Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder op sunnimuslim fra Iran. Ansøgeren er født i Al-Tash lejren i Ramadi, Irak. Ansøgeren har sympatiseret med KDP Iran fra omkring 2006. Han blev medlem af partiet i omkring 2012, da han flyttede til Irak. Ansøgeren er medlem af KDPI i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at de iranske myndigheder vil fængsle, torturere og henrette ham, idet han har været medlem af KDPI, og idet hans familie har tilknytning til KDPI. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han er født i Al-Tash lejren i Ramadi, Irak, men at han flyttede til byen Sarpol-e-Zahab i Iran sammen med sin farfar, farmor og far, da han var fem til seks år gammel. Efter sin fars død fik ansøgeren kontakt til sin mor i Irak i omkring 2006. Ansøgeren blev sympatisør for KDPI ved sit første besøg hos sin mor i Irak. Da ansøgeren vendte tilbage til Iran efter sit første besøg i Irak, blev han anholdt ved sin fasters bopæl i Sarpol-e-Zahab. Han blev afhørt i omkring en time af den iranske efterretningstjeneste. Ansøgeren var på dette tidspunkt 17 år. Efter ansøgerens andet besøg i Irak omkring et år senere i 2010 og 2011, blev han anholdt i centrum af Sarpol-e-Zahab og afhørt i omkring en time af den iranske efterretningstjeneste. Ansøgeren rejste efterfølgende til Teheran, hvor han opholdt sig i et år, før han udrejste fra Iran til Irak i 2012. Ansøgerens faster blev både personligt og skriftligt spurgt ind til ansøgeren af efterretningstjenesten. I Irak opholdt ansøgeren sig i en måned i Koya, hvor han blev medlem af KDPI. Ansøgeren flyttede efterfølgende til Barika-lejren, hvor han blev medlem af komiteen i lejren. Ansøgeren er fortsat medlem af KDPI i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han blev sympatisør med KDPI. I asylskemaet og for Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at det var ved hans andet besøg i Irak. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at det var ved hans første besøg. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om hans fars angivelige medlemskab af KDPI. I asylskemaet har ansøgeren oplyst, at hans far var politisk. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at hans far ikke var medlem af KDPI. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om antallet af angivelige anholdelser og afhøringer i Iran. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han blev anholdt en gang ved grænsen og to gange i byen. I asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han blev anholdt to gange i byen, og at han ikke var blevet anholdt derudover. Ansøgerens efterfølgende forklaring om, at han ikke blev anholdt af efterretningstjenesten ved grænsen, men af grænsepolitiet og derpå af efterretningstjenesten, forekommer ikke overbevisende. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om hans tilbageholdelser, og at forklaringerne herom ikke forekommer sandsynlige. I asylskemaet har ansøgeren oplyst, at han ikke vidste, hvorfor han blev afhørt af efterretningstjenestene 1. gang. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han blev udspurgt om KDPI og hans farbror i Koya. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om ansøgerens angivelige tilbageholdelse og tortur. I asylskemaet har ansøgeren oplyst, at han blev tilbageholdt i syv dage og blev udsat for tortur under tilbageholdelsen. Ved asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at det ikke var det, han havde oplyst. Ved asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at hans tilbageholdelse fandt sted i forbindelse med politiets anholdelse af ham ved grænsen på grund af hans manglende pas, og at de tilbageholdt og torturerede ham i syv dage. For Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at grænsepolitiet ikke udsatte ham for overgreb, men at efterretningstjenesten slog ham under tilbageholdelsen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om hans fars angivelige afhøringer hos efterretningstjenesten. I asylskemaet har ansøgeren oplyst, at hans far blev afhørt om hans søskendes politiske aktiviteter. I asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at ansøgerens far ikke havde kontakt med sine søskende i Irak, og at han ikke havde været anholdt og afhørt af efterretningstjenesten. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han blev anholdt af efterretningstjenesten på grund af sin fars og farbrors aktiviteter. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om efterretningstjenestens angivelige henvendelser til hans faster efter hans udrejse af Iran. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren ikke oplyst noget om sådanne henvendelser. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at efterretningstjenesten havde henvendt sig til hans faster personligt og skriftligt efter hans udrejse. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren efterfølgende, da han boede i Iran og frem til sin udrejse til Irak ikke er blevet opsøgt af myndighederne. Endvidere finder Flygtningenævnet ikke, at det er sandsynligt, at ansøgeren angiveligt blev medlem af KDPI efter en måned i Koya uden nogen former for tests henset til baggrundsoplysningerne om, at KDPI har en omfattende rekrutteringsproces, ligesom Flygtningenævnet ikke finder det sandsynligt, at ansøgeren alene sammen med en ven skulle stå for alle arrangementer i Barika-lejren i den periode, han boede der. Endvidere finder Flygtningenævnet ikke, at det er sandsynligt, at ansøgeren blev medlem af komiteen i Barika-lejeren efter en måneds medlemskab henset til baggrundsoplysningerne om, at man først kan arbejde i KDPI´s komiteer efter 3 års medlemskab. Oplysningerne om ansøgerens efterfølgende aktiviteter for KDPI i Danmark finder Flygtningenævnet ikke, at det kan lægges til grund, at ansøgeren er profileret og eksponeret i forhold til de iranske myndigheder i en sådan grad, at dette er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. De generelle forhold for kurdere og sunnimuslimer i Iran er heller ikke i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/31/HHU
