Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren, der er født i 1992, er etnisk kurder og ateist fra Bukan by i Vest-Aserbajdsjan, Iran. Han udrejste omkring årsskiftet 2007/08 sammen med sine forældre og to brødre, der er født i henholdsvis 1995 og 1996. Familien opholdt sig i Nordirak til 2015. Flygtningenævnet stadfæstede den […] september 2018 - med en anden besætning end de 3 medlemmer, der har behandlet sønnernes sager - styrelsens afslag på at meddele forældrene asyl. Ansøgeren har som asylmotiv navnlig henvist til, at han frygter myndighedsforfølgelse, fordi hans far i Iran er flygtet efter at være blevet idømt straf for aktiviteter for Komala, fordi faren har fortsat med at være politisk aktiv i Irak og fordi de 3 sønner har deltaget i Komala arrangementer i Irak. Til støtte herfor har ansøgeren nærmere oplyst, at han ikke havde et førstehåndskendskab til farens politiske aktiviteter i Iran, men han overværede, at faren, formentlig i 2006, blev anholdt i familiens bolig. Farens hænder blev bundet, boligen blev ransaget og en række genstande blev beslaglagt. Faren blev derefter tilbageholdt i fængsler i omkring 4 måneder. Ansøgeren besøgte i den periode sin far en gang. Det var i et fængsel i Uromiyeh. Han besøgte faren sammen med sin mor og brødre. Han mener, at [den ene bror] besøgte faren yderligere en gang i et fængsel. Faren blev løsladt mod kaution og senere idømt straf af fængsel i 3 år samt forvisning i 3 år. Farens dom og de andre dokumenter, faren har fremlagt, er ægte. Efter dommen flygtede de til Nordirak, hvor de blev anerkendt som flygtninge af UNHCR. De fik i Irak løbende UNHCR-kort med angivelse af, at de var flygtninge. Faren fik opholdstilladelse i Irak, hvor han blev lønnet af Komala. De boede i Sulaymaniyah. Han så ofte sin far med våben, herunder i familiens bolig. Faren havde et våben i hjemmet. Det vidste [den ene bror] vist ikke. Ansøgeren deltog sammen med sin familie i Irak i flere Komala arrangementer med flere hundrede deltagere. Ansøgeren havde under disse arrangementer ofte praktiske opgaver med at stille stole frem etc. Han deltog blandt andet i partiets fejring af nytåret, […] maj og peshmerga-dagen. Arrangementerne blev flere gange vist på partiets tv-kanal, Rozhalat. På optagelserne kan ansøgerens ansigt ses. Han sad da ned sammen med sine forældre og brødre. Ansøgers navn blev ikke nævnt på tv. Der er også YouTube-optagelser fra de store Komala-arrangementer, hvor man på tilsvarende vis kan se familien, herunder ansøgeren, der vil kunne genkendes. Hans navn fremgår ikke af optagelserne. Hans brødre var aktive på samme måde som ham. [Den ene bror] var med i Komalas ungdomsafdeling og oplæste som dreng et kendt kurdisk digt under et Komala-arrangement, hvilket blev vist på tv. De forlod Irak, fordi civilklædte iranske myndighedspersoner var aktive i Nordirak, og da der var risiko for, at familien ville blive sendt tilbage til Irak. Han er ikke bekendt med, i hvilket omfang deres familiemedlemmer i Iran måtte være blevet opsøgt efter deres udrejse. Ansøgeren har ikke været politisk aktiv i Danmark og der er ikke regimekritiske opslag på hans Facebookprofil. Han er født som sunni-muslim. Han var ikke praktiserende i Iran. Det gav ham ikke problemer i Iran. Hvis han vender tilbage til Iran, vil han nok lyve og sige, han er muslim. Flygtningenævnet bemærker, at brødrene som dokumentation for de iranske myndigheders forfølgelse af deres far i Iran på grund af farens politiske aktiviteter navnlig har henvist til 3 iranske dokumenter vedrørende retssagen mod faren, herunder rettens meddelelse om, hvilken straf faren er blevet idømt. Udenrigsministeriet har imidlertid ved udtalelser af […] juni 2016 og […] juni 2018 oplyst, at dokumenterne har været forelagt for to uafhængige kilder, der har fremsat en række bemærkninger om de 3 dokumenter. Begge kilder har konkluderet, at ingen af de 3 dokumenter er ægte. Endvidere er henvist til forældrenes og de 3 brødres forklaringer om arrestationen, løsladelsen og fængselsbesøg m.v. Nævnet bemærker hertil, at faren på flere punkter har forklaret divergerende og udbyggende herom samt om hans politiske aktiviteter i Iran. