Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et medfølgende barn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er kurdere og Yarsan-troende fra landsbyer nær Sarpol-e Zahab i Kermanshah provinsen, Iran. De har ikke været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv navnlig henvist til, at de frygter, at den kvindelige ansøgers, [Ss] familie eller myndighederne vil slå dem ihjel, fordi de har haft et uægteskabeligt seksuelt forhold, hvilket medførte, at [S] [sommeren] 2015 fødte en pige. Pigen, [M], afgik ved døden, kort tid før de [efteråret] 2015 illegalt udrejste til Tyrkiet. I [efteråret] 2016 fødte [S] en dreng. Ansøgerne har nærmere oplyst, at de flere gange var alene sammen hos [Ss] søster og hos den mandlige ansøger, [A]. De har siden været kærester. [Ss] familie afslog [As] frieri i [vinteren] 2015. Da [S] [foråret] 2015 sagde, hun var forelsket i [A], slog [Ss] storebror, [Ma], hende. Hun blev derfor bragt til hospital i Sarpol-e Zahab, hvor det blev konstateret, at hun var gravid, hvilket [S] ikke forinden var klar over. [S] familie kørte derfor mod [As] bolig. Inden de nåede frem, havde [S] telefonisk advaret [A], der derefter hentede hende på hospitalet. Sammen kørte de til Teheran, hvor de i 6-8 måneder skjulte sig hos [As] morbror. [M] blev født for tidligt. De blev i Teheran til [S] og [M] var raske nok til, at de kunne forlade Iran. På vej til Tyrkiet mødtes de med [As] far i Kermanshah by, hvor faren gav dem penge til rejsen. Da [M] var blevet syg, tog de alle til hospital i Kermanshah by. De blev der set af [Ss] kusine. Ansøgerne rejste derfor hurtigt videre mod grænsen, mens [As] far blev på hospitalet med [M]. Dagen efter oplyste faren, at flere fra [Ss] familie var kommet til hospitalet, og at [M] var afgået ved døden, mens han kortvarigt havde været på toilettet. Faren var ikke sikker på, hvordan det var sket, men han havde beskyldt [Ss] familie for at have slået [M] ihjel. Beskyldningen førte til, at [Ma] truede [As] far på livet. Ansøgerne forlod derefter Iran. [As] far har før og efter udrejsen oplyst, at familiens bolig er blevet opsøgt af politiet og [Ss] familie. Dette er sket flere gange fra ansøgerne forlod Sarpol-e Zahab. [Ma] har i den forbindelse på forskellige måder chikaneret [As] familie, herunder ved at slås med [As] lillebror og ved at fremsætte trusler. Politiet har ransaget boligen og afleveret en tilsigelse. I tilsigelsen stod der, at ansøgeren skulle henvende sig. Tilsigelsen forsvandt, da der var jordskælv i området. [As] familie er på grund af jordskælvet samt chikanen fra [Ss] familie flyttet til Kermanshah by, hvor [Ss] familie imidlertid også har opsøgt dem. [A] har tillige oplyst, at han på grund af sin tro har været udsat for chikane, herunder løndiskrimination. Dette vil dog ikke forhindre ham i at tage tilbage til Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om modsætningsforholdet til [Ss] familie, og dermed til myndighederne, til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at de to ansøgere til Udlændingestyrelsen på centrale punkter har forklaret divergerende om omstændighederne i relation til dette modsætningsforhold. De har endvidere vedrørende flere emner begge forklaret sig afglidende og ukonkret. [A] har blandt andet til styrelsen forklaret, at parret første gang havde sex omkring en uge efter parrets første telefonsamtale. De havde samleje i alt 6 gange. Det var i perioden fra [foråret] 2014 til [sommeren] 2014, hvor [S] må være blevet gravid. Derefter havde de ikke samleje, mens de boede ved Sarpol-e Zahab. Dette skyldtes, at [Ss] søsters barn var blevet større, og at [S] ikke længere fik lov til at besøge sin søster. [S] fortsatte med at ringe til ham, efter at de i [sommeren] 2014 var ophørt med at have sex sammen. [S] ringede til ham kl. 20.30-21.00 fra hospitalet i Sarpol-e Zahab. Da han kom til hospitalet, havde [S] stadig drop i hånden, og hun var ikke udskrevet. Deres datter vejede omkring 2 kg ved fødslen [sommeren] 2015. Hospitalspersonalet i Kermanshah by sagde til hans far, at ansøgernes datter var død af en lungeinfektion. Hans far og ansøgerne tror imidlertid, at det nok er [Ma], der slog [M] ihjel, idet faren så, at [Ms] hals var rød. Han ved ikke, om dødsfaldet blev meldt til politiet, eller om [Ma] har taget liget af deres datter. Hans far har ikke oplyst noget herom. Til Flygtningenævnet har [A] forklaret, at han ikke kan huske, hvor mange gange de havde samleje, da de boede ved Sarpol-e Zahab. Han husker heller ikke, om der var en periode fra [sommeren] 2014 til [foråret] 2015, hvor de ikke havde sex. I styrelsen blev han presset til at oplyse datoer. [S] har til styrelsen forklaret, at [Ma] aldrig ville lade hende forlade huset. Mens de boede ved Sarpol-e Zahab lykkedes det hende dog i løbet af et års tid at se [A] over 50 gange, hvoraf de havde sex mere end 20 gange – første gang 3-4 måneder efter deres første telefoniske kontakt. Hun bevismede på grund af den vold, som [Ma] udsatte hende for vold. Hun var kun ½ time på hospitalet i Sarpol-e Zahab, hvor hun fik taget en prøve. Efter 10 minutters ophold på hospitalet fik hun og hendes forældre at vide, at hun var gravid. Hun ringede fra hospitalet til [A] omkring kl. 15.00. Først har hun forklaret, at da [A] kom til hospitalet, var hun allerede udskrevet. Under senere samtale ændrede hun forklaring til, at hun havde drop i hånden og ikke var udskrevet, da [A] kom til hospitalet. Hospitalspersonalet i Kermanshah sagde til [As] far, at dødsårsagen var kvælning, hvilket lægerne anmeldte til politiet. [Ma] tog liget af deres datter. [Ma] er, formentlig i anden anledning, eftersøgt af politiet. Til Flygtningenævnet har [S] forklaret, at hun har hukommelsesproblemer på grund [Mas] vold. Hun kan herunder ikke huske, hvor mange gange hun og [A] havde sex i Sarpol-e Zahab, samt i hvilken periode dette skete. Hun husker dog, at de 1. gang havde samleje ca. en uge efter deres første telefoniske kontakt. Hun huskede ikke bedre, da hun afgav forklaringer i styrelsen. I styrelsen blev hun presset til at svare præcist, og hun fremkom derfor med mange detaljer, som hun reelt ikke kunne huske. Hun ved f.eks. ikke, hvor længe hun var på hospitalet i Sarpol-e Zahab, og om hun fik taget prøver, da hun var bevidstløs. Hun husker ikke at have fået oplyst, hvad [M] døde af. [Ma] tog ikke liget, dødsfaldet blev ikke meldt til politiet og [Ma] har næppe været efterstræbt af myndighederne. De modstridende forklaringer kan efter Flygtningenævnets opfattelse kun til dels forklares med, at der ved flere afhøringer naturligt vil være nuanceforskelle, samt under henvisning til, at [S] er analfabet. Divergenserne kan tillige fortsat tillægges vægt, selv om navnlig [S], efter at hun er blevet foreholdt [As] forklaring, over for styrelsen i flere tilfælde har forklaret omtrent som [A], og selv om ansøgerne senere i nævnet i det væsentlige har afgivet overensstemmende forklaringer. Navnlig de store forskelle i forklaringerne om, hvornår, og til dels hvor mange gange, de havde sex i Sarpol-e Zahab forekommer så betydelige, at de med vægt taler for, at forklaringerne må forkastes. Det forekommer endvidere mindre sandsynligt, at [S] ikke vidste, at hun var gravid, da hun blev indbragt på hospitalet i Sarpol-e Zahab. Det bemærkes tillige, at navnlig [A] under forløbet i et vist omfang har forklaret udbyggende. Han i sit asylskema ikke omtalt modsætningsforholdet til [Ss] familie, hvilket han i nævnet ikke kunne give en rimelig forklaring på. Efter baggrundsoplysningerne om de generelle forhold for Yarsan-troende i Iran lægges det efter [As] oplysninger til grund, at han blandt andet kan være udsat for løndiskrimination og div. andre vanskeligheder på grund af sin tro. Karakteren og intensiteten heraf er imidlertid ikke af et sådan omfang, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran på grund af deres religion vil blive udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/250/kaa
