”Ansøgeren er etnisk lor og fra Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet og henrettet af den iranske efterretningstjeneste, idet han er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i foråret 2014 mødte en gadesælger, [A], som han blev venner med. I efteråret 2014 gav [A] ansøgeren en bibel og en cd med en film om Jesus, hvorefter de begyndte at tale om kristendommen. Ansøgeren fortalte kort tid efter sin bror om interessen for kristendommen. Broren begyndte selv at interessere sig for kristendommen og kom en dag op at diskutere med kollegaer om religion. Dagen efter var der fire til fem personer fra efterretningstjenesten på ansøgerens bopæl, mens ansøgeren var på arbejde. Udlejeren havde kontaktet politiet, da han ikke vidste, hvem personerne var. Politiet kom og konfiskerede ansøgerens bærbare computer. Samme dag rejste ansøgeren og broren [B] til byen [X], hvor de opholdt sig i halvanden måned frem til udrejsen af Iran. Ansøgerens anden bror blev efterfølgende afhørt af efterretningstjenesten. Ansøgeren er blevet døbt i Danmark. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens og dennes brors forklaring til grund, idet de indeholder divergenser, er udbyggende og på nogle punkter indbyrdes uoverensstemmende. Brødrene har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt [B] introducerede [C] til kristendommen ved uden anledning at opfordre ham til at læse en bibel eller om denne opfordring først fremkom på forespørgsel fra [C], da en bibel blev fundet liggende fremme. I øvrigt er der i en anden samtale med Udlændingestyrelsen fremkommet oplysning om, at [C]s interesse opstod efter, at han var blevet introduceret for [A]. [B] har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han var bekendt med, at broren havde set filmen om Jesus. Der er også forklaret divergerende om, hvorvidt brødrene talte om slagsmålet med araberne under en telefonsamtale eller først efter, de var mødtes i lejligheden. Endvidere er der forklaret divergerende om, hvorvidt deres storebror personligt henvendte sig til efterretningstjenesten på opfordring, eller om denne blev medtaget efter efterretningstjenestens henvendelse på brorens bopæl. Det bemærkes endvidere, at ingen af brødrene i deres asylansøgningsskema har nævnt noget om det centrale element i årsagen til flugten, nemlig myndighedsransagningen af bopælen. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren og dennes bror har sandsynliggjort, at deres konvertering til kristendommen er reel. I den forbindelse henvises dels til det ovenfor anførte om deres generelle troværdighed, dels til deres relativt beskedne kendskab til kristendommen og det korte tidsforløb efter deres introduktion til denne religion. Herefter finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/262/SLH
