”Ansøgeren er etnisk kurder og angiveligt ateist fra [område], [by], Iran. Ansøgeren er medlem af partiet KDPI, som han har udført politiske aktiviteter for. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han er ateist, og idet han og hans far har været og er aktive for KDPI. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at skulle aftjene militærtjeneste. Ansøgeren har endelig henvist til, at han har en konflikt med familien til den pige, som han er forelsket i. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han de sidste syv år forud for sin udrejse gennemgik en proces, der førte til, at han blev ateist. Han har fået at vide, at myndighederne holder øje med ham af den grund. Da ansøgeren og hans familie var flyttet til Irak, blev han medlem af Lavand-Unionen og deltog i møder og ceremonier for KDPI. Ansøgeren brugte de informationer, han fik på møderne og ceremonierne til at reklamere for KDPI, når han talte med andre. Ansøgeren og hans familie havde en butik i Irak, hvorfra de uddelte forskelligt materiale, herunder blandt andet partiets kalender og flag. Under ansøgerens ophold i Irak planlagde han at indsamle informationer om KDPI, så han kunne rejse tilbage til Iran, hvor han ville samle en gruppe kurdiske nationalister. Ansøgeren ville endvidere bruge informationerne til at true og afpresse offentligt ansatte i Iran. En uge efter ansøgeren indrejste i Iran, blev han afhørt af de iranske myndigheder omkring sine politiske aktiviteter for KDPI i Irak. Ansøgeren blev herefter ført hen til retten, hvor han blev dømt for sine aktiviteter for KDPI. Ansøgerens farbror brugte sin indflydelse til at få dommen nedsat til en betinget dom, således at ansøgeren enten skulle betale 15.000 tuman eller sidde 15 dage i fængsel. Ansøgeren var ikke medlem af KDPI i Iran, men han fortsatte med at være kritisk overfor det islamiske regime i Iran. Ansøgeren udførte dog sine aktiviteter for KDPI på en mere skjult og indirekte måde, end han havde gjort i Irak. Ansøgerens far er peshmerga. Ansøgerens far har holdt mange møder for KDPI, efter han rejste fra Iran til Irak. Under ansøgerens ophold i Iran truede ansøgeren og hans venner personer, der arbejdede for de iranske myndigheder, ligesom de begik voldelige og bevæbnede overfald mod flere myndighedspersoner. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han og hans farbror smuglede alkohol under ansøgerens ophold i Iran. Myndighederne fik på et tidspunkt kendskab hertil, da de stoppede en smuglerbil, hvor ansøgerens skolepapirer lå i. Ansøgerens farbror blev indkaldt til forhør hos myndighederne, men han bestak dem, hvorfor ansøgeren og hans farbror ikke blev retsforfulgt som følge af alkoholsmuglingen. Ansøgeren har endelig oplyst, at han mødte en pige i Irak, som han blev forelsket i. Pigens bror var imod forholdet, hvorfor broren truede ansøgeren. Flygtningenævnet kan hverken lægge ansøgerens forklaring om sine egne politiske aktiviteter i Iran eller om ansøgerens fars politiske arbejde i Iran og Irak til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren i Iran er blevet idømt en betinget fængselsstraf for at have været medlem af KDPI, ligesom det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har været medlem af en gruppe i Iran, der truede og overfaldt personer tilknyttet de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerens far er partiets leder for det område, som ansøgeren og hans familie kommer fra i Iran, ligesom det ikke kan lægges til grund, at ansøgerens fars eventuelle politiske aktiviteter i Irak er kommet til de iranske myndigheders kundskab. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om blandt andet sin rolle under de overfald i Iran, som han har forklaret, at han har deltaget i, ligesom han har forklaret divergerende om, hvorvidt han har været bevæbnet og om, hvorvidt han har købt våben i Iran. Ansøgeren har endvidere forklaret usammenhængende, afglidende og udetaljeret om begivenhederne i Iran, ligesom forklaringen for nævnet herom ikke forekommer selvoplevet. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke stemmer overens med de foreliggende oplysninger om de iranske myndigheders ageren i forhold til medlemmer og sympatisører af blandt andet KDPI, at ansøgeren alene skulle være idømt en bøde og en betinget dom for at have været medlem af KDPI, ligesom det heller ikke stemmer overens med baggrundsoplysningerne, at ansøgeren problemfrit kunne bo og opholde sig i Iran i ca. 2 år, hvis hans far havde en ledende rolle i partiet, og myndighederne var bekendt med dette. De fremlagte billeder af en mand, som ansøgeren har udpeget som sin far, kan ikke føre til en ændret vurdering heraf. Der er for nævnet forevist en video, fra partiets hjemmeside, hvor ansøgeren angiveligt er en del af partiets danske ungdomskor, men navnene på kormedlemmerne er ikke oplyst, og ansøgerens facebookprofil er oprettet i et andet navn end ansøgerens, og profilen er ikke åben. Uanset om ansøgeren måtte være medlem af KDPI, finder nævnet derfor, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren på grund af eventuelle politiske aktiviteter uden for Iran er kommet i de iranske myndigheders søgelys og derfor er i risiko for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb fra de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af, at han er ateist. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring har boet problemfrit i Iran i to år. Hertil kommer, at ansøgeren først under sin anden samtale i Udlændingestyrelsen forklarede, at han frygtede forfølgelse som følge af sin ateisme. Ansøgerens forklaring under samtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 om, at myndighederne på en måde og indirekte har truet ham, kan ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at ansøgeren angiveligt er blevet truet af broren til den pige i Irak, som han har forelsket sig i, kan heller ikke føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at pigen og hendes familie bor i Irak, og at konflikten er opstået, mens ansøgeren ligeledes opholdt sig i Irak. Det følger af de foreliggende baggrundsoplysninger, at den faktiske sanktion for udeblivelse fra militærtjeneste i Iran normalt vil begrænse sig til mindre sanktioner, og at det er ualmindeligt, at en udeblivelse vil medføre fængselsstraf. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at den straf, han eventuelt måtte imødese herfor, må anses for uforholdsmæssig, eller at han i den anledning risikerer overgreb, der er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/260/SHH
