens død, igen er blevet opsøgt og truet, at hendes mor ikke har kunnet fortælle nærmere om dette, da moderen er gammel (ca. 52 år) og syg, og at grunden til, at ansøgeren ikke tidligere har forklaret herom, er, at tolken nægtede at oversætte det, da hun ville fortælle det til sin advokat. Hertil kommer, at den kvindelige ansøger under en høringssamtale [i foråret] 2016 har afgivet falske oplysninger om, at en person var hendes mindreårige bror. På baggrund af en samlet vurdering, herunder af den kvindelige ansøgers troværdighed, finder Flygtningenævnet, at den kvindelige ansøger ikke har sandsynliggjort, at hendes far har udført politiske aktiviteter i et omfang, der har profileret ham eller familien i forhold til de iranske myndigheder. Det forhold, at ansøgeren har henvist til en video, der er vist i Tishk TV i anledning af faderens død, kan ikke føre til et andet resultat. Ansøgerens egne politiske aktiviteter begrænser sig til deltagelse i højtider og arrangementer ved KDPI samt uddeling af aviser, hvilke begrænsede aktiviteter ligeledes gør sig gældende i Danmark. Det forhold, at den kvindelige ansøger er blevet fotograferet og filmet, mens hun udførte praktiske opgaver, medfører ikke i sig selv, at ansøgeren er blevet særligt eksponeret. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det forhold, at ansøgerne aldrig har været i Iran, kan ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at ansøgerne ikke er i besiddelse af iranske dokumenter, er et udrejsespørgsmål, der ikke er omfattet af Flygtningenævnets kompetence. Det forhold, at ansøgerne er født og opvokset i al-Tash-lejren, er ikke i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/362/JAH
