Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af religiøs overbevisning fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hans afdøde kæreste [A]’s familie eller myndighederne vil slå ham ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han havde et seksuelt forhold til en kvinde ved navn [A], hvis selvmord hendes familie betragter ansøgeren som årsag til. I starten af [efteråret] 2015 tog ansøgeren og hans forældre til [A]’s families bopæl for at bede om hendes hånd. Senere samme aften ringede [A] til ansøgeren og fortalte, at hendes familie var imod deres ønske om at blive gift, idet de ville have, at hun giftede sig med sin fætter. I håbet om at [A]’s familie ville skifte mening, blev ansøgeren og [A] enige om, at hun skulle fortælle sin familie om deres seksuelle forhold. Den efterfølgende dag ringede [A] til ansøgeren og fortalte, at hun havde fortalt sin familie om deres forhold, og som konsekvens heraf var blevet slået af sine brødre, der ligeledes havde truet ansøgeren. Efter et par timer modtog ansøgeren et opkald fra den ene af [A]’s brødre, som truede ansøgeren på livet og ville vide, hvor ansøgeren befandt sig. Nogle timer senere ringede ansøgerens mor til ansøgeren og fortalte, at [A]’s brødre havde opsøgt ansøgeren på familiens bopæl. Ansøgeren tog herefter en bus til Teheran. Under busturen modtog ansøgeren et telefonopkald og en række sms’er fra [A]’s brødre, hvori de truede ansøgeren. Ansøgeren tog ophold hos en ven, som boede et stykke uden for Teheran. Efter to dage ringede ansøgerens mor til ansøgeren og fortalte, at politiet, herunder [A]’s morbror [B], havde opsøgt og ransaget familiens bopæl. Efter yderligere to dage ringede ansøgerens ven [C] til ansøgeren og fortalte, at [A] havde begået selvmord. Ansøgeren udrejste af Iran samme dag. Efter ansøgerens udrejse er hans familie blevet opsøgt af politiet en enkelt gang, ligesom der kører en mistænkelig bil rundt i området omkring ansøgerens families bopæl, som ansøgeren formoder, tilhører [A]’s familie. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om etableringen af kontakten til [A] og udviklingen i deres kæresteforhold ikke fremstår troværdig. Det forekommer således ikke troværdigt, at ansøgeren skulle have henvendt sig til en for ham ukendt kvinde på gaden og givet hende sit telefonnummer, og at hun dagen efter skulle have ringet til ham. Det forekommer heller ikke troværdigt, at ansøgeren til deres første møde i parken skulle have hentet [A] i bil foran hendes skole henset til risikoen for, at deres forhold herved ville blive udstillet for medstuderende, lærere mv. Flygtningenævnet finder videre, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren skulle have opfordret [A] til at fortælle sin familie, at hun havde et seksuelt forhold til ansøgeren henset dels til, at ansøgeren ikke selv ville fortælle det til sin familie, fordi et udenomsægteskabeligt forhold i Iran er utilstedeligt, dels til at ansøgeren efter sin forklaring var bekendt med, at et seksuelt forhold uden for ægteskab er strafbart, og at man risikerer, at den anden parts familie kan hævne forholdet. Nævnet bemærker hertil, at ansøgeren efter sin forklaring var bekendt med, at [A]’s brødre var kriminelle, og at hun havde en morbror, der var politiofficer. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgerens forklaring om, at han og [A] regnede med, at [A]’s familie var tvunget til at acceptere deres ægteskab, når de erfarede, at ansøgeren og [A] havde indledt et seksuelt forhold, ikke hænger sammen med, at [A]’ familie havde lovet hende væk til en fætter og derfor risikerede at miste ære i forhold til familien, hvis dette ægteskab ikke blev til noget. Nævnet har endelig lagt vægt på, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren og [A] under samtalen lørdag middag ikke talte om hendes situation eller lagde planer for hende i forhold til hendes families reaktion på afsløringen af deres seksuelle forhold. Flygtningenævnet finder på denne baggrund i det hele at måtte forkaste ansøgerens forklaring om asylmotivet. De generelle forhold for kurdere i Iran kan ikke i sig selv medføre, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark. Sammenfattende finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/301/TLNJ
