Nævnet stadfæstede i oktober og 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk aserbajdsjaner og tidligere ikke-religiøs fra Teheran, Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun er konverteret til kristendommen efter indrejsen i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hun vil blive henrettet eller fængslet af de iranske myndigheder, fordi hendes ægtefælle, [A], har anmeldt hende for utroskab. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter, at [A] vil slå hende ihjel, fordi ansøgeren har haft et forhold til en anden mand ved navn [B]. Derudover frygter ansøgeren, at det kan få konsekvenser for hende, at [B]s far har haft problemer med de iranske myndigheder, som følge af sine politiske aktiviteter. Endelig frygter ansøgeren, at hun vil blive udsat for repressalier af de iranske myndigheder, fordi hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i april 2008 blev religiøst viet med [A], hvorefter de flyttede sammen. Ægteskabet blev registreret ved de iranske myndigheder i 2009. Omkring fire måneder efter ansøgeren og [A] var flyttet sammen, udsatte [A] ansøgeren for vold. Ansøgeren søgte om skilsmisse i 2010, 2011 og i 2014, hvilke ansøgninger alle blev afvist af myndighederne. I [foråret] 2014 blev ansøgeren introduceret for sin venindes slægtning ved navn [B]. Et par måneder herefter flyttede [A] ud af bopælen. I [efteråret] 2014 indledte ansøgeren et forhold til [B]. Under et uanmeldt besøg i [vinteren] 2014 blev [A] bekendt med, at en anden mand havde besøgt ansøgerens bopæl. Fire dage herefter udrejste ansøgeren af Iran til Tyrkiet. Under opholdet i Tyrkiet, fik ansøgeren besøg af [A], der udsatte hende for fysiske overgreb og trusler, hvorefter han vendte tilbage til Iran. Under sit ophold i Tyrkiet blev ansøgeren introduceret til kristendommen af en mand ved navn Amir. I Danmark kommer ansøgeren jævnligt i kirke. I [vinteren] 2017 blev ansøgeren døbt i kirken [C]. Ad asylmotiv i Iran Flygtningenævnet vil ikke udelukke, at ansøgeren har været eller er gift med [A] eller at [A] har udøvet vold over for ansøgeren. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren har divergeret på væsentlige dele af sin forklaring, herunder om [A] har udøvet vold mod [D] og om hun har boet sammen med [B]. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren hverken i asylansøgningsskemaet eller til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret om episoden med den tabte pung, og at hun forklaret divergerende om, hvorvidt hun var bekendt med eller havde set, at [B] havde glemt sin pung i lejligheden. Flygtningenævnet finder det bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke kunne opnå hjælp fra sin familie, henset til, at [A] reelt havde ophævet samlivet gennem en periode på omkring et halvt år. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren hverken i sit asylansøgningsskema eller til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret om, at der er blevet afsagt en dom over hende for utroskab, selvom hun har forklaret dette til den anden samtale med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet. Under henvisning til ovennævnte og da den fremlagte korrespondance fra Facebook Messenger antyder et godt forhold mellem parterne, ligesom den ikke indeholder trusler, tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring. Ad sur place motivet Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket under henvisning til vurderingen af hendes oprindelige asylmotiv. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens forhistorie tyder på, at hun skulle erhverve en ny religion i Danmark. Hun har for nævnet forklaret, at hun i en bøn til Gud lovede at vise interesse for kristendommen, såfremt hendes søn kom sikkert over havet mellem Tyrkiet og Grækenland. Hun har ikke forklaret dette hverken i asylansøgningsskemaet eller for Udlændingestyrelsen, men har til gengæld i oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at hun ikke havde nogen religion. Nævnet bemærker endvidere, at hun i det første år efter ankomsten til Danmark, efter hendes egen forklaring til Udlændingestyrelsen, ikke udviste kristne aktiviteter i nævneværdig grad. Nævnet finder ikke, at hun på troværdig og overbevisende måde har kunnet redegøre for sin indre omvendelse. På trods af, at ansøgeren over for nævnet har dokumenteret nogen viden om kristendommen og de kristne værdier, og selvom hun har dokumenteret at have fulgt både undervisning og kirkegang gennem et par år, finder nævnet ikke, at hendes konversion er reel. Det forhold, at hun på sin Facebook profil har delt kristent materiale gør ikke, at hun er profileret over for de iranske myndigheder særligt fordi profilen ikke er oprettet i hendes rigtige navn. Flygtningenævnet finder derfor samlet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være forfulgt efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i en konkret og individuel risiko for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/346/LINB.
