Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren er iransk statsborger fra [by], Kermanshah-provinsen, men er født i Ramadi, Irak, hvor han boede, indtil han var tre år gammel. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af familiemedlemmer til en person ved navn, [A], idet de holder ansøgeren ansvarlig for, at [A] afgik ved døden i forbindelse med et færdselsuheld. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han på et ukendt tidspunkt i 2011/2012 var på vej hen til sin fars faster på familiens motorcykel, hvor ansøgerens bekendte, [A], kørte foran ansøgeren. De kørte begge i høj fart, da [A] uventet svingede ind foran ansøgeren, som uden held forsøgte at bremse, inden de stødte sammen. Ansøgeren vågnede efterfølgende op på hospitalet. Han var indlagt i tre dage og fik behandling for en brækket næse og flænge i overlæben. Da ansøgeren blev udskrevet, fik han fortalt, at [A] var afgået ved døden. Familiemedlemmer til [A] opsøgte efterfølgende ansøgeren på bopælen, hvor de truede ham på livet på grund af ulykken. Ansøgeren har videre oplyst, at han blev meldt til myndighederne, hvor han skulle afgive forklaring. Ansøgerens blev herefter opsøgt af en farbror til [A], som opfordrede ansøgeren til at udrejse, idet [A’s] familie truede med at slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren udrejste til Irak, hvor han boede og arbejdede, indtil hans indrejse i Danmark i [vinteren] 2015. Ansøgeren har under Udlændingestyrelsens behandling af sagen blandt andet fremlagt to dokumenter. Ansøgeren har oplyst, at der er tale om to retsdokumenter, hvoraf det fremgår, at ansøgeren ikke holdes ansvarlig for ulykken, men at [A’s] brødre og fætre fortsat ønsker at gøre ansøgeren ansvarlig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan færdselsuheldet, hvor han stødte sammen med [A], skete. Han har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [A] pludselig kom kørende på en motorcykel fra en sidevej, hvorefter de kørte ind i hinanden. Under asylsamtalen har han forklaret, at han kørte bag [A], som pludselig drejede til højre ind foran ansøgeren, som ramte ham. Han har forklaret udbyggende ved under mødet i Flygtningenævnet at forklare, at der var en passager på [A’s] motorcykel, hvilket han ikke tidligere har omtalt. Han har endvidere under mødet i Flygtningenævnet forklaret udbyggende om, at [A] lå ved siden af ham på sygehuset i hjembyen […]. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende ved under mødet i Flygtningenævnet at forklare, at han blev afhørt af myndighederne om ulykken, hvilket han ikke tidligere har forklaret. Han har forklaret divergerende om, hvornår han blev bekendt med de to fremlagte kopier af dokumenter. Under oplysnings- og motivsamtalen har han ikke omtalt dokumenterne. Under asylsamtalen har han forklaret, at hans far tog til retten og hentede de to kopier allerede inden ansøgeren rejste fra bopælen, og at han havde fået dokumenterne inden oplysnings- og motivsamtalen, hvor han imidlertid ikke blev spurgt til dem. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at han ikke ved, hvordan hans far fik fat på de to dokumenter, og at hans far fik fat i dem, efter ansøgerens udrejse og sendte dem til ham, efter han havde fortalt, at de danske myndigheder krævede dokumentation. Endelig har ansøgeren forklaret udbyggende om [A’s] families kontakt med ansøgerens familie. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at [A’s] familie kom 2-3 gange, inden ansøgeren udrejste, mens han tidligere kun har fortalt, at de opsøgte ansøgerens familie en gang, hvorefter han udrejste. Disse divergenser og udbygninger, som angår centrale punkter i ansøgerens asylmotiv, kan ikke forklares med at ansøgeren er analfabet, eller med den tid, der er forløbet siden færdselsuheldet. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til på overbevisende måde at forklare de nævnte divergenser og udbygninger, ligesom han generelt har besvaret spørgsmål i nævnet afglidende og upræcist. Divergenserne og udbygningerne svækker ansøgerens generelle troværdighed, og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at [A’s] brødre og fætre efterstræber ansøgeren. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/358/CABV
