Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk azeri fra Teheran, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen under sit ophold i Danmark. Ansøgeren har været medlem af og aktiv for Den Grønne Bevægelse siden 2008/2009. Ved en tilbagevenden til Iran frygter ansøgeren enten at blive henrettet eller slået ihjel af de iranske myndigheder, da han har samarbejdet med Den Grønne Bevægelse, og fordi han er konverteret til kristendommen. Til støtte for sine asylmotiver har ansøgeren oplyst, at han har været en del af Den Grønne Bevægelse, og at han har hjulpet med at promovere bevægelsen i forbindelse med præsidentvalget i 2008/2009. Den 27. december 2009 deltog ansøgeren i en regimekritisk demonstration. Under demonstrationen blev ansøgeren anholdt af myndighederne og kørt til et sted, hvor han var i to dage. Under denne tilbageholdelse blev ansøgeren afhørt og udsat for tortur. Efterfølgende blev ansøgeren overflyttet til et nyt sted, hvor han var i en måned. Derefter blev ansøgeren fængslet i Evin-fængslet. En måned efter ansøgeren kom til Evin-fængslet, blev han stillet for retten. I retten fik ansøgeren at vide, at han havde deltaget i aktiviteter mod den iranske regering, og at han var imod den iranske regering. Efter otte måneder i Evin-fængslet blev ansøgeren løsladt mod kaution, og han blev pålagt meldepligt en gang om måneden hos anklagemyndigheden. Ansøgeren fik i slutningen af 2013 udstedt et iransk nationalitetspas. I starten af 2015 ophævede myndighederne ansøgerens meldepligt, idet myndighederne vurderede, at han ikke længere modarbejdede regimet. Tre måneder senere udrejste ansøgeren af Iran legalt med sit gyldige nationalitetspas. Efter sin indrejse i Danmark begyndte ansøgeren i marts/april 2016 at gå i kirke, hvilket han gør hver søndag. Ansøgeren har deltaget i et kristendomskursus, og han blev døbt den 30. oktober 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Vedrørende ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med de iranske myndigheder grundet hans medvirken til demonstrationer i 2009, bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren ved sin oplysnings- og motivsamtale den 30. juni 2016 gentagne gange oplyste, at han havde en central stilling i Den Grønne Bevægelse. Således anføres side 3, at han var en af de øverste ledere i Den Grønne Bevægelse, da den blev stiftet, og side 4, at han var med til at starte Den Grønne Bevægelse i Teheran. Ligeledes anføres side 5, at de personer, der arresterede ansøgeren, oplyste, at de vidste, at han var medstifter af Den Grønne Bevægelse. Heroverfor har ansøgeren ved sin asylsamtale den 22. december 2016 side 19 forklaret, at han alene var medlem af Den Grønne Bevægelse. Flygtningenævnet finder, at oplysningen om, at ansøgeren var et ledende medlem af Den Grønne Bevægelse og var medstifter af denne afviger så afgørende fra hans senere udtalelser, at dette må medføre, at hans troværdighed drages i tvivl. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren ved sin oplysnings- og motivsamtale på side 5 forklarede, at han selv blev arresteret i forbindelse med demonstrationen den 27. december 2009, og at tre af hans venner blev arresteret dagen efter og blev indsat i samme celle som han selv. Ved asylsamtalen side 14 forklarede ansøgeren, at han allerede samme dag, som han blev arresteret, blev anbragt i en celle sammen med sine venner. Ved afhøring i Flygtningenævnet dags dato har ansøgeren forklaret, ”efter at de (myndighederne), havde sagt til ansøgeren, at de oplistede personer ikke fandtes, åbnede de en dør. Ansøgerens tre venner var på den anden side af døren.” Ansøgeren har endvidere ikke på omhyggelig udspørgning fra Flygtningenævnets side kunnet give nogen sandsynlig forklaring på, at myndighederne tilsyneladende accepterede, at han opgav tre fiktive navne, samtidig med, at de pågældende myndighedspersoner straks var opmærksomme på, at navnene var fiktive. