Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at den iranske efterretningstjeneste vil fængsle, dræbe eller tvinge ham til at tage stoffer, idet han har udført politiske aktiviteter for Kurdistans Demokratiske Parti i Iran (KDPI). Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans farbror, [A], i [1393] ifølge den iranske kalender ([foråret] eller [sommeren] 2014), anmodede ham om hjælp til at eskortere andre kurdere fra ansøgerens families jord til forskellige lokaliteter. Ansøgeren har også oplyst, at han i en periode over 14 til 15 måneder ved fem lejligheder hjalp nogle for ham ukendte personer med at vise vej fra hans families jord til forskellige steder i området. Ansøgeren talte aldrig med disse personer. Ansøgeren har desuden oplyst, at efterretningstjenesten [i 1394], i henhold til den iranske kalender ([sommeren] 2015), kom på hans bopæl, hvor de anholdt ansøgeren og ransagede huset. De fandt også et billede af doktor Ghassemlou, som ansøgeren havde fået af [A]. Ansøgeren har videre oplyst, at han blev afhørt af efterretningstjenesten i Sarpol-e Zahab, hvor han var i fire til fem dage, hvorefter han blev overført til fængslet Diesel Abad i Kermanshah. Efter 18 til 20 dage i fængslet Diesel Abad blev han løsladt, mod at hans morbror, [B], lagde sit hus som kaution. Endeligt har ansøgeren oplyst, at han flygtede samme dag som hans løsladelse. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forud for sit fremmøde i Flygtningenævnet via sin advokat oplyst, at flere af de divergenser, som Udlændingestyrelsen i sin afgørelse har henvist til, skyldtes problemer med tolkningen ved de tidligere samtaler. Ved fremmøde i nævnet [i] februar 2018 angav ansøgeren tillige, at han ikke kunne forstå tolken. Således som afhøringen derefter forløb, fremstod det for flertallet som klart, at tolken og ansøgeren forstod hinanden. Efterfølgende udtalte ansøgeren, at han havde forstået tolken, eventuelt efter at have bedt om gentagelse. Flertallet bemærker herudover særligt, at ansøgeren ved sin Oplysnings- og Motivsamtale [i foråret] 2016 forklarede, at efterretningstjenesten på hans bopæl havde fundet et billede af doktor Ghassemlou. Ansøgeren forklarede ved samme lejlighed, at han ikke selv kender den pågældende og ikke ved, hvem han er. Han havde fået billedet af en af de ukendte personer, som ansøgeren havde eskorteret og havde fået besked på at aflevere billedet til sin farbror. Ved samtale [i starten af] 2017 forklarede ansøgeren imidlertid, at han havde fået billedet af sin farbror, og han selv havde bedt om at måtte beholde det. Ved denne lejlighed var ansøgeren i stand til at forklare, at doktor Ghassemlou var en kurdisk leder. Denne divergens er efter flertallets opfattelse så væsentlig, at den ikke kan forklares med eventuelle tolkeproblemer. Flertallet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren ved samtalen [i starten af] 2017 oplyste, at han identificerede sig overfor de personer, som han hjalp, ved hjælp af koder, men at han ikke ville oplyse nærmere om disse. Endelig bemærker flertallet, at ansøgeren gentagne gange har oplyst, at han ikke var politisk aktiv, men at han desuagtet har indhentet hvad der angiveligt er en udtalelse fra KDPI i Iran om, at han er sympatisør med dette parti. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/28/IVK
