Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og shiamuslim af trosretning fra Javanrud i Kermanshah-provinsen, Iran. Ansøgeren er konverteret til kristendommen i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet ansøgeren har smuglet ulovlige varer, været i besiddelse af et våben samt er flygtet fra sin retssag. Ansøgeren endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om illegal smugling oplyst, at ansøgeren smuglede varer i form af tøj og spiritus fra grænsebyen Paveh til Hamedan og herefter videre til Teheran. Ansøgeren var i denne forbindelse involveret i en bilulykke, hvor han var indlagt på to hospitaler i sammenlagt to uger. Ansøgerens bror, [A], besøgte ansøgeren på hospitalet. Ansøgeren skjulte sig hos sin bror i halvanden måned, fordi ansøgeren var eftersøgt af politiet. Da politiet kom i besiddelse af [A’s] telefonnummer, måtte ansøgeren skjule sig hos sin moster, [B], som var bosat i byen Kali, i tre til fire måneder. Politiet i Iran havde opsøgt ansøgerens bopæl, og politiet havde endvidere ringet til [A] og spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren valgte at flytte til Qeshm-øen i Iran, hvor ansøgeren levede i skjul hos sin ven i fem til seks måneder, efter folk begyndte at spørge efter ansøgeren. Ansøgeren udrejste af Iran kort tid herefter. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om sin konvertering til kristendommen oplyst, at ansøgeren gik i kirke tre gange om ugen i perioden fra [vinter] 2016 til [sen forår] 2016, hvilken dato ansøgeren ligeledes blev døbt. Herefter deltog ansøgeren i gudstjeneste hver anden weekend, fordi ansøgerens problemer blev forværret. Ansøgeren beder herudover til Gud. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerens forklaring om baggrunden for, at ansøgeren er udrejst, ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, hvor længe han har arbejdet som smugler. I asylsamtalen [forår] 2017 har ansøgeren forklaret, at han havde arbejdet med at smugle i 1 år før ulykken. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han havde arbejdet med at smugle i 3 år før ulykken. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvilke varer han har smuglet. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at den dag, han kom ud for en bilulykke, var der i bilen forskellige smuglervarer ”som fx 110 spiritus og 250 kg tøj". Til asylsamtalen [forår] 2016 har ansøgeren først forklaret, at det var tøj, han smuglede. Senere i samtalen har ansøgeren forklaret, at han smuglede mærkevaretøj, som var virkelig fint og dyrt. Ansøgeren har i samme samtale forklaret, at det kunne være tørklæder, han smuglede. Ansøgeren har i samme samtale senere forklaret, at han også smuglede spiritus, men at det kun var en gang om måneden, at han fik noget alkohol med. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han smuglede lingeri til kvinder samt spiritus, og at han smuglede spiritus en til to gange per måned. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om den pistol, ansøgeren har forklaret, at han medbragte, når han smuglede varer. I asylsamtalen [forår] 2016 har ansøgeren forklaret, at det var en shah-kosh eller en kalaneari, der er en meget lille håndrevolver. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at det var en Colt pistol. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om myndighedernes ageren i forbindelse med ulykken. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at der var en retssag, som blev udsat på grund af hans helbredsmæssige tilstand efter ulykken. I asylsamtalen [forår] 2016 har ansøgeren forklaret, at politiet havde været på hospitalet og sagt, at han skulle henvende sig, når han vågnede op fra koma, og at politiet ikke havde lagt en rapport. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at politiet havde givet lægerne en rapport. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om hans kontakt med familien i forbindelse med den ulykke, som ansøgeren har forklaret, at han var ude for. Til asylsamtalen [forår] 2016 har ansøgeren forklaret, at han havde boet hos sin bror [A] i 1,5 måneder efter sygehusopholdet og derefter hos sin moster 3-4 måneder. Til asylsamtalen [forår] 2017 har ansøgeren forklaret, at han ikke i 3 år inden sin udrejse havde haft kontakt til nogen familiemedlemmer ud over en telefonisk kontakt med [A] 1 måned inden hans udrejse. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om ulykken og de skader han pådrog sig ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvorfor han udrejste, ikke kan lægges til grund, og at ansøgernes forklaring om hans konversion til kristendommen forekommer ureflekteret og usammenhængende, og at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre dybere for sin indre afklaringsproces, kristne overbevisning eller hans beslutning om at blive døbt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til kristendommen virker fragmentarisk. De fremlagte udtalelser kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/320/GJEY
