Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og yarsan fra Kermanshah, Iran. Den mandlige ansøger sympatiserer med Det Kurdiske Parti (KDP) og har hjulpet medlemmer af partiet. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller idømt livsvarigt fængsel af de iranske myndigheder, fordi han sympatiserer med og har hjulpet medlemmer af KDP. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Til støtte for asylmotivet har den mandlige ansøger forklaret, at han [i vinteren] 2014 hjalp tre peshmergaer ved at give dem mad, vand og husly. Omkring en uge efter kom de tre peshmergaer igen til ansøgernes hjem, hvor de opholdt sig fra morgenen og til det blev mørkt. Den følgende morgen blev ansøgernes hjem opsøgt af den iranske efterretningstjeneste, som spurgte efter peshmergaerne. Den mandlige ansøger nægtede, at de havde været hos dem, hvorefter han blev slået og taget med til et ukendt sted. Han var tilbageholdt i en måned, hvorefter han blev løsladt mod kaution, som hans svigerfar stillede i form af et skøde. Efter løsladelsen tog den mandlige ansøger tilbage til sin bopæl i [landsby A], og et par dage efter modtog han en indkaldelse til møde i retten [primo] 2015. Under retsmødet fik han medhold, men blev bedt om at forlade [landsby A] inden for en uge. Ansøgerne flyttede herefter til [landsby B]. I [foråret] 2015 blev den mandlige ansøger igen indkaldt til retten, hvor han blev spurgt ind til de tre peshmergaer igen. Retsmødet endte med, at skødet blev frigivet, og ansøgeren fik at vide, at han var fri. I [efteråret] 2015 var den mandlige ansøger tilbage i [landsby A] i forbindelse med høsten. Her mødte han de tre peshmergaer igen. De gav ham løbesedler, som skulle deles ud i Sarpol-e Zahab. Natten mellem [to datoer i efteråret] 2015 uddelte den mandlige ansøger løbesedlerne sammen med en person ved navn Morid Azizi. Efterretningstjenesten kom, og de forsøgte at flygte, men Morid faldt af motorcyklen, og den mandlige ansøger tog ophold i bjergene. Ansøgernes hjem blev herefter opsøgt af efterretningstjenesten, som ledte efter den mandlige ansøger. Ansøgerne udrejste af Iran sammen med deres ældste barn [i efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende, herunder særligt indbyrdes divergerende på adskillige centrale punkter. Ansøgerne har således forklaret indbyrdes divergerende om blandt andet, hvor mange gange den mandlige ansøger har bragt madvarer til peshmergaer, og om den kvindelige ansøgers kendskab til de tre peshmergaer, der kom på besøg. Ansøgerne har videre forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt begge ægtefæller boede sammen på bopælen i [landsby B] de sidste ca. seks måneder før udrejsen. Den mandlige ansøger har således forklaret, at de boede sammen på adressen, mens den kvindelige ansøger til samtalen i Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016 har forklaret, at hun boede alene sammen med deres fælles barn, og at den mandlige ansøger alene var på besøg en enkelt gang. Under sin samtale [i foråret] 2017 har den kvindelige ansøger forklaret, at de forskellige oplysninger skyldes misforståelser eller tolkefejl, og under sin forklaring for nævnet har hun fastholdt, at de boede sammen i hele perioden. Ansøgerne har videre forklaret indbyrdes divergerende om, hvem der fortalte den mandlige ansøger, at bopælen var blevet ransaget efter, at han havde uddelt løbesedler. Den mandlige ansøger har således under samtalen [i foråret] 2017 forklaret, at den kvindelige ansøger fortalte ham det, da han ringede til hende samme dag. Den kvindelige ansøger har til samtalerne [i sommeren] 2016 og [i foråret] 2017 forklaret, at hun, kort efter myndighederne havde været på bopælen, ringede til sin bror, Iman, som kontaktede den mandlige ansøger og fortalte om episoden. Under nævnsmødet har den kvindelige ansøger forklaret, at hun fortalte den mandlige ansøger om episoden, da han ringede til hende, men har forklaret usammenhængende og divergerende om tidsforløbet. Videre har nævnet lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om, hvorvidt ansøgeren blev slået, da myndighederne opsøgte bopælen i [landsby B]. Den kvindelige ansøger har således under sin samtale [i sommeren] 2016 forklaret, at hun blev slået, sparket og revet i håret. Den mandlige ansøger har under sin samtale den [i sommeren] 2016 forklaret, at myndighederne forlod bopælen efter, at de havde slået hans ægtefælle. Under sin forklaring for nævnet har den kvindelige ansøger forklaret, at hun ikke blev udsat for fysisk vold af nogen slags under ransagningen. Nævnet har ved vurderingen af de afgivne forklaringer været opmærksom på, at der under samtalen med den kvindelige ansøger i Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016 blev tolket på Sorani og ikke på Kalhori. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om en lang og meget detaljeret forklaring, ligesom det fremgår af referatet, at den kvindelige ansøger oplyste, at hun havde forstået alt, hvad tolken havde sagt under samtalen. Nævnet finder således ikke, at de divergenser, der er påvist, kan skyldes misforståelser eller tolkefejl. Endelig har nævnet tillagt det en vis vægt, at en kilde fra Udenrigsministeriet har vurderet, at en fremlagt tilsigelse til retten af [foråret] 2015 og et fremlagt advarselsbrev af [primo] 2015 til den mandlige ansøger, er uægte. Efter en samlet vurdering af ovenstående finder Flygtningenævnet således, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” Iran/2018/330/SSM
