Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren er født og opvokset i Al-Tash-lejren i Ramadi, Irak, og han har aldrig været i Iran. Ansøgeren har sympatiseret med Kurdish Democratic Party of Iran (KDPI) siden 2012 eller 2013. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet, udsat for tortur eller at blive fængslet af myndighederne, fordi hans far har været politisk aktiv for KDPI, og fordi han selv har sympatiseret med KDPI under sit ophold i Irak. Ansøgerens forældre flygtede fra Iran til Irak omkring 1979. Ansøgerens far, der døde i 2015, var almindeligt KDPI-medlem, der regelmæssigt betalte kontingent til partiet, og han donerede også af og til mad til KDPI under indsamlinger i Al-Tash og Barika-lejren. Ansøgeren har som sympatisør af KDPI bistået med praktiske opgaver ved politiske mærkedage og begivenheder i KDPI’s hovedlejr i Khoysanjak og i Barika-lejren. Ansøgeren har også 20-30 gange i perioden 2012-2015 uddelt politisk materiale i Barika-lejren i form af KDPI’s avis, ungdomsblade og løbesedler. Endvidere har ansøgerens farbrødre og ansøgerens fars fætre, [F1] og [F2], været medlemmer af KDPI. Ansøgerens farbrødre flygtede af ukendte årsager til [et andet europæisk land] for mere end 15 år siden, og ansøgerens fars fætter, [F1], har været [et højtstående medlem af KDPI i Irak]. Ansøgeren udrejste af Irak i november 2015, fordi han havde tilbragt hele sit liv i en flygtningelejr og ikke så nogen muligheder for at skabe et liv i landet. Flygtningenævnet lægger på baggrund af ansøgerens forklaring til grund, at ansøgerens egne aktiviteter for KDPI, der har været af praktisk karakter, har været meget begrænsede. Derudover lægger nævnet til grund, at ansøgerens far var almindeligt KDPI-medlem, der regelmæssigt betalte kontingent til partiet, og som af og til donerede mad til KDPI under indsamlinger i Al-Tash-lejren og Barika-lejren. Nævnet finder, at disse aktiviteter ikke har en sådan karakter og omfang, at det må antages at have profileret ansøgeren i forhold til de iranske myndigheder. Aktiviteterne kan således ikke antages at føre til, at ansøgeren, hvis han rejser ind i Iran, vil risikere at blive identificeret som kurdisk modstander af det iranske regime. Det forhold, at ansøgeren er født og opvokset i Al-Tash-lejren og har boet sig i Barika-lejren, kan ikke i sig selv medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger fremgår, at flygtninge, som har boet i Al-Tash-lejren og Barika-lejren, og som ikke har været politisk aktive, kan vende tilbage til Iran uden risiko for forfølgelse eller overgreb. Herefter finder et flertal af nævnet, at det forhold, at to af ansøgerens fars fætre i [2010’erne] har fået opholdstilladelse i Danmark, hvoraf den ene ifølge det oplyste var et profileret medlem af KDPI, samt at to af ansøgerens farbrødre kom til [et andet europæisk land] i 90’erne som kvoteflygtninge, hvoraf den ene har været peshmerga, ikke kan føre til en ændret vurdering. Der er således ikke grundlag for at antage, at deres aktiviteter vil føre til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive identificeret som kurdisk modstander af det iranske regime. Flertallet bemærker, at ansøgeren først for nævnet har påberåbt sig sine farbrødres og sine fars fætres aktiviteter for KDPI, idet ansøgeren ikke oprindeligt anså dem for relevante for sin asylsag. Endvidere bemærker flertallet, at ansøgeren har to farbrødre, der er flyttet tilbage til Iran, og en moster og en morbror der ligeledes bor i Iran. På den baggrund finder flertallet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/25/MGO