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at brødrene har sandsynliggjort, at deres far i Iran er blevet straffet for politiske aktiviteter for Komala, eller at faren på anden måde har været udsat for politisk forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. De to yderligere dokumenter omhandlende kaution, som er blevet fremlagt i kopi på et sent tidspunkt i forældrenes sag, og som ikke er blevet ægthedsvurderet, findes efter en samlet vurdering ikke at kunne føre til et andet resultat. Vedrørende perioden efter flugten fra Iran lægger Flygtningenævnet til grund, at faren i Irak var medlem af Komala, men det findes, uanset de fremlagte fotos m.v., ikke at være sandsynliggjort, at faren i Irak havde en særlig profileret rolle. Endvidere lægges det til grund, at de 3 brødre i Irak alle sympatiserede med Komala, samt at hele familien deltog i en række Komala arrangementer og ceremonier med fejring af nytår, […] maj og partidage etc., hvor der var flere hundrede deltagere. Brødrenes roller heri var meget tilbageholdende og bestod i det væsentlige i at yde praktisk bistand i form af at stille stole frem samt ved passivt at lytte til taler etc. I nævnet er forevist sammenklipning af flere af de af brødrene omtalte videoer, hvori der er indsat pile, der peger hen mod de steder, hvor ansøgerne og deres forældre kan ses. På nogle af klippene ses logoet på Komolas tv-station. Brødrene ses ikke så tydeligt som forældrene. De foreviste videoklip understøtter, at brødrenes roller har været passive. Selv om det er muligt, at iranske myndigheder kan have set videooptagelser svarende til dem, der er forevist i nævnet, er det ikke herved sandsynliggjort, at brødrene alene i den anledning kan antages at være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Iran. Nævnet lægger herved vægt på brødrenes daværende unge alder og på deres meget begrænsede rolle under ceremonierne m.v. samt på, at det ikke er sandsynliggjort, at faren kan antages at have haft sådan en position, at sønnerne alene på grund af slægtskabet med faren risikerer forfølgelse eller overgreb. Det anførte om ansøgerens brors, Siavashs, begrænset deltagelse i Komala møder og demonstrationer i Danmark, giver heller ikke grundlag for en begrundet antagelse af, at de iranske myndigheder i den anledning senere vil foretage repressalier overfor en eller flere af brødrene, som er omfattet af udlændingelovens § 7. På ovennævnte baggrund finder nævnet endeligt ikke, at ansøgerne vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse på grund af deres religiøse overbevisning, som ikke har givet ansøgerne eller deres forældre problemer, da de boede i Iran. Flygtningenævnet bemærker herved, at deres far var ateist i Iran, at der ikke er oplysninger om, at andre af de nære familiemedlemmer var særligt religiøst aktive i Iran, at ingen af dem er konverteret til en anden religion samt at ansøgerne ikke har oplyst, at de i Iran ville have noget ønske om at fortælle andre deres syn på religiøse spørgsmål, eller at de andre grunde forventer at ville gøre dette i noget særligt omfang. Herefter, og idet Flygtningenævnet ikke finder anledning til at udsætte sagen på forespørgsel til UNHCR om, hvorledes ansøgerne og deres forældre måtte være registreret, stadfæster nævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2018/318/SME”
