Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Rabat, Azerbaijan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive fængslet på livstid eller stenet til døde af det iranske regime eller af [A]’ familie. Ansøger har til støtte for konflikten med [A]’ familie oplyst, at han i 2013 blev venner med [A]. Ansøger og [A] havde i starten alene telefonisk kontakt, men på et tidspunkt begyndte de også at mødes privat. I starten af 2015 bad ansøger sin mor om at kontakte [A]’ familie med henblik på at indgå ægteskab, hvilket [A]’ far nægtede, idet ansøgers familie ikke var religiøse, samt idet det var kendt, at familien politisk var mod regimet i Iran. Efterfølgende blev ansøger og [A] ved at med se hinanden privat, og omkring [efteråret] 2015 blev [A] gravid. [A]’ far og brødre havde fået kendskab til [A] graviditet, hvorfor ansøger blev fortalt, at han ikke måtte tage hjem til bopælen. Ansøger opholdt sig herefter en nat hos sin storebror, hvorefter han opholdt sig hos en kammerat, indtil han udrejste af Iran. Ansøger har til støtte for sin families politiske aktiviteter oplyst, at ansøgers farbror, moster og morbror var politisk aktive i Iran, hvorfor de som følge heraf var nødsaget til at flygte ud af landet. Ansøger har desuden oplyst, at farmoren også var politisk aktiv, og hun nu er bosiddende i Irak. Ligeledes var ansøgers morfar også politisk aktiv, da han levede. Endelig har ansøgeren henvist til, at hans familie er uden religion, og at han i Danmark er blevet medlem af KDP. Flygtningenævnet finder, at det, som ansøgeren har oplyst om sin families religiøse forhold og politiske aktiviteter i Iran, ikke kan føre til, at han meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Ved vurderingen heraf har nævnet lagt vægt på navnlig, at hverken ansøgeren eller hans nærmeste familie har været politisk aktive, og at de aldrig forud for ansøgerens udrejse har haft nogen konflikter med de iranske myndigheder, herunder heller ikke som følge af deres manglende religion. Ansøgerens oplysning om, at hans ene bror har været tilbageholdt af myndighederne to gange, og nu angiveligt er fængslet, kan ikke lægges til grund, idet forklaringen herom er helt ukonkret, upræcis og udokumenteret, ligesom der ikke ses at være nogen sammenhæng med tilbageholdelsen af broderen og ansøgerens situation. Hertil kommer, at ansøgeren hverken under oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2016 eller asylsamtalen [i starten af] 2017 oplyste, at han udrejste på grund af mistanke om politisk aktivitet, hvorfor ansøgerens forklaring herom, der således først fremkom [i foråret] 2017 under gensamtalen, fremstår som et forsøg på at konstruere et nyt asylgrundlag. Heller ikke ansøgerens nye oplysninger for nævnet om broderens fængselsstraf, hvilke oplysninger er helt udokumenterede, kan under de forelæggende omstændigheder lægges til grund. Der er således i ansøgerens oplysninger ingen holdepunkter for at antage, at de iranske myndigheder skulle mistænke ansøgeren for ulovlige politiske aktiviteter, hvorfor ansøgeren ikke af den grund kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren efter Udlændingestyrelsens afslag på asyl angiveligt er blevet medlem af KDP i Danmark, idet det bemærkes, at han ikke tidligere over for Udlændingestyrelsen har givet udtryk for nogen politisk interesse, og idet der fortsat ikke er holdepunkter for at antage, at ansøgeren skulle være kommet i de iranske myndigheders søgelys som følge af hans politiske ståsted eller aktiviteter. Heller ikke ansøgerens forklaring om konflikten med familien til en pige, som ansøgeren angiveligt skulle have haft et forhold til, kan føre til, at han meddeles beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren ikke har forklaret troværdigt om karakteren af forholdet og navnlig om omstændighederne i forbindelse med pigens angivelige graviditet. Ansøgerens oplysning om tidspunktet for den angivelige undfangelse af barnet stemmer således ikke overens med oplysningerne i den aborterklæring, som ansøgeren har fremlagt for nævnet. Det forekommer endvidere helt åbenbart utroværdigt, når ansøgeren ikke for Udlændingestyrelsen har været i stand til at svare mere klart på, hvordan pigen skulle være blevet gravid. Det er heller ikke troværdigt, at pigen eller pigens søster, der tilsyneladende var bekendt med forholdet, efterfølgende skulle have fortalt pigens familie, at ansøgeren – og ikke en anden ukendt mand – havde voldtaget pigen, og forklaringen herom fremstår uden sammenhæng med ansøgerens oplysninger om bl.a. deres tætte kærlighedsforhold. Hertil kommer, at det virker noget påfaldende, at ansøgeren på Facebook er ven med en person med præcis samme navn som pigens bror, og at ansøgeren herom for Udlændingestyrelsen har forklaret, at han slet ikke kender personen, der imidlertid tillige er Facebookven med ansøgerens søster, som har kommenteret på et af hans opslag [fra foråret] 2017. Nævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaringer herom, hvorunder nævnet tillige har inddraget indtrykket af ansøgeren fra hans forklaring direkte for nævnet, at ansøgerens forklaring om konflikten med pigens familie ikke kan lægges til grund. Det kan under disse omstændigheder ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren for nævnet har fremlagt et dokument, der angiver at være udstedt af det iranske retsvæsen. Der er herefter ikke holdepunkter for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran skulle være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ”Iran/2018/325/CHA
