Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne, der er fætter og kusine samt gift, er kurdere og yarsan fra landsbyen [A] i Sarpol-e Zahab distriktet, Kermanshah provinsen, Iran. De har som asylmotiv navnlig henvist til, at de vil blive forfulgt af de iranske myndigheder på grund af den mandlige ansøger, […], forbindelse til Komala. Ansøgerne har herom oplyst, at [den mandlige ansøger] af sin svoger i [foråret] 2015 blev introduceret for 2 medlemmer af Komala. [Den mandlige ansøger] udførte herefter sammen med svogeren på 3 forskellige datoer politisk aktivitet for partiet i [A] og de omkringliggende landsbyer. De uddelte om natten løbesedler, hang plakater op og skrev med spraymaling regimefjendtlige slogans på offentlige bygninger. De placerede også ved nogle offentlige kontorer Komala-flag. De var bevæbnede under den 2. og 3. uddeling. Efter den 3. gang kom myndighederne flere gange til ansøgernes bopæl, som blev ransaget. [Den mandlige ansøger] holdt sig i den periode skjult. Efter den seneste ransagning skjulte begge ansøgere sig hos deres morbror i landsbyen [B], indtil de sammen udrejste illegalt til Tyrkiet [i efteråret] 2015. [Den mandlige ansøger] har en åben Facebook-profil, hvoraf fremgår, at han har ca. 2.500 venner, og at han i Danmark har deltaget i Komala-arrangementer, men ikke i egentlige partimøder, samt at han har uploaded en række regimefjendtlige tekster, videoer og tegninger. Der er også en video, hvor [den mandlige ansøger] tramper på et foto af Irans åndelige leder, Khamenei, hvorefter han omtaler Khameneis mor meget grimt og river fotografiet i stykker. Han følger Facebook-grupper med omtale af kommende Komala-arrangementer i Danmark. I [vinteren] 2018 havde han en disput på Messenger med en person, der kaldte ham forræder og lignende. Han mener, at der deri lå en trussel mod hans liv, og han antager, at det var en ansat i den iranske efterretningstjeneste, han havde dialogen med. Han vil ikke slette sin Facebook-profil, hvis han må vende tilbage til Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund. Nævnet lægger herved særlig vægt på, at ansøgerne har afgivet usikre og tøvende forklaringer i nævnet samt på, at ansøgerne har forklaret udbyggende og divergerende om politiets henvendelser på ansøgernes bopæl. [Den mandlige ansøger] har herunder til Flygtningenævnet samt [i vinteren] 2017 til Udlændingestyrelsen oplyst, at han var hjemme, da politiet senest henvendte sig. Der var mindst en betjent på husets tag. Andre var på naboejendommen eller rettede henvendelse ved ansøgerens hoveddør. Han forlod kort efter huset. Til styrelsen sagde han [i vinteren] 2017, at han gik ind i soveværelset og smadrede soveværelsesvinduet. I nævnet oplyste han, at han allerede var i soveværelset, da politiet kom, og at han åbnede vinduet og kravlede ud af dette uden at smadre vinduesruden. I nævnet og i styrelsen [i sommeren] 2016 forklarede han, at det var glasset i hoveddøren, der blev smadret. [I vinteren] 2017 og i nævnet sagde han, at betjentene råbte skyd ham, og at der derefter blev skudt mod ham. Han ved ikke, om betjentene løb efter ham, men han slap i hvert fald væk. Til styrelsen oplyste han [i vinteren] 2017, at myndighederne kom 4 gange. Under mødet i nævnet har han forklaret, at de kom 3 gange. [Den kvindelige ansøger] har til styrelsen [i vinteren] 2017 og i nævnet oplyst, at myndighederne kom 3 gange. [Den mandlige ansøger] var hjemme, da myndighederne senest rettede henvendelse. Myndighedspersonerne bankede på hoveddøren. Hun åbnede døren og 3-5 personer brasede ind i huset. [Den mandlige ansøger], der opholdt sig i soveværelset, hørte at hun råbte op og han flygtede derfra ud ad et vindue. I klar modstrid hermed har både [den mandlige] og [den kvindelige ansøger] den [i sommeren] 2016 oplyst til styrelsen, at myndighederne alene rettede henvendelse på bopælen 2 gange, samt at [den mandlige ansøger] ikke var hjemme nogen af gangene. Ansøgerne har også forklaret forskelligt om myndighedspersonernes påklædning, om de pågældende medtog [den mandlige ansøgers] id-papir samt om de foreviste en ransagningskendelse. Hertil kommer, at ansøgerne har afgivet divergerende forklaringer om, hvilke datoer [den mandlige ansøger] udførte de politiske aktiviteter samt om henvendelser fra myndighederne efter udrejsen. Både [den kvindelige] og [den mandlige ansøger] har herudover forklaret divergerende om andre omstændigheder. [Den kvindelige ansøger] har f.eks. til styrelsen forklaret, at hun kort efter episoden, hvor [den mandlige ansøger] om natten flygtede ud ad vinduet, modtog en indkaldelse om at give møde på politistationen på et bestemt tidspunkt, mens hun i nævnet oplyste, at hun aldrig har modtaget en indkaldelse. [Den mandlige ansøger] har bl.a. til styrelsen oplyst, at han efter anførte episode opholdt sig en dag hos morbroren og 6-7 dage hos andre slægtninge, mens han i nævnet forklarede, at han ikke var hos andre slægtninge. Ydermere findes flere dele af [den mandlige ansøgers] forklaring isoleret set at være mindre sandsynlig, herunder at han i den relativt lange periode fra den første myndighedshenvendelse ikke advarede sin svoger. I troværdighedsvurderingen er indgået, at [den mandlige ansøger] må antages at have haft svære misbrugsproblemer i den periode, hvor han afgav sine forklaringer til styrelsen, hvilket meget vel kan have svækket hans hukommelse og koncentrationsevne, samt at også [den kvindelige ansøger] efter en ulykke på Middelhavet har fået koncentrations- og hukommelsesproblemer. Antallet af divergenser og navnlig, at ingen af ansøgerne under den første asylsamtale omtalte den afgørende seneste myndighedshenvendelse til bopælen, hvor der blev skudt efter [den mandlige ansøger] og som medførte at ansøgerne flygtede, men tværtimod begge oplyste, at [den mandlige ansøger] ikke var hjemme under nogen af politiets henvendelser, er imidlertid så markant, at nævnet efter en samlet vurdering i det hele tilsidesætter ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv. Det må på den baggrund antages, at ingen af ansøgerne har udført aktiviteter for Komala eller andre regimefjendtlige kurdiske grupper i Iran eller på anden måde har bragt sig i myndighedernes søgelys. De iranske myndigheder kan efter flertallet i nævnets opfattelse herefter ikke antages at have nogen særlig anledning til at søge efter oplysninger om ansøgerne på internettet. Flertallet finder herefter ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de iranske myndigheder er eller vil blive bekendt med [den mandlige ansøgers] Facebook-side. Under disse omstændigheder, og uanset de vanskelige forhold for kurdere og yarzan-troende, og at en begrænset sanktion for illegal udrejse ikke kan udelukkes, finder et flertal i nævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden er i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse efter flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/256/JABP
