iran2018274

Nævnet stadfæstede i juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra [by], Iran. Ansøgeren er tidligere sunnimuslim af trosretning, men konverterede til kristendommen i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder som følge af hans konversion til kristendommen. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin tidligere ægtefælles familie. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive straffet af de iranske myndigheder, grundet hans illegale udrejse af Iran. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende konversionen oplyst, at han var omkring 14-15 år gammel, da han blev venner med to kristne drenge ved navn [A] og [B], som tog ansøgeren med i kirke. Ansøgeren blev nysgerrig på kristendommen og begyndte at lære mere herom, ligesom han deltog fast i kirkens møder. Ansøgeren blev [sommeren] 2001 døbt af [A] og [B] i en huskirke i Iran. På en ukendt dato i slutningen af 2012 skulle ansøgeren mødes i en park med [A] og [B], idet de skulle introducere kristendommen for to til tre nye personer. Ansøgeren gik på toilettet, mens de ventede på de to til tre andre personer. På vej tilbage fra toilettet opdagede ansøgeren, at [A] og [B] var blevet anholdt af en civilklædt betjent. Myndighederne konfiskerede tillige ansøgerens bil, hvor der blandt andet lå en bibel, et kors samt materiale vedrørende kristendommen. Ansøgeren skjulte sig, indtil han blev hentet af en ven ved navn [C]. Ansøgeren blev kørt til en frugtplantange tilhørende sin morbror, hvor han opholdt sig i seks måneder. Ansøgeren udrejste herefter til Irak [ultimo] 2012, hvorfra han udrejste efter fire år på grund af frygten for ISIL. Ansøgeren har fortsat sine kristne aktiviteter efter ankomsten til Danmark. Ansøgeren er blandt andet blevet konfirmeret [primo] 2017 i [kirke] i [dansk by]. Ansøgeren har desuden vedlagt en række udtalelser samt bekræftelse på deltagelse i dåbsoplæring og kristendomsundervisning, herunder tre udtalelser fra […], sognepræst i [kirke] i [dansk by], en skrivelse af [primo] 2017 fra […], biskoppen over [område] stift samt en udtalelse af [foråret] 2016 fra sognepræst […], [kirke] i [dansk by]. Endelig har ansøgeren fremlagt en bekræftelse på at have deltaget i […] Bibelcamping [sommeren] 2018. For så vidt angår ansøgerens frygt for sin tidligere svigerfamilie, har ansøgeren oplyst, at han indgik ægteskab i 2005, men lod sig skille i 2008. Ansøgeren fik efterfølgende problemer med sin tidligere svigerfamilie, idet det var ansøgeren, der havde ønsket at lade sig skille. Ansøgerens tidligere svigerfamilie generede ansøgeren, og ansøgerens familie blev opsøgt i 2013, hvor de fremsatte trusler mod ansøgeren og hans familie. Ansøgerens familie blev opsøgt tre gange, men ansøgeren boede i Irak, og én gang efter ansøgerens ankomst til Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv primært henvist til sin konvertering til kristendommen og sin aktive udøvelse af denne. Derudover har ansøgeren henvist til, at han som beskrevet frygter sin tidligere svigerfamilie, og at han har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren på baggrund af dennes forklaringer generelt må anses for utroværdig. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ved fremmøde i Flygtningenævnet har forklaret, at han, der er født i [årstal], aftjente værnepligt i to måneder, men at han derefter rømmede fra militærtjeneste. Ansøgeren har ikke kunnet forklare præcis hvornår dette fandt sted, men det må efter hans alder have været senest omkring 2000 til 2002. Det bemærkes, at ansøgeren har forklaret at han fik kørekort i militæret, og at han i hvert fald i en periode fra 2005 har arbejdet som chauffør. Det forekommer utroværdigt, at ansøgeren i op til ti år efter at have unddraget sig militærtjeneste, ikke er blevet udsat for nogen sanktioner fra myndighederne til trods for at han i hvert fald i en længere periode fortsat boede hos sine forældre og at han ikke i øvrigt holdt sig skjult. Det forekommer endvidere usandsynligt at han blev skilt fra sin først ægtefælle i enighed i 2008, men at svigerfamilien alligevel, flere år senere, begyndte at foretage truende henvendelser til ansøgeren. Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om, hvorledes han konverterede til kristendommen og blev døbt, til grund. Det forekommer efter Flygtningenævnets opfattelse usandsynligt, at to drenge i 12- 14 års alderen skulle have haft en ledende rolle i en i forvejen eksisterende kristen menighed og at disse nogle år senere skulle have døbt ansøgeren. Flygtningenævnet finder endvidere, som også anført af Udlændingestyrelsen, at det er usandsynligt, at ansøgeren, der er opvokset som muslim, i flere år har været en del af en kristen menighed, som efter hans egen opfattelse var under observation af myndighederne. Ligeledes finder Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om omstændighederne ved arrestationen af hans venner [A] og [B] usandsynlig. Det findes herunder usandsynligt, at ansøgeren var i stand til at undgå arrestation blot fordi han gik på toilettet mens arrestationen fandt sted, ligesom det er påfaldende, at ansøgerens kørekort var efterladt i bilens sammen med bibler og kors. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren på udtrykkelig forespørgsel i Flygtningenævnet har forklaret afglidende og upræcist om sine erhvervsmæssige forhold, bortset fra at han i en periode fra 2005 var chauffør. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgerens identitetskort fra hans ophold og arbejde i Irak indeholder et andet efternavn end det, han har oplyst over for de danske myndigheder. Flygtningenævnet finder ikke ansøgerens forklaring om baggrunden herfor sandsynlig. Flygtningenævnet kan derfor efter en samlet vurdering ikke lægge til grund, at ansøgeren reelt var kristen, da han indrejste i Danmark, eller at han senere er konverteret til kristendommen. Af de grunde der er anført ovenfor vedrørende ansøgerens forklaring om hans subsidiære asylmotiver, og endvidere under hensyn til at der nu er forløbet en længere årrække fra ansøgeren efter sin forklaring blev skilt respektive unddrog sig militærtjeneste, kan de påberåbte forhold ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/274/CABV