Nævnet meddelte i august 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren er opvokset som yari-troende, men han er konverteret til kristendommen efter sin indrejse i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive slået ihjel af sin kærestes familie, idet ansøgeren blev ved med at se kæresten efter, at hun havde indgået ægteskab med en anden. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive straffet, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende kærestens familie oplyst, at han mødte sin kæreste i 2014, hvorefter ansøgeren sammen med sin familie tog over til kærestens familie for at fri til hende. Frieriet blev afslået af kærestens far, grundet at ansøgeren var yari-troende og ikke muslim. Ansøgerens far sagde herefter til ansøgeren, at han ville slå ansøgeren ihjel, hvis ansøgeren så kæresten igen. Kærestens far sagde til ansøgeren, at han ville slå ham ihjel, hvis han så ham i kvarteret igen. Ansøgeren og kæresten blev ved med at ses til trods for, at hun havde indgået ægtskab med en anden. Sidste gang ansøgeren så kæresten var [sommeren] 2015, hvor kærestens ægtefælle og bror kom. Ansøgeren flygtede til Kermanshah, og [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Iran. Til støtte for sit asylmotiv om sin konversion til kristendommen, har ansøgeren oplyst, at han fik interesse for kristendommen efter, at han var indrejst i Danmark. Ansøgeren har oplyst, at han konverterede, fordi ansøgerens bror introducerede ham for kristendommen. Ansøgeren har efter indrejsen i Danmark gået regelmæssigt i kirke. Ansøgeren blev døbt [foråret] 2016 i [A] kirke, og har forud for sin dåb modtaget dåbsundervisning. Ansøgeren betragter sig selv som kristen. Ansøgeren har derudover fremlagt en række udtalelser, herunder fra sognepræsten ved [A] kirke, hvoraf det bekræftes, at ansøgeren har modtaget kristendomsundervisning, og jævnligt har gået til gudstjenester, en bekræftelse på medlemskab i den danske folkekirke på baggrund af sin dåb, en fra præsten i [B] Baptistkirke vedrørende ansøgerens aktive deltagelse i gudstjenester, samt en fra en tværkulturel medarbejder i [C] stift, hvoraf det bekræftes, at ansøgeren har deltaget regelmæssigt til gudstjenester i [C] domkirke. Ansøgeren har videre oplyst, at der ligger en video af hans dåb på YouTube, samt billeder heraf på ansøgerens Facebook-profil. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærker herved, at der vel er en mindre divergens i ansøgerens beskrivelse af hyppigheden af den personlige kontakt med [kæresten], men at denne ikke er tilstrækkelig til, at ansøgerens forklaring skal tilsidesættes – heller ikke selvom [kæresten] efter det oplyste ikke senere har kontaktet ansøgeren. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren med den nævnte undtagelse har afgivet en sammenhængende forklaring, der ikke er tilstrækkelig grundlag for at tilsidesætte. Efter oplysningerne om, at [kærestens] familie har opsøgt såvel ansøgerens svoger som ansøgerens forældre, sammenholdt med ansøgerens daværende religiøse forhold, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren risikerer sådanne overgreb som følge af sit forhold til [kæresten], at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Vedrørende ansøgerens konversion til kristendommen lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren er døbt [foråret] 2016 efter at være blevet introduceret til kristendommen af sin bror, og efter at have gennemført et sædvanligt dåbsforløb. Ansøgeren har, selvom han er blevet flyttet rundt i landet, deltaget regelmæssigt til gudstjeneste, idet han har opsøgt en kirke i området. Ansøgeren har demonstreret viden om kristendommen, og han har redegjort for, hvorfor han ikke kan leve som kristen ved en eventuel tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet finder efter en samlet bedømmelse, at ansøgerens konversion må anses som reel, og at han opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/248/CABV