Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk kurdere og yarsan fra Sarpol Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive fængslet på livstid eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi han hjalp to medlemmer af det Kurdiske Demokratiske Parti (KDPI). Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, fordi han udrejste illegalt af Iran. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter myndighederne, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han og hans ven, [B], befandt sig i bjergområdet omkring ansøgerens landsby, […], en dag i [foråret] 2015. De mødte to kurdere fra KDPI, ved foden af […] bjerget, som spurgte, hvorvidt de kunne hente mad til dem. Ansøgeren og [B] besluttede sig for at hjælpe de to kurdere. Omkring ti dage efter mødte ansøgeren og [B] endnu engang de to kurdere i bjergene. De to kurdere bad ansøgeren og [B] atter engang hente mad til dem, hvilket ansøgeren gjorde. Senere mødte ansøgeren og [B] igen de to kurdere i bjergene. Ligesom tidligere bad de dem om at hente mad, hvilket [B] gjorde. Tre til fire dage efter ringede ansøgerens fætter og fortalte ansøgeren, at repræsentanter fra myndighederne havde ledt efter ansøgeren på hans bopæl, og at [B] var blevet anholdt. Ansøgeren tog herefter hjem til en bekendt i byen […]. Ansøgeren opholdt sig der i tre dage. Ansøgeren og hans ægtefælle udrejste herefter illegalt af Iran sammen med en agent. De udrejste af Iran [sommeren] 2015. Da ansøgeren udrejste af Iran, praktiserede han yarsan. Efter ansøgeren kom til Danmark [efteråret] 2015, begyndte han at få interesse for kristendommen. Omkring tre uger efter ansøgerens ankomst, deltog han i sin første kristne aktivitet, da han tog del i en ceremoni i en kirke nær [asylcenteret]. Cirka en uge efter deltagelsen i ceremonien, blev ansøgeren og hans ægtefælle flyttet til asylcenter […]. Ansøgeren begyndte at modtage dåbsundervisning med henblik på at blive døbt og konvertere til kristendommen. Ansøgeren blev døbt [vinteren] 2015. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved tilbagevenden til Iran frygter, at hun vil blive straffet af de iranske myndigheder, fordi myndighederne mistænker hendes ægtefælle for at være anti-revolutionær. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hun vil blive henrettet af myndighederne, fordi hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at kort forinden hendes udrejse af Iran blev deres bopæl opsøgt af syv myndighedsrepræsentanter. Fire af repræsentanterne trængte ind på bopælen, ransagede den og ødelagde deres ejendele, hvorefter de forlod bopælen. Ansøgeren har oplyst, at hendes ægtefælle befandt sig i bjergene, da bopælen blev opsøgt. Den efterfølgende morgen blev deres bopæl atter engang opsøgt af repræsentanter fra myndighederne. Ansøgeren forsøgte efterfølgende at ringe til sin ægtefælle, men hans telefon var slukket. Eftersom ansøgerens ægtefælle ikke var kommet hjem dagen efter, ringede ansøgeren til sin ægtefælles bror og fortalte ham, hvad der var sket. Senere samme dag blev ansøgeren hentet af ægtefællens bror og de kørte sammen hen til ansøgerens ægtefælle som befandt sig i landsbyen, […]. Senere på dagen kørte de videre til den tyrkiske grænse som de krydsede illegalt til fods. Da ansøgeren udrejste af Iran, praktiserede hun yarsan. Ansøgeren har oplyst, at hun fik interesse for kristendommen, mens hun befandt sig i Grækenland. Efter ansøgeren kom til Danmark [efteråret] 2015, deltog hun i sin første kristne aktivitet i en kirke nær [asylcenteret]. Ansøgeren flyttede efterfølgende til asylcenter […], hvor hun kort efter begyndte at modtage dåbsundervisning. Ansøgeren blev døbt [vinteren] 2015. Vedrørende asylmotivet i Iran: Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering ikke lægge ansøgernes forklaringer om, at de forinden deres udrejse var forfulgt af de iranske myndigheder, til grund. Nævnet henviser til, at forklaringerne på centrale punkter fremstår usandsynlige og divergerende, og at de derfor må anses for at være konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at det forekommer usandsynligt, at to mænd fra KDPI uden nærmere kendskab til ansøgeren og hans ven [B], har anmodet ansøgeren og [B] om hjælp til at skaffe mad, idet de samtidig har oplyst, at de hed [H] og [A], og i øvrigt fortalt, at de var KDPI-medlemmer. