Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og tidligere shiamuslim fra Ahvaz, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har skrevet politiske slogans imod det iranske regime, men ansøgeren har ikke deltaget i demonstrationer eller været medlem af et politisk parti. Efter sin indrejse i Danmark er ansøgeren blevet medlem af AADPF (The Al-Ahwaz Arab Peoples Democratic Popular Front). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel, dels fordi ansøgeren har medvirket til at skrive slogans imod det iranske styre og valget, dels fordi ansøgeren er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit politiske asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han seks til syv år før sin udrejse begyndte at skrive politiske slogans på mure. I løbet af de seks til syv år har der været omkring 20-25 episoder, hvor civilklædt politi har forsøgt at arrestere ansøgeren, men hvor det hver gang lykkedes ansøgeren at undslippe dem. Da ansøgeren [i efteråret] 2015 blev forsøgt arresteret, tabte han sin mobiltelefon. Dagen efter blev ansøgerens bopæl opsøgt af myndighederne. Ansøgeren udrejste efterfølgende af Iran i [slutningen af] 2015. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende sin konvertering til kristendommen har ansøgeren oplyst, at han i 2014 mødte en person i den butik, hvor han arbejdede, som introducerede ansøgeren for kristendommen, hvorefter ansøgeren én gang var i huskirke. Ansøgeren valgte ikke at opsøge kristendommen yderligere, før han kom til Tyskland, hvor han besøgte en kirke. Efter sin indrejse i Danmark, har ansøgeren oplyst, at han har gået i kirke to gange om ugen, og at han er blevet døbt [i foråret] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit modsætningsforhold til de iranske myndigheder til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplyst om sine politiske aktiviteter i asylskema [fra foråret] 2016, og at ansøgeren har forklaret divergerende om blandt andet myndighedernes opsøgning af ansøgerens families bopæl, samt om hvordan og hvornår han blev bekendt med dette. Ved vurderingen af divergenserne i ansøgerens forklaring har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens asylmotiv er centreret om en enkeltstående hændelse, der har et relativt simpelt forløb. Flygtningenævnet finder, at de fremhævede divergenser ikke kan forklares med sprog- og tolkeproblemer, særligt henset til at de fremhævede divergenser ikke blot består af enkelte ord, men at der er tale om beskrivelser, der indgår i en sammenhængende forklaring. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sin konflikt med de iranske myndigheder som konstrueret og utroværdig. Endvidere finder Flygtningenævnet, at ansøgerens påberåbte medlemskab af AADPF (The Al-Ahwaz Arab Peoples Democratic Popular Front) ikke kan føre til en ændret vurdering. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren er medlem af AADPF, særligt henset til at ansøgeren har forklaret divergerende herom. Endvidere forekommer ansøgerens deling af opslag fra AADPF på en Facebook-side ikke overbevisende, og nævnet lægger således til grund, at ansøgeren alene har delt opslag fra AADPF i et forsøg på at skabe sig et sur place-asylmotiv og ikke fordi han reelt er politisk interesseret, endsige politisk aktiv. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har delt opslag fra AADPF uden at have særlig kendskab til AADPF, og at delingerne forekommer ureflekterede. Derudover finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af de konstruerede politiske sur place-aktiviteter er særligt profileret i forhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han var særligt profileret ved sin udrejse, og at ansøgeren – henset til karakteren og indholdet af sine konstruerede aktiviteter – heller ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være særligt profileret i forhold til de iranske myndigheder, Nævnet bemærker, at ansøgeren har delt opslag på Facebook under et andet navn. I relation til den af ansøgeren påberåbte konvertering til kristendommen bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at i et tilfælde, hvor ansøgerens asylmotiv er frygt som følge af konvertering efter udrejse, er der anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgerens forklaring herom, herunder om tidspunktet for konverteringen, baggrunden for konverteringen og om følgerne af konverteringen. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens konvertering er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har et begrænset kendskab til kristendommen og kun har forklaret overfladisk og fragmentarisk om kristendommen. Særligt har ansøgeren ikke kunnet redegøre nærmere for sine refleksioner over motivet for konverteringen. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke havde noget særligt kendskab til kristendommen inden indrejsen i Danmark, og at han blev døbt efter at have opholdt sig i Danmark i blot tre måneder og ti dage, hvor han havde deltaget i gudstjeneste og bibelundervisning i to måneder. Ansøgerens kendskab til kristendommen må derfor antages at have været meget begrænset, både da han besluttede sig for at lade sig døbe, og da han lod sig døbe. I den forbindelse finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for den personlige udvikling, som ansøgeren må have gennemgået i den korte periode. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke under sit ophold i Danmark har haft nogen fast og varig tilknytning eller søgning til kristne kirker. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/251/CHHA