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren først ved sin forklaring for Flygtningenævnet har oplyst, at de tre venner, som blev arresteret sammen med ansøgeren eller umiddelbart efter, nu alle er omkommet. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at denne for ansøgerens asylansøgning helt centrale oplysning ikke tidligere er blevet meddelt. Ansøgerens forklaring om, at han har en asylbegrundende konflikt med de iranske myndigheder svækkes endvidere af, at han efter sin angivelige løsladelse har fået udstedt et gyldigt iransk pas og efter sin forklaring har kunnet ud- og indrejse af Iran flere gange. Vedrørende ansøgerens oplysning om, at han er konverteret til kristendommen, bemærker Flygtningenævnet, at det af ansøgerens asylskema fremgår, at han, der oprindeligt er shiamuslim, er konverteret til zarathustrianismen. Foreholdt dette ved asylsamtalen på side 7, har ansøgeren bestridt dette. Det fremgår imidlertid af den gengivne oversættelse, at ansøgeren ”er gået fra islam til zarathustra”. Ansøgeren har i Flygtningenævnet oplyst, at han forud for sin dåb modtog 2x3 måneders undervisning i kristendom. Ikke desto mindre var ansøgeren ved sin asylsamtale ikke i stand til at svare på helt centrale spørgsmål i forbindelse med sin dåb og sin konvertering. Ansøgeren kunne således, jf. referatets side 6, ikke huske, hvornår han var blevet døbt. Ansøgeren var endvidere, jf. side 9 i nogen grad ikke i stand til at redegøre for forskellen på jul og påske, idet ansøgerens forklaring bærer præg af, at ansøgeren forveksler de to højttider, jf. 2. og 3. afsnit. Ved fremmøde i Flygtningenævnet dags dato var ansøgeren i stand til at forklare præcist og i betydeligt omfang om centrale spørgsmål om kristendommen. Han var imidlertid efter Flygtningenævnets opfattelse ikke i stand til på overbevisende måde at redegøre for sine overvejelser i forbindelse med sin konvertering, idet han indledningsvis alene henviste til den fred, han havde fundet, og idet han senere forklarede, at han, da han var muslim, ikke kunne tale med Allah, da han ikke kunne arabisk, hvorimod han forklarede at kunne tale med Gud. Han forklarede endvidere, at der var mange ting i sharia, der gjorde ham bange. Det fremgår endvidere af udtalelse af 7. november 2016 fra sognepræst Torben Bramming ved Ribe Domkirke, at ansøgeren allerede i Iran havde vendt sig til kristendommen og var kommet i undergrundskirken. Denne oplysning er i klar modstrid med ansøgerens egen forklaring. Flygtningenævnet bemærker, at det findes usandsynligt, at sognepræsten skulle have misforstået en så central oplysning. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke at kunne lægge til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen er reel. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren generelt fremtræder utroværdig. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse, at det fremgår af politirapporten ved ansøgerens ankomst til Danmark den 25. november 2015, at han overfor politiet oplyste, at han havde afleveret sit pas til en menneskesmugler og ikke havde fået det retur. Ved undersøgelse af ansøgerens rygsæk fandtes imidlertid hans gyldige iranske pas. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han fik pas i 2015, men passet er udstedt i 2013. Ansøgerens forklaring om, at dette skyldtes, at han søgte om pas i 2013, men først fik det udstedt i 2015, må tilsidesættes. Ansøgeren har til sin asylsamtale på side 7 forklaret, at det på daværende tidspunkt alene var hans søster, der var bekendt med, at han var konverteret til kristendommen. Ved fremmøde i Flygtningenævnet dags dato har ansøgeren imidlertid forklaret, at også hans far på det tidspunkt var bekendt med ansøgerens konvertering. Vedrørende advokatens påstand om iværksættelse af torturundersøgelse, bemærker Flygtningenævnet, at Flygtningenævnet er opmærksomt på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comments” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/253/JHB
