Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk kurdere og yarsan af trosretning fra [mindre by], Kermanshah-provinsen, Iran. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter, at den mandlige ansøger vil blive slået ihjel eller fængslet af de iranske myndigheder, fordi han har ydet økonomisk støtte til yarsan religionen. Den mandlige ansøger frygter videre at blive slået ihjel af en overdommer og af myndighederne i Kasakhstan, såfremt han vender tilbage til Kasakhstan. Den kvindelige ansøger har i det væsentlige henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv og endvidere henvist til, at hun frygter for sin families sikkerhed, idet civile personer har prøvet at bortføre ansøgernes søn. Til støtte for deres asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at han stammer fra en meget stor familie som bor i [mindre by] i Kermanshah provinsen, der er hovedsæde for yarsan-religionen. Den mandlige ansøger blev som 16-årig valgt til formand for den lokale ungdomsgruppe og har gennem tiden været med til at arrangere møder. Den mandlige ansøger fik et arbejde hos sin fætter i Kasakhstan og flyttede herefter til Kasakhstan, hvor han boede med sin familie frem til 2010. I 2004 startede han som selvstændig med import af frugt og grønt fra Iran. Den mandlige ansøger havde en forretningsaftale med [A], der var bror til byens overdommer. I slutningen af 2014 bestilte [A] 200 tons frugt. Den mandlige ansøger modtog aldrig betaling herfor, fordi [A] mente, der var frostskader på frugten. I stedet krævede [A] 100.000 USD af den mandlige ansøger. Den mandlige ansøger nægtede at betale. Senere henvendte [A] sig igen og ønskede at bestille 300 tons frugt. Den mandlige ansøger skulle stille sikkerhed med sin lejlighed og ansøgerne underskrev en fuldmagt hertil. I sommeren 2015 fandt den mandlige ansøger ud af, at [A] havde solgt lejligheden, fordi han mente, at den mandlige ansøger skyldte ham 100.000 USD. Den mandlige ansøger tog herefter til [A’s] kontor for at konfrontere ham, men [A] truede den mandlige ansøger med en proptrækker mod halsen. [I efteråret] 2015 indrejste ansøgerne med fly til Danmark. Siden 2000 har den mandlige ansøger sendt penge til yarsan religionen. [B] var ansvarlig for donationerne til religionen. Under en ransagning hos [B] i sommeren 2015 blev listen af bidragsydere fundet af den iranske efterretningstjeneste. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgerne, der er iranske statsborgere, asylretligt skal vurderes i forhold til Iran. Nævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgernes asylmotiv, at de ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil blive forfulgt af de iranske myndigheder, idet deres forklaringer på centrale punkter fremstår divergerende og udbyggende. Forklaringerne anses herefter for at være konstruerede til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgerne har forklaret indbyrdes uoverensstemmende om den mandlige ansøgers konflikt med [A] i Kasakhstan. Under den mandlige ansøgers asylsamtale [i sommeren] 2016 og under gensamtalen [i starten] 2017, har han forklaret, at han ikke prøvede at kontakte politiet, men at han fortalte sin ægtefælle, at de var nødt til at flygte så hurtigt som muligt, efter at han var blevet truet af [A]. Den kvindelige ansøger har derimod under sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at de søgte myndighedernes hjælp i Kasakhstan, ligesom hun under sin asylsamtale har forklaret, at hendes mand opsøgte politiet, og at han også var på den iranske ambassade for at få hjælp. Den kvindelige ansøger har endvidere under nævnsmødet forklaret udbyggende om, at en mand henvendte sig på bopælen i Kasakhstan og spurgte efter hendes ægtefælle. Ansøgeren har ikke tidligere forklaret herom. Den mandlige ansøger har i øvrigt under nævnsmødet forklaret, at hans ægtefælle ikke blev opsøgt efter han forlod Kasakhstan. Den mandlige ansøgers oplysning under nævnsmødet om, at han for at berolige sin ægtefælle alligevel har fortalt hende, at han henvendte sig til politiet, fremstår ikke troværdig. Nævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger er blevet indkaldt til at møde i retten for internationale sager i Teheran på baggrund af en straffesag mod ansøgeren i Kasakhstan, således som det er angivet på et dokument, der angiveligt er udstedt [i efteråret] 2016. Den mandlige ansøgers forklaring herom anses således for utroværdig. Flygtningenævnet henviser til, at dokumentet, der alene er fremlagt som kopi af et digitalt foto, først er fremkommet, efter Udlændingestyrelsens afslag på ansøgernes asylansøgning. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgerens søster efter forklaringen har modtaget indkaldelsen allerede [i efteråret] 2016, men først i 2018 fortalte den mandlige ansøger herom, fordi hun angiveligt ikke ville stresse ansøgeren ved at fortælle om dokumentet, der i øvrigt ikke indeholder angivelsen af et tidspunkt for, hvornår ansøgeren skulle møde i retten i Teheran. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at den del af asylmotivet, der vedrører ansøgernes yarsan-tro har en sådan karakter og intensitet, at der er tale om et asylbegrundende forhold omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet lægger herved vægt på, at den mandlige ansøger i asylansøgningsskemaet alene har henvist til de generelle forhold for yarsan-troende i Iran, mens han under samtalerne med Udlændingestyrelsen og for nævnet udbyggende har forklaret, at han er anført på en hemmelig liste over bidragsydere, der blev fundet under de iranske myndigheders ransagning på [B’s] bopæl. Endvidere lægges der vægt på, at den mandlige ansøger udbyggende for nævnet først har forklaret, at han har missioneret for yarsan-troen i Iran fra han var 15 til 27 år. Senere har han forklaret, at han ikke har missioneret, men at han blot har reklameret for yarsan-troen. Han har imidlertid aldrig af den grund oplevet problemer med de iranske myndigheder. Nævnet lægger i øvrigt vægt på, at den mandlige ansøger [i sommeren] 2015, efter at de iranske myndigheder 5 dage forinden foretog ransagningen, er rejst legalt fra Kasakhstan til Iran, hvor han har opholdt sig uden problemer til [i efteråret] 2015, hvorefter han legalt udrejste fra Iran. Det fremgår i øvrigt af den mandlige ansøgers pas, at han flere gange forinden [sommeren] 2015 er rejst legalt frem og tilbage mellem Kasakhstan og Iran, og ansøgerne har under nævnsmødet forklaret usammenhængende herom. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at de generelle forhold for yarsan-troende i Iran ikke kan give grundlag for asyl efter udlændingelovens § 7. Det bemærkes i øvrigt, at den mandlige ansøgers forklaring om en afhøring hos de iranske myndigheder i 2008 kan anses for et afsluttet forhold, og at forholdet efter ansøgerens forklaring i øvrigt ikke indgår som en del af asylmotivet. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse efter udlændingeloven§ 7, stk. 1, eller at de risikerer overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/308/CHA
