Nævnet meddelte i oktober 2018 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Gilan-provinsen, Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder, da hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren frygter endvidere, at hendes ægtefælle vil få forældremyndigheden over deres fælles søn, fordi hun er udrejst af Iran med sønnen. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende konversionen har ansøgeren oplyst, at hun i 2009-2010 kom i kontakt med sin venindes kusine [K], som introducerede hende for kristendommen. Ansøgeren begyndte at interessere sig for kristendommen, og hun mødtes med [K] og talte med hende om kristendommen. [K] gav ansøgeren en bibel. Ansøgeren begyndte at dele sedler ud med kristne budskaber til andre sammen med [K], og hun har også deltaget i kristne sammenkomster sammen med [K] og to andre ved navn [N1] og [N2]. I [sommeren] 2015 blev ansøgeren opsøgt af civiklædt politi i sin frisørsalon, mens hun sad og læste i sin bibel. Ansøgeren blev anholdt og var tilbageholdt en uge. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren afhørt og udsat for vold. [En dag i sommeren] 2015 kom ansøgeren for retten, hvor hun blev idømt fem års fængsel, 74 piskeslag og en bøde på tre millioner toman for at have lavet kristne aktiviteter. Ansøgerens svoger fik midlertidigt løsladt ansøgeren ved at kautionere med skødet til et hus. Ansøgeren fik aldrig at vide, hvornår fængselsstraffen eller piskeslagene skulle eksekveres. Mens ansøgeren var tilbageholdt, tog hendes bror, [B], kristne ting fra hendes bopæl og gemte dem på sit kollegieværelse på sit universitet. Det blev imidlertid opdaget, og det resulterede i, at [B] blev smidt ud af universitetet. Efter ansøgeren blev smidt ud fra universitetet, fik han en indkaldelse til et retsmøde, og ansøgeren og [B] udrejste derfor illegalt af Iran. Ansøgeren og [B] blev døbt i Tyrkiet [i slutningen af] 2015. Efter ansøgerens indrejse har ansøgeren og hendes bror været i kirke i Danmark, og de har også modtaget kristendomsundervisning. Ansøgeren har endvidere lagt kristne opslag op på sin Facebook-profil, mens hun har været i Danmark. For så vidt angår asylmotivet vedrørende ansøgerens søn har ansøgeren oplyst, at hendes ægtefælle har kontaktet de iranske myndigheder, fordi hun er udrejst af Iran med deres søn, og at hendes søster er blevet indkaldt til et retsmøde på grund af dette. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om hendes konflikt med de iranske myndigheder til grund. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynligt, at ansøgeren skulle have valgt at læse i Biblen, mens hun befandt sig i sin frisørsalon i åbningstiden. Når dette sammenholdes med de oplysninger, der foreligger om de dokumenter, som ansøgeren har fremlagt, som dokumentation for konflikten med myndighederne, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering at måtte tilsidesætte denne del af ansøgerens forklaring. Efter ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet og de oplysninger, der i øvrigt foreligger om hendes kristne aktiviteter efter hendes udrejse af Iran, lægger nævnet imidlertid til grund, at ansøgeren nu er konverteret til kristendommen og er troende kristen. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har demonstreret et betydeligt kendskab til kristendommen, og nævnet vurderer, at hendes konversion er udtryk for en reel, indre religiøs overbevisning. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil leve et åbent, kristent liv, og derved være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/316/MGO
