Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt shiamuslim fra Ilam, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af sin tidligere ægtefælle, [A’s], familie, idet de var imod ansøgeren og [A’s] forhold. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen og er udrejst illegalt af Iran. Til støtte for sin konflikt med [A’s] familie har ansøgeren oplyst, at han og [A] indledte et forhold i 2009. [A] fandt på et tidspunkt ud af, at hun var gravid, og lægen, der havde undersøgt hende, fortalte dette videre til [A’s] morbror. Morbroren blev vred og tvang [A] til at oplyse ansøgerens navn. Ansøgeren blev efterfølgende opsøgt af morbroren, men nægtede at være faren til barnet. Nogle dage senere blev ansøgeren kidnappet og var frihedsberøvet i et fængsel i nogle måneder, indtil han indvilligede i at gifte sig med [A]. Ansøgeren og [A] flyttede efterfølgende til Kermanshah, fordi de var bange for [A’s] familie. De blev opdaget i Kermanshah og flyttede derfor til byen [by A], hvor de ligeledes blev opdaget og fortsatte til Ilam. Da parret blev opdaget i Ilam, forlod ansøgeren [A] og flyttede til Tabriz, hvor han boede i tre år. Da ansøgeren fandt ud af, at [A’s] familie ledte efter ham, flyttede han til [by B], hvorfra han udrejste. Ansøgerens familie er løbende blevet chikaneret af [A’s] familie og er blevet nødt til at flytte som følge af chikanen. Ansøgeren er efter sin indrejse i Danmark blevet bekendt med, at hans far i 2015 modtog en stævning fra politiet og en indkaldelse til retten, der var stilet til ansøgeren. Til støtte for sin konversion har ansøgeren oplyst, at hans interesse for kristendommen opstod, inden han udrejste af Iran. Ansøgeren talte med sin arbejdsgiver om en drøm, som ansøgeren havde haft, og arbejdsgiveren fortalte ansøgeren, at der var tale om en religiøs drøm. Arbejdsgiveren opfordrede ansøgeren til at se en film om kristendommen, hvilket ansøgeren gjorde. Ansøgeren talte også med sin arbejdsgiver om kristendommen. Efter ansøgerens indrejse i Danmark har han deltaget i kristne samlinger, og han er blevet døbt. Ansøgeren har endvidere delt kristent materiale på sin Facebook. Til støtte for sin konflikt med de iranske myndigheder grundet sin illegale udrejse har ansøgeren forklaret, at han har hørt om en kurder, der døde som følge af tortur af de iranske myndigheder, fordi han genindrejste i Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med [A’s] familie til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om adskillige centrale forhold. Han har således forklaret divergerende om blandt andet sit forhold til [A], herunder om hvorvidt hun var gravid før de indgik ægteskab. Ansøgeren har således under alle sine samtaler i Udlændingestyrelsen forklaret, at [A] var gravid, før de indgik ægteskab. Under nævnsmødet har ansøgeren der imod forklaret, at [A] ikke var gravid, men fortsat var jomfru, da deres ægteskab blev indgået. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår han accepterede at indgå ægteskab med [A], ligesom han har forklaret tidsmæssigt usammenhængende om, hvornår han forlod [A] og tog til Tabriz. Han har således under sine samtaler i Udlændingestyrelsen og i Flygtningenævnet forklaret, at han rejste til Tabriz [i slutningen af 1391], og at [A] på det tidspunkt var gravid, men har i sit asylskema angivet, at datteren er født [i starten af 1391]. Ansøgeren har ikke på plausibel måde kunnet redegøre herfor under sin forklaring for nævnet. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren også i øvrigt har forklaret usammenhængende og uoverensstemmende om den tidsmæssige sammenhæng mellem hændelserne i Iran. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har fremlagt indkaldelsespapirer til retten og en stævning fra det iranske politi. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren først har fremlagt dokumenterne til den fjerde og sidste samtale i Udlændingestyrelsen, og at han har forklaret forskelligt om, hvordan han er kommet i besiddelse af dokumenterne. Hertil kommer, at det fremgår af det foreliggende baggrundsmateriale, at der i Iran er en relativt høj forekomst af dokumentforfalskninger. Ved vurderingen af om ansøgerens konversion til kristendommen kan anses for reel har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om den kristne film, som han angiveligt så i Iran. Han har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret 2017] forklaret, at filmen startede med skabelsen af Adam og Eva, mens han i nævnet har forklaret, at filmen kun handlede om Jesus og startede med at fortælle om Jesus, og hvor han blev født. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om den drøm, som han fortalte sin arbejdsgiver om, ligesom han har forklaret forskelligt om, hvornår i forhold til sin udrejse, han havde drømmen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens dåb i Danmark fandt sted kun ca. 2 måneder efter, at han var blevet introduceret til kristendommen i Danmark, ligesom han har forklaret divergerende om sin kirkegang forud for dåben. Endelig har ansøgeren ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for sine refleksioner og overvejelser forud for sin konversion. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konversion er reel. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes herved, at oplysningerne om ansøgerens aktiviteter på Facebook ikke findes at medføre nogen ændring i denne vurdering, idet ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at disse aktiviteter har profileret ham overfor de iranske myndigheder, ligesom de fremlagte udtalelser fra henholdsvis [kirke A] [fra starten af 2017] og fra [kirkecenter B] [fra starten af 2016] om ansøgerens deltagelse i kirkelige aktiviteter heller ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/359/MAH
