Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og fra [byen X], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han er ateist. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev ateist, da han var omkring 15 år gammel. Han fortalte både sin familie og sine kammerater, at han var ateist. I 2012 begyndte en myndighedsorganisation ved navn [organisationen A] at støtte ansøgeren og hans familie på grund af familiens fattigdom. I efteråret startede ansøgeren på gymnasiet, og en måned efter opdagede en repræsentant fra [organisationen A], at ansøgeren var ateist ved, at han så ansøgeren tale med andre elever om ateismen. Efterfølgende blev ansøgeren bortvist fra skolen. I starten af 2013 fik ansøgeren en indkaldelse til retten, hvori der stod, at han var anklaget for at være ateist. I slutningen af 2013, tre dage før retsmødet, rejste ansøgeren til Teheran, hvor han blev i to år. Under sit ophold i Teheran fik ansøgeren at vide af sin bror, at [organisationen A] og efterretningstjenesten havde opsøgt ansøgerens bopæl i [byen X]. Ansøgeren udrejste herefter af Iran [i efteråret] 2015. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til de generelle forhold for kurdere. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgerens forklaring herom fremstår divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om blandt andet, hvorvidt han efter at være blevet bortvist fra gymnasiet var til et møde i [organisationen A], og hvorvidt han blev indkaldt til retten. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet udbyggende har forklaret, at han har været tilbageholdt af politiet i ca. en måned, hvorunder han blev udsat for vold, herunder med syre. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har fremlagt en angivelig indkaldelse til at møde hos politiet, der er dateret [efteråret 2015], og forklaret, at han så denne indkaldelse hos sin mor, og at det var grunden til, at han udrejste af Iran, samtidig med, at han under nævnsmødet har forklaret, at han udrejste af Iran den [tidligere i efteråret] 2015, hvilket ansøgeren også har forklaret under samtalerne hos Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har efter Flygtningenævnets vurdering ikke kunnet give en plausibel forklaring på, hvordan han inden sin udrejse af Iran kunne se en indkaldelse, der er dateret 17 dage senere. Flygtningenævnet afviser på den baggrund ansøgerens forklaring som værende konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder af samme grund ikke grundlag for at udsætte sagen på en ægthedsvurdering af den af ansøgeren fremlagte angivelige indkaldelse til at møde hos politiet eller på en torturundersøgelse af ansøgeren. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at det forhold, at ansøgeren måtte være ateist, ikke i siv selv kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet finder endelig, at heller ikke de generelle forhold for kurdere er af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/249/JEA