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret divergerende om den tid, der forløb mellem det andet og det tredje møde med [H] og [A], idet han under oplysnings- og motivsamtalen, har forklaret, at der gik måske otte dage, mens han under asylsamtalen har forklaret, at det gik omkring 17 til 18 dage. Ansøgeren har endvidere under oplysnings- og motivsamtalen forklaret nærmere om [Hs] og [As] udseende, idet han blandt andet har oplyst, at den ene havde tilbagestrøget hår, og at den anden havde sideskilning, og at de var uden skæg. Ansøgeren har endvidere forklaret om deres påklædning. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han ikke kan huske, hvordan [H] og [A] så ud. Ansøgeren har også forklaret divergerende om stedet, hvor [B] blev anholdt. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at anholdelsen skete i Sarpol Zahab, mens han under asylsamtalen har forklaret at [B] blev anholdt på sin egen bopæl, […], der ligger 25-30 minutters kørsel fra Sarpol Zahab. Vedrørende den kvindelige ansøgers forklaring finder Flygtningenævnet, at det fremstår usandsynligt, at den irakiske efterretningstjeneste to gange har henvendt sig på ansøgerens bopæl for at få fat i den mandlige ansøger, mens han ikke var hjemme. Der henvises til forklaringen om, at hendes mand hver dag tog op i bjergene sammen med [B] og deres dyr, hvilket efterretningstjenesten måtte formodes at vide. Der lægges endvidere vægt på ansøgerens usammenhængende forklaringer om efterretningstjenestens henvendelser på bopælen. Under oplysnings- og motivsamtalen har hun forklaret, at myndighedspersonerne første gang præsenterede sig som personer fra efterretningstjenesten fra Sarpol Zahab, og at hun i øvrigt gik ud fra, at de var myndighedspersoner, fordi de havde walkie-talkies på sig. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at hun alene vidste, at der var tale om myndighedspersoner, fordi en af dem bar en walkie-talkie, og at hun ikke mente, at hun tidligere havde forklaret, at mændene fortalte, at de kom fra efterretningstjenesten. Vedrørende konversionen: Flygtningenævnet har tilsidesat ansøgernes oprindelige asylmotiv som utroværdigt, og der påhviler herefter ansøgerne en skærpet bevisbyrde for, at deres konversion i Danmark til kristendommen, er sket på grundlag af en reel religiøs overbevisning. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort dette. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgerne under deres oplysnings- og motivsamtaler og under deres asylsamtaler har forklaret, at de var yaresan-troende. Ansøgerne har i øvrigt ikke under oplysnings- og motivsamtalerne oplyst, at de skulle døbes, og at de under asylsamtalerne ikke har oplyst, at de var blevet døbt [vinteren] 2015. Nævnet lægger endvidere vægt på oplysningen fra pastor […], om at dåbsundervisningen alene har bestået i undervisning to gange to timer om ugen fra [efteråret] til [vinteren] 2015. Nævnet finder ikke, at en så kortvarig undervisning kan begrunde et fornødent troværdigt grundlag for dåben. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgerne på overbevisende måde har kunnet redegøre nærmere for deres motiver og for deres refleksioner samt konsekvenserne for deres konvertering og for kristendommens betydning for dem. Flygtningenævnet finder i øvrigt, at ansøgerne har demonstreret et begrænset kendskab til kristendommen, og at deres deltagelse i kirkelige arrangementer ikke kan tillægges et stærkt engagement i kristendommen. Flygtningenævnet finder ikke, at den kirkelige velsignelse af deres ægteskab eller deres datters dåb kan føre til en anden vurdering, ligesom oplysningerne og en række udtalelser fra sognepræster om ansøgernes deltagelse i gudstjenester og kirkelige arrangementer ikke kan føre til et andet resultat. For så vidt angår den kvindelige ansøgernes opslag på Facebook bemærkes, at opslagene med kirkelige motiver er foretaget, efter at Udlændingestyrelsen første gang [foråret] 2016 havde meddelt afslag på ansøgningerne om opholdstilladelse, og at den mandlige ansøger alene [foråret] 2016 har foretaget et enkelt oplag, forinden Udlændingestyrelsens første afslag på ansøgningerne om opholdstilladelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er sandsynliggjort, at opslagene er kommet til kendskab for de iranske myndigheder, eller at opslagene vil komme til myndighedernes kendskab. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko individuelt og konkret begrundet for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/305/KAA
