Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Saghez, Iran. Ansøgeren er født i en sunnimuslimsk familie, men oplyser, at han ikke er troende. Ansøgeren har været aktiv for arbejderbevægelsen, hvor han har deltaget i en række demonstrationer i Iran i perioden fra 1981 til 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller slået ihjel af den iranske efterretningstjeneste, idet han er flygtet fra fængslet.Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han fra 1981-1982 arbejdede på en tekstilfabrik, hvor han og de andre ikke fik udbetalt løn. Ansøgeren deltog derfor i en række demonstrationer for arbejdernes rettigheder. [I foråret] 1991 blev han anholdt, da han havde arrangeret en strejke på den fabrik, hvor han arbejdede. Han var fængslet i syv år. Efter sin løsladelse fortsatte han sin kamp for bedre rettigheder til arbejderne. Han blev anholdt igen i 1991 og var fængslet i fire år. Herudover blev ansøgeren idømt en betinget dom på fire års fængsel. [I sommeren] 2014 blev an på ny tilbageholdt for politiske aktiviteter. Han fik at vide, at han skulle afsone de fire års betinget fængsel, som han blev idømt i 1991. Derudover ville myndighederne have ansøgeren til at fortælle, hvilke aktiviteter han havde udført, og hvem han havde arbejdet sammen med. Ansøgeren var anholdt i seks måneder. På et tidspunkt fik ansøgeren lov til at komme på hospitalet for at få behandling for de skader, som han var blevet påført under sine fængslinger. Det lykkedes ansøgeren at flygte gennem et vindue på badeværelset og videre gennem et gitter i en havelåge. Ansøgeren tog med en rutebil til en by i nærheden af Sarshiv, hvor han overnattede hos nogle venner. Ansøgerens familie havde kontaktet ansøgerens venner, så det på forhånd vidste, at ansøgeren ville komme. Han opholdt sig kun det samme sted i ti dage ad gangen. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Iran. Ansøgerens familie blev en måned efter ansøgerens flugt opsøgt af myndighederne. Ansøgerens ægtefælle har fortalt ansøgeren, at hun er blevet opsøgt af de iranske myndigheder omkring en måned inden ansøgerens oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og usammenhængende, ligesom centrale dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Endvidere finder nævnet, at ansøgerens generelle troværdighed er væsentligt svækket, da ansøgerens forklaring på flere punk-ter ikke stemmer overens med de faktuelle oplysninger i sagen.Vedrørende divergenserne har Flygtningenævnet blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har forklaret, at hans ægtefælle var blevet opsøgt ca. tre måneder forud for samtalen med Udlændingestyrelsen, hvilket stemmer overens med, at ansøgeren til samtalen også har forklaret, at han havde kontakt med sin ægtefælle gennem sin bror, og at han senest havde haft kontakt med dem tre måneder tidligere, fordi broren boede langt væk. Til de efterfølgende samtaler med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at ægtefællen blev opsøgt en måned før den første samtale med Udlændingestyrelsen. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at ægtefællen blev opsøgt i perioden mellem oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen, hvilket imidlertid ikke stemmer overens med, at ansøgeren har omtalt dette forhold under oplysnings- og motivsamtalen. Derudover har ansøgeren på flere punkter forklaret divergerende og usammenhængende om sin seneste fængsling. I asylskemaet af [en dato i efteråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at han senest blev anholdt i 2012/2013, hvorimod han til de efterfølgende samtaler han har forklaret, at han blev anholdt i 2014. Dertil kommer, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han blev fængslet i [foråret] 2014 og flygtede i efteråret 2014, hvorimod han til asylsamtalen indledningsvis har forklaret, at han blev anholdt [en dato i] 1393 ([sommeren] 2014) og flygtede i [slutningen af] 2014. Dette stemmer imidlertid ikke overens med, at det af ansøgerens visumakter fremgår, at hans pas er udstedt [i sommeren] 2014, dvs. mens ansøgeren sad i fængsel. Under gennemlæsningen af forklaringen ændrede ansøgeren herefter tidspunktet for fængslingen til den [en dato i] 1393 ([efteråret] 2014), og at han flygtede en uge inden iransk nytår [en dato i] 1393 ([foråret] 2015). Om selve anholdelsen har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han blev fængslet, fordi han på eget initiativ henvendte sig til myndighederne med henblik på at få et skøde tilbage. Til asylsamtalen [i vinteren] 2017 har ansøgeren derimod forklaret, at han blev opsøgt og anholdt på sin arbejdsplads. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om sine politiske aktiviteter forud for sin seneste fængsling. Endvidere finder Flygtningenævnet, at ansøgeren forklaring om sin flugt fra fængslet ikke forekommer sandsynlig, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende herom.Ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed har nævnet lagt særlig vægt på, at ansøgerens fængsling frem til [foråret] 2015, og det forhold at ansøgeren efterfølgende holdt sig skjult omkring byen Orumieh i ca. seks måneder frem til sin udrejse, er vanskeligt foreneligt med, at ansøgeren ifølge visumakterne personligt ansøgte om visum i Teheran [i sommeren] 2015. Foreholdt dette har ansøgeren afvist, at han har ansøgt om visum i perioden, hvor han holdt sig skjult, og han har ikke kunnet give nogen forklaring på visumakternes datering. Endvidere har nævnet ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed lagt vægt på, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet, herunder særligt at ansøgerens forklaring om sit seneste fængselsophold fremstår udetaljeret og ikke selvoplevet. Endelig har Flygtningenævnet ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed lagt vægt på den tidsmæssige sammenhæng mellem, at ansøgeren i Teheran [i som-meren] 2015 ansøgte om visum til at besøge sin bror i Danmark, hvilket han fik endeligt afslag på [i efteråret] 2015, sammenholdt med at ansøgeren udrejste af hjemlandet [i efteråret] 2015, og at ansøgeren ikke under samtalerne med styrelsen har omtalt visumansøgningen. På denne baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sin baggrund og sit asylmotiv som kon-strueret og utroværdigt. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren på noget tidspunkt har været fængslet. Det forhold, at ansøgeren kort tid før nævnsmødet har fremlagt en udskrift af en dom, dateret [en dato i] 1396 ([foråret] 2018), hvoraf fremgår, at ansøgeren skulle være idømt tre fængselsstraffe på henholdsvis otte år, syv år og en dag samt seks måneder og 74 piskeslag kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på dokumentets sene fremkomst og dokumentets indhold og karakter, herunder at en række tilsvarende dokumenter forefindes på internettet, der alle stammer fra samme internetadresse som ansøgerens dokument. Under nævnsmødet har ansøgeren fremlagt det originale dokument, som hans hustru angiveligt har modtaget fra myndighederne, og ansøgeren har ikke haft nogen forklaring på, hvorfor den ovenfor nævnte internetadresse er på dokumentet. Under hensyn hertil, og da nævnet har tilsidesat ansøgerens forklaring som utroværdig, finder nævnet ikke anledning til at foranstalte en ægthedsvurdering af dommen, da det ikke har væsentlig betydning for sagens afgørelse. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret, at han er ateist, men han har ikke påberåbt sig dette som asylmotiv. Henset til ansøgerens forklaring om, at han alene har oplevet problemer som følge heraf, da han var fængslet, hvilken forklaring nævnet tilsidesætter, og at ansøgeren ikke derudover har oplevet andre religionsrelaterede problemer, kan dette forhold ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/294/JAH
