Nævnet meddelte i august 2018 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er iransk statsborger født i Bagdad, Irak. Den kvindelige ansøger er etnisk perser fra Isfahan, Iran. Ansøgerne var oprindeligt shiamuslimer, men er efter deres indrejse i Danmark konverteret til kristendommen. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af en irakisk milits, idet han har arbejdet for et firma, der samarbejdede med amerikanere. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i perioden fra 2003-2006 arbejdede i Irak for et irakisk firma, som samarbejdede med et amerikansk firma, og derved var imod det irakiske regime. I den forbindelse modtog ansøgeren i 2006 en trussel fra den irakiske milits, Jaish Al Mahdi, i form af en advarsel gennem sin fars ven, som oplyste, at ansøgerens navn stod på militsens liste over uønskede personer, som skulle slås ihjel. Ansøgeren udrejste af Irak omkring en uge efter modtagelsen af denne trussel. Den mandlige ansøger har som asylmotiv yderligere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han og hans ægtefælle har fået en dom, som lyder på et års fængsel og 99 piskeslag, idet de indledte et forhold uden for ægteskabet, og inden den kvindelige ansøgerens skilsmissesag var blevet afgjort. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han og hans ægtefælle blev anholdt [i begyndelsen af 2009], og at han blev beskyldt for at være sammen med en gift kvinde. Under anholdelsen var der den kvindelige ansøgerens tidligere ægtefælle også til stede. De blev efterfølgende kørt til politistation i byen Kashan, hvor de blev fængslet i en uges tid, hvorefter de blev løsladt mod kaution. [I foråret 2009] blev de religiøst viet, og de har [I foråret 2009] registreret deres ægteskab ved en offentlig myndighed. [I foråret 2009] modtog de, på deres bopælsadresse i byen Qom, en dom på et års fængslet og 99 piskeslag. De blev efterfølgende opsøgt af to politibetjente og den kvindelige ansøgerens tidligere ægtefælle. Ved denne lejlighed blev de anholdt og fængslet i tre dage. Da den kvindelige ansøger på det tidspunkt var gravid og fik det dårligt, blev de løsladt mod kaution og med en aftale, at de skulle afsone straffen om to år, når den kvindelige ansøger ikke længere ammede. Efter fødslen af deres tvillingebørn, den [i foråret 2010], boede familien i skjul indtil deres udrejse i [efteråret 2015]. Den kvindelige ansøger har om sit asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder og har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Ansøgerne har som nyt asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet de begge er konverteret til kristendommen efter deres ankomst til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres konflikt med de iranske myndigheder til grund, idet ansøgerne har forklaret divergerende, utroværdigt og udbyggende herom, hvorfor forklaringerne fremstår som konstruerede til lejligheden. Det kan derfor ikke føre til en anden vurdering, at ansøgerne har fremlagt en straffedom, der angiver at stamme fra Retten i Qom. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om, hvor og under hvilke omstændigheder de blev anholdt første gang. Den mandlige ansøger har således under den første samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at forholdet til den kvindelige ansøger blev opdaget en nat, hvor han overnattede hos hende, og den kvindelige ansøger har ligeledes under den første samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at de lå og sov, da de blev anholdt, hvorimod de begge under den anden samtale med Udlændingestyrelsen har forklaret, at de sad og spiste, at politiet kom. Endvidere har den mandlige ansøger for Flygtningenævnet forklaret, at de var alene i huset, da de blev anholdt, mens den kvindelige ansøger under den anden samtale med Udlændingestyrelsen har forklaret, at hendes børn sov i huset, hvilket den kvindelige ansøger under sin forklaring for Flygtningenævnet har ændret til, at børnene var hos deres far. Endvidere har begge ansøgere for Flygtningenævnet forklaret udbyggende om, at politiet var voldeligt og skubbede og sparkede i forbindelse med den første anholdelse, hvilket de ikke tidligere har forklaret om. Flertallet af Flygtningenævnets medlemmer finder efter en samlet vurdering at kunne lægge til grund, at ansøgernes konversion til kristendommen er reel og har herunder navnlig lagt vægt på ansøgernes forklaringer herom under nævnsmødet, hvor de på en troværdig og overbevisende måde har forklaret om baggrunden for deres konversion og har redegjort fyldestgørende for deres egen kristne overbevisning og for de kristne budskaber. Hertil kommer, at de er døbt og fortsat har stærk tilknytning til kirken, hvor de deltager i mange aktiviteter. Flertallet af Flygtningenævnet finder endvidere efter de foreliggende oplysninger om ansøgernes religiøse adfærd og aktiviteter, herunder deres forklaringer om, at de vil fortsætte disse aktiviteter ved en tilbagevenden til Iran, blandt andet ved at missionere for andre, at de vil være i risiko for forfølgelse i Iran. Flertallet af Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor de meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det bemærkes, at der ikke er grundlag for i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 4, at henvise ansøgerne til at tage ophold i Irak. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/275/AZU
