Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk azari fra Teheran, Iran. Ansøgeren bekender sig ikke til en trosretning, og han har ikke været medlem af religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for repressalier fra myndighederne, fordi han har været politisk aktiv, idet han har udført antireligiøse aktiviteter. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i 2003 eller 2004 begyndte at skrive digte, som han offentliggjorde på internettet. Herudover begyndte han at uploade bøger i pdf-format på forskellige blogs samt uddele film, dokumentarer og CD’er. Fra 2011 begyndte ansøgeren at offentliggøre lydfiler af ulovlige bøger på internettet. Aktiviteterne blev udført sammen med ansøgerens bror og søster, henholdsvis [A] og [B]. [Ultimo] 2015 opsøgte søsteren ansøgeren og hans brors fælles bopæl, fordi hun havde haft et skænderi med sin ægtefælle. Kort tid efter opsøgte søsterens ægtefælle også bopælen. Under besøget sagde ægtefællen, at han kendte til ansøgerens aktiviteter på internettet, og han truede med at oplyse myndighederne herom, ligesom han truede med at oplyse myndighederne om, at søsteren havde interesseret sig for zarathustrismen. Parterne kom op at skændes, og naboerne måtte skille dem ad. Herefter forlod ægtefællen bopælen. Umiddelbart efter skænderiet tog ansøgeren, [A] og [B] hen til deres søster, hvor ansøgeren blev ringet op af søsterens ægtefælle, der fremsatte yderligere trusler. To til tre dage herefter udrejste ansøgeren og hans søskende legalt af Iran. Under deres ophold i Tyrkiet blev ansøgeren kontaktet af brødrenes udlejer, der oplyste, at deres bopæl var blevet ransaget af myndighederne. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret udbyggende, usikkert og utroværdigt om helt centrale punkter for sit asylmotiv, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket ved, at der på ansøgerens mobiltelefon er fundet flere lydfiler, hvorpå ansøgeren og hans to søskende instrueres i, hvad de skal forklare. Det forhold, at der muligt er mindre unøjagtigheder i oversættelserne ændrer ikke på den samlede vurdering af, at der er tale om en instruktion til ansøgerne i, hvad de skal forklare til udlændingemyndighederne. Dette støttes også af, at ansøgerne – efter at være blevet instrueret – på flere punkter har ændret forklaring i overensstemmelse med instruktionen. Ansøgerens bror har således f.eks. ændret forklaring om, hvordan han skaffede penge til flugten, idet han først forklarede, at han også lånte penge til flugten, mens han – efter at have deltaget i de samtaler, der er lydoptaget - senere forklarede til Udlændingestyrelsen, at alle pengene var opsparet. Endvidere er lydfilerne blevet oversat af både Udlændingestyrelsen og politiet, og det samlede indtryk af begge oversættelser er, at der er tale om en instruktion i, hvad der skulle forklares. Ansøgeren og begge hans søskende har forklaret udbyggende om deres politiske aktiviteter i Iran. Ansøgeren har således først under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklaret om omfattende systemkritisk aktivitet på internetplatformen Telegram, og ansøgerens bror har først for Flygtningenævnet forklaret, at han i Iran uploadede en bog […], som han selv har forfattet, selv om han i detaljer for Udlændingestyrelsen har forklaret om, hvilke uploades af andres bøger, han lavede i Iran. Endvidere har ansøgerens søster først under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret om et billede med stærkt systemkritisk indhold, som hun angiveligt skulle have malet og uploadet i Iran, og som skulle have medført, at hun har modtaget alvorlige trusler. Det bemærkes, at ansøgerens søster i sit asylskema som eget asylmotiv kun har henvist til sin frygt for ægtefællen, der truede med at angive hende for at ville skifte religion. Ansøgeren og hans bror har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt de har adgang til de opslag, som de i Iran lavede på internetplatformen Telegram, idet ansøgeren har forklaret, at han ikke længere har adgang til disse opslag, mens ansøgerens bror har forklaret, at ansøgeren fortsat har adgang til disse opslag, men at han ikke selv har. Det bemærkes, at ansøgeren svarede usikkert og afglidende på detaljerede spørgsmål herom. Ansøgeren har yderligere forklaret, at han og hans bror under deres flugt medbragte en lang række lydfiler med systemkritiske lydbøger på deres mobiltelefoner, hvilket ikke er troværdigt henset til, at flugten angiveligt skete, fordi de frygtede de iranske myndigheder på grund af myndighedernes kendskab til ansøgeren og hans søskendes aktiviteter, og at de alligevel udrejste på eget pas medbringende mobiltelefonerne med lydfilerne. Sammenfattende kan Flygtningenævnet således ikke lægge ansøgeren og hans søskendes forklaringer om deres systemkritiske aktiviteter i Iran til grund, hvorfor ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af egne eller sine søskendes aktiviteter i Iran er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren og hans søskende for Flygtningenævnet har fremlagt en række kopier af blandt andet screenshots fra sociale medier, hvoraf det angiveligt skulle fremgå, at ansøgerne under deres ophold i Danmark har uploadet en række dokumenter, bøger mv. med systemkritisk indhold, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hans søskende ikke har sandsynliggjort, at de – der som følge af det ovenfor anførte ikke var profileret ved udrejsen af Iran – med de uploads, de har foretaget efter ankomsten til Danmark, har profileret sig i forhold til de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/353/thv
