Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by], Orumieh-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har dog sympatiseret med KDPI og KDP. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet af de iranske myndigheder, idet de er kommet i besiddelse af billeder af ansøgeren taget ved KDP’s hovedkvarter. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hans fætter vil slå ham ihjel, idet han har haft seksuelt samkvem med dennes ægtefælle. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han to gange, henholdsvis i 2014 og 2015, tog til KDP’s hovedkvarteret i Irak, hvor han tog billeder sammen med lederen af KDP. I Iran i 2014 blev ansøgeren en gang tvunget af sin fætter til at uddele løbesedler for KDPI eller KDP. I 2014 blev ansøgerens fætter gift med ansøgerens tidligere kæreste. Ansøgerens tidligere kæreste ville dog hævne sig på sin mand, idet hun var blevet tvunget til dette ægteskab. Hun og ansøgeren havde seksuelt samkvem, og ansøgerens fætter dukkede op. Ansøgeren flygtede ud af vinduet og tog til sin ven. Dagen efter tog vennen til ansøgerens bopæl, hvor han fik at vide, at efterretningstjenesten havde opsøgt bopælen og var kommet i besiddelse af billeder, som ansøgeren fik taget ved KDP’s hovedkvarter. Ansøgeren udrejste derefter af Iran. Ansøgerens fætter har efterfølgende truet ansøgeren med at slå ham ihjel. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at han er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund.
Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om sin visumansøgning forekommer usandsynlig og utroværdig. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren kunne søge visum på ambassaden uden at blive stillet spørgsmål om nationalitet, alder og bopæl og uden at angive, hvor han ønskede at søge visum til, og hvad formålet med visumansøgningen var. Nævnet finder det således usandsynligt, at en arabisk tolk, som ansøgeren ikke forstod, skulle have svaret på vegne af ansøgeren uden at kommunikere i særligt omfang med ansøgeren herom. Nævnet har ligeledes tillagt det betydning, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i slutningen] 2015 oplyste, at han ikke ønskede at blive stillet spørgsmål til sin visumansøgning. Endvidere finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om efterretningsagenten ligeledes forekommer usandsynlig og utroværdig. Nævnet har navnlig herved lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at den person, som ansøgerens fætter sloges med, både var efterretningsagent og guldsælger, og at ansøgerens fætter tilfældigt endte med at købe guld af ham. Det forekommer endvidere ikke sandsynligt, at efterretningsagenten udelukkende bad om ansøgerens adresse, og at efterretningsagenten opsøgte ansøgerens bopæl uden at orientere om, at han eftersøgte ansøgerens fætter. På denne baggrund finder nævnet, at ansøgerens generelle troværdighed er alvorligt svækket. Flygtningenævnet tilsidesætter derudover ansøgerens forklaring om sin konflikt med ansøgerens fætter. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerens forklaring om baggrunden for konflikten, dvs. det seksuelle samkvem med fætterens hustru, [A], ikke forekommer sandsynlig. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende herom, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i slutningen] 2015 har forklaret, at han havde et seksuelt forhold til sin fætters hustru i et stykke tid, og at fætteren kom hjem en dag, hvor ansøger havde samleje med fætterens hustru. Til de efterfølgende samtaler har ansøgeren forklaret, at han kun har haft seksuelt samkvem med [A] én gang, hvilket var efter hendes giftemål med ansøgerens fætter. Flygtningenævnet kan herefter heller ikke lægge til grund, at efterretningstjenesten dagen efter det påståede seksuelle samkvem skulle have opsøgt ansøgerens bopæl og være kommet i besiddelse af fotos af ansøgeren, hvor han befandt sig i KDP’s lejr. Endelig finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke i øvrigt, herunder med de fremlagte fotos og videoklip på YouTube, har sandsynliggjort, at han er efterstræbt af eller profileret i forhold til de iranske myndigheder. Det beror således på ansøgerens egen formodning, at han skulle være efterstræbt. I den forbindelse kan nævnet ikke lægge vægt på det foto af den iranske efterretningstjenestes hjemmeside, hvoraf skulle fremgå, at ansøgeren er eftersøgt, idet fotoet fremstår manipuleret. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/284/TLNJ
