Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Varamin, Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller idømt livsvarigt fængsel af myndighederne, da han tidligere har transporteret narkotika for sin farbror, og da han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren frygter også at blive slået ihjel af sin farbror, fordi han modsatte sig at transportere narkotika for farbroren. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans forældre døde, da han var helt lille, og han er derfor opvokset hos sin farbror, der handlede med narkotika, som han fik udleveret af de iranske myndigheder. Det var ansøgerens opgave at levere narkotika til farbrorens kunder, hvilket ansøgeren gjorde flere gange ugentligt i omkring 10 år. I [efteråret] 2014 blev ansøgeren gift med sin ægtefælle, som ønskede, at han skulle stoppe med at arbejde for farbroren, så en dag, hvor ansøgeren havde leveret narkotika for farbroren, beholdt han pengene og flygtede til ægtefællens farbror i Teheran. Mens ansøgeren opholdt sig i Teheran, blev ansøgerens svigerfamilie opsøgt af ansøgerens farbrors ansatte og de iranske myndigheder. Ansøgeren udrejste efter omkring 11 dage af Iran i slutningen af 2015. Efter ansøgerens udrejse af Iran er ansøgerens svigerfamilie på ny blevet opsøgt af de iranske myndigheder og farbrorens ansatte. Efter ansøgeren kom til Danmark i [starten af] 2016, fik han interesse for kristendommen. Efter at have deltaget i kristendomsundervisning tre-fire gange besluttede ansøgeren sig for at blive døbt, hvilket han blev i [foråret] 2016. Ansøgeren har siden regelmæssigt gået i gudstjeneste om søndagen og deltaget i undervisning om torsdagen. Herudover har ansøgeren været på en bibellejr. Ansøgeren har i Danmark modtaget en trussel over Facebook, hvor han har uploadet kristne budskaber. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om transport af narkotika for sin farbror til grund. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at forklaringen efter sit indhold forekommer mindre sandsynlig. Nævnet henviser herved for eksempel til ansøgerens alder, den lange tidsperiode, at ansøgerens farbror, efter ansøgerens forklaring, er gået til myndighederne, selvom farbroren selv har haft en helt central rolle i narkotikahandlen, forklaringen om, at ansøgeren beholdt pengene fra den sidste (omfattende) leverance, og at pengene ikke kunne dække omkostningerne ved en rejse til Europa. Nævnet lægger endvidere vægt på, at forklaringen indeholder visse divergenser og usikkerheder, for eksempel spørgsmålet om tilsigelse eller ransagning og udrejsetidspunktet. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort det asylmotiv, han påberåber sig. Vedrørende ansøgerens motiv om konversion til kristendommen i Danmark bemærker Flygtningenævnet, at der skal foretages en nøje vurdering heraf under hensyn til, at ansøgerens oprindelige asylmotiv er blevet tilsidesat. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at konversionen er reel. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren er blevet døbt stort set uden nogen viden om kristendommen, og at hans refleksioner om sit forhold til kristendommen og hvordan han vil reagere, hvis han skulle vende tilbage til Iran, er ganske begrænsede. Ansøgeren har vel været vedholdende i at søge det kirkelige fællesskab, men han har ikke overbevisende redegjort for sin indre overbevisning, og ansøgerens handlinger må ses som udtryk for, at han har fundet et fællesskab. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at der kun i begrænset omfang har været tolkning for ansøgeren i forbindelse med de kirkelige handlinger. Flygtningenævnet lægger endvidere en vis vægt på, at ansøgerens forklaring for nævnet heller ikke er fremstået uforbeholden, idet han først på et sent tidspunkt, efter et direkte forehold, har forklaret, at han har været afhængig af rygeheroin i en periode i Danmark og i øvrigt også i Iran. Efter en nøje vurdering af ansøgerens forklaring og personlige fremtræden finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion er reel. Flygtningenævnet finder således ikke grundlag for at antage, at ansøgeren risikerer forfølgelse som følge heraf, og heller ikke som følge af sine Facebook-opslag, ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren, såfremt hans forklaring om asylmotivet i Iran skulle lægges til grund, ville være omfattet af udelukkelsesgrundene. Nævnet er således enig med Udlændingestyrelsens afgørelse herom og begrundelsen herfor. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/343/MGO
