Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og shia-muslim af trosretning fra Kermanshah-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin tidligere kærestes, [A’s], familie, og at der vil udbryde stammekrig mellem de store familier i området på grund af konflikten med [A’s] familie. Ansøgeren frygter desuden at blive fængslet eller henrettet af myndighederne, fordi [A’s] far har indflydelse hos myndighederne og derfor kan opdigte en sag mod ansøgeren. Ansøgeren frygter endeligt, at han vil få problemer med familien til en person ved navn [B], fordi der går rygter om, at ansøgeren startede et rygte om, at en person havde et seksuelt forhold til [B’s] ægtefælle og datter. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at han i 2014 indledte et forhold til nabopigen [A]. Ansøgeren talte med [A] telefonisk i et års tid, inden de mødtes to gange i august/september 2015. To-tre måneder før det første møde med [A] blev ansøgeren kontaktet af [A’s] mor, der sagde, at [A’s] far ikke ville acceptere forholdet, hvis han fik kendskab til dette. Ved det første møde opdagede [A’s] mor imidlertid ansøgeren og [A]. Dagen efter ansøgerens og [A’s] andet møde kontaktede moren igen ansøgeren, der fortalte, at [A’s] far havde fået kendskab til forholdet, som han ikke ville acceptere. Syv til 10 dage senere havde ansøgeren et skænderi med [A’s] farbror, der endte med, at farbroren slog ansøgeren. Fem til syv dage efter dette fortalte ansøgerens ven ansøgeren, at der gik rygter i området om, at ansøgeren havde startet et rygte om, at en person havde et seksuelt forhold til [B's] ægtefælle og datter. [B] opsøgte efterfølgende ansøgerens bopæl, hvor han overfor ansøgerens far beskyldte ansøgeren for at stå bag rygtet. I august/september 2015 modtog ansøgerens familie et telefonopkald fra efterretningstjenesten, der havde fået at vide, at ansøgeren var frafaldet islam. Ansøgeren rejste herefter fra sin landsby til byen Mahabad, hvor han var i 10-12 dage, hvorefter han udrejste illegalt af Iran i september/oktober 2015. Efter ansøgerens udrejse er hans bopæl flere gange blevet opsøgt af efterretningstjenesten, hvor de har spurgt efter ham, fordi de havde fået at vide, at han havde forbindelse til partiet PJAK og andre kurdiske grupper. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Vedrørende ansøgerens forklaring om hans forhold til [A] bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren ved sin oplysnings- og motivsamtale den 30. maj 2016 beskrev dette som et forløb af længere varighed, der strakte sig fra den første måned i 1394 til den tredje måned, jf. referatet side 4 n. Det fremgår endvidere, at i den 6. måned var dette almindeligt kendt i landsbyen, da forholdet havde udviklet sig. Ved den efterfølgende samtale den 30. april 2018 forklarer ansøger, at der var tale om et meget kort forløb og at der kun gik få dage fra han første gang talte med [A] til hendes mor opdagede deres forbindelse, jf. referatet s. 6 m. For så vidt angår [A’s] far, og dennes angivelige forbindelse til efterretningstjenesten, bemærker Flygtningenævnet, at det ved oplysnings- og motivsamtalen oplystes, at faderen arbejdede på vandværket, og var efterretnings- tjenestens mand på vandværket. Ved afhøring i Flygtningenævnet forklarede ansøgeren særdeles udbyggende om faderens forbindelse, idet denne blev beskrevet som hemmelig agent. Vedrørende ansøgerens forklaring om, at der var beskyldninger om, at han skulle have iværksat rygter om at, [B’s] hustru og datter havde forhold til en mand, bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren ved samtale den 30. maj 2018 gentagne gange forklarede, at beskydningerne vedrørte en mand, hvis identitet ikke blev nærmere oplyst. Dette fremgår således i referatet side 9, 11 og 13. Ved afhøring i Flygtningenævnet forklarede ansøgeren imidlertid udtrykkeligt, at det var ham selv, der angiveligt skulle have haft et sådant forhold. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren ved sin oplysnings- og motivsamtale side 6 forklarede, at han efter sin udrejse havde ringet til [A’s] far og sagt til denne, at han var psykopat. Ved den efterfølgende samtale side 14 forklarede ansøgeren, at han ikke havde haft kontakt med nogen fra [A’s] familie efter sin indrejse i Danmark. Dette ændredes på forespørgsel. Ved fremmøde i Flygtningenævnet forklarede ansøgeren, at han ringede, men ikke talte med faderen. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren under sin forklaring i Flygtningenævnet generelt har svaret afglidende og udbyggende på spørgsmål. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/252/JHB
