iran2018268

Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og kristen af trosretning fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af myndighederne og af sin familie, idet hun har haft et forhold til en anden mand end sin ægtefælle, og da hun i Danmark er konverteret fra yarsan til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun mødte sin kæreste, [A], til en bryllupsfest i foråret 2013, hvorefter de begyndte at tale i telefon sammen. Efter omkring en måned kom [A] og hans forældre til ansøgerens bopæl og fortalte, at han ville giftes med hende. Ansøgerens familie afviste dette, da de ikke kendte [A]. [En nærmere angiven dato i vinteren] 2014 kom ansøgerens fætter, [B], til hendes familie og fortalte, at han ville giftes med hende. Ansøgerens familie accepterede dette frieri. I [foråret] 2014 blev ansøgeren og [B] gift med hinanden. Det viste sig, at [B] var psykisk syg, og han var voldelig mod ansøger. En dag, da han var taget på arbejde, ringede ansøgeren til [A] og bad ham komme. Han kom hjem til ansøgeren, og de gik i seng sammen. Da de efterfølgende lå i sengen, kom [B] hjem. Han besvimede ved synet af dem, og ansøgeren og [A] flygtede fra stedet. De opholdt sig to dage hos [A], hvorefter de flygtede ud af Iran. Under deres flugt gennem Tyrkiet blev ansøgeren og [A] adskilt, og hun har ikke set ham siden. Efter at ansøgeren er kommet til Danmark, er hun konverteret til kristendommen, og hun er blevet døbt [en nærmere angiven dato i foråret] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiverne til grund. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring om sin konflikt i Iran som følge af forholdet til [A] fremstår usammenhængende og divergerende. I den forbindelse har nævnet – sammen med de øvrige forhold, der er fremhævet i Udlændingestyrelsens afgørelse – navnlig lagt vægt på de divergenser, der fremgår af ansøgerens forklaring, herunder om omstændighederne i forbindelse med ansøgerens første kontakt med [A], idet ansøgeren har afgivet forskellige oplysninger om, hvorvidt hendes første kontakt med [A] var ved bryllupsfesten eller på et tidligere tidspunkt. Ansøgeren har desuden blandt andet afgivet forskellige forklaringer om, hvorvidt hun fortalte sin mor om [A] i forbindelse med, at [B] friede til hende, og om sin mulighed for at forlade hjemmet under ægteskabet med [B]. Ansøgerens oplysning om, at hun har svært ved at huske, kan heroverfor ikke føre til en anden vurdering af sagen. De af ansøgeren påberåbte tolkeproblemer kan navnlig i lyset af omfanget og karakteren af uoverensstemmelserne i forklaringen ikke føre til en anden vurdering af sagen. Nævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion under opholdet i Danmark fra yaresan-troen til kristendommen er reel. Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på ansøgerens vanskeligheder under sagens behandling med at erindre sin dåbsdato og på, at hendes konversion til kristendommen skete allerede omkring et halvt år efter indrejsen til Danmark. Hertil kommer, at ansøgeren til asyl-samtalen [en nærmere angiven dato i efteråret] 2016 indledningsvist oplyste, at hun var yaresan. Ansøgerens forklaring om sin baggrund for konversionen, herunder ansøgeren forklaring for næv-net, fremstår heller ikke overbevisende eller båret af en indre afklaringsproces. Det er herunder endvidere indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgerens forklaring om, i hvor lang tid, hun gik i kirke forud dåben, ikke fremstår sammenhængende, idet ansøgeren under nævnsmødet har oplyst, at hun begyndte at gå i kirke umiddelbart efter ankomsten til Danmark, mens ansøgeren tidligere under sagens behandling under gensamtalen [en nærmere angiven dato i foråret] 2017 har forklaret, at hun først begyndte at gå i kirke i tiden omkring den første samtale i Udlændingestyrelsen [en nærmere angiven dato i foråret] 2016, hvor hun stiftede bekendtskab med [C]. Den fremlagte erklæring af 13. juni 2018 fra sognepræst […] kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering af spørgsmålet om ansøgerens konversion fra yaresan-troen til kristendommen. Det er indgået i nævnets vurdering af ansøgerens generelle troværdighed, at hun har afgivet urigtige oplysninger om sine pas- og visumforhold til myndighederne, idet hun ikke oplyste, at hun havde fået udstedt pas i Iran [en nærmere angiven dato i foråret] 2014, ligesom hun har ændret sin forklaring om årsagen til at søge visum. Det følger af det ovenfor anførte, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/268/JABP