”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt shia-muslim fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren er efter det oplyste konverteret til kristendommen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af repræsentanter for de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han begyndte at få interesse for kristendommen, inden han udrejste af Iran. Ansøgeren havde downloadet en form for filter-bryder, således at der ikke var nogen begrænsninger på hjemmesiden Youtube. Ansøgeren faldt tilfældigt over en film omhandlende kristendommen, hvorefter han begyndte at få interesse for religionen. Syv dage før ansøgerens udrejse, talte ansøgeren med sin barndomsven, [A], som var en meget troende muslim. Ansøgeren fortalte [A], at han var interesseret i kristendommen, og han forsøgte at få [A] til at konvertere til kristendommen. To dage efter ansøgeren havde fortalt dette til [A], så ansøgeren, at [A] gik ind på politistationen, og ansøgeren så, at [A] talte med politiet på politistationen, og at [A] pegede på ansøgeren. Ansøgeren blev nervøs, idet han mistænkte [A] for at tale med politiet om ansøgeren og hans interesse for kristendommen. Omkring tre dage efter, at ansøgeren havde set [A] ved politistationen, talte ansøgeren med sin mor og sin bror, [B], omkring den kristne religion. [B] sagde til ansøgeren, at det var bedst at udrejse, hvis der var nogen, som kendte til ansøgerens interesse for kristendommen. Ansøgeren planlagde herefter sin endelige udrejse af Iran. Efter sin indrejse i Danmark er ansøgeren, [i efteråret] 2016, blevet døbt i [en frikirke]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvornår han fik interesse for kristendommen. I oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han fik interesse for kristendommen tre måneder før hans endelige udrejse, hvorimod han til asylsamtalen oplyste, at hans interesse for kristendommen opstod omkring én måned før hans endelige udrejse. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvad han så på politistationen, da han gik forbi på vej til supermarkedet. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han så [A] gå ind på politistationen og så, at [A] talte med politiet, og at [A] ikke så, at ansøgeren så ham. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han så [A] på politistationen, og at han så, at [A] pegede på ham, og at han følte, at [A] talte om ansøgeren. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han tilfældigt faldt over en kristen film på Youtube og hans forklaring om, at han skulle have forsøgt at få sin meget troende muslimske ven, [A], til at konvertere til kristendommen på dette tidspunkt, samt at [A], som var hans bedste ven, skulle have anmeldt ham til politiet, ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerens forklaring om baggrunden for, at ansøgeren udrejste, ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at hans konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvorfor han udrejste ikke kan lægges til grund, og at ansøgerens forklaring om hans konversion til kristendommen forekommer ureflekteret og usammenhængende, og at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre dybere for sin egen kristne overbevisning eller hans beslutning om at blive døbt, som han forøvrigt startede forberedelsen på, lige efter han kom til Danmark uden nærmere kendskab til kristendommen. De fremlagte udtalelser fra [en frikirke] og fra [en anden kirke] kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/267/EMU
