Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra [en by i] Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske for-eninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oplyst, at han er født ind i en sunni-muslimsk familie, men at han frafaldt sin tro, da han var cirka 18-19 år, og at han sidenhen betragtede sig selv som ateist. Under sit ophold i Danmark har ansøgeren konverteret til kristendommen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af hans kærestes familie, fordi de har haft et udenomsægteskabeligt forhold. Ansøgeren frygter også at blive henrettet af myndighederne, idet myndighederne har udstedt en arrestordre, hvoraf det fremgår, at han har haft et seksuelt forhold til en kvinde uden-for ægteskabet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i [slutningen af] 2013 mødte en kvinde ved navn [A] i en forlystelsespark/et legeland. [A] havde en søn fra et tidligere forhold, og de besøgte ofte parken/legelandet, hvor ansøgeren arbejdede. 1-2 måneder efter par-rets første møde udvekslede de telefonnumre, hvorefter de begyndte at sende beskeder og tale i telefon sammen. Hvis der ikke var så mange besøgende i parken/legelandet omfavnede og kys-sede de til tider hinanden. Ansøgeren har oplyst, at parret blev kærester i [begyndelsen af] 2014, og at de i [efteråret] samme år besluttede, at ansøgeren skulle bede [A’s] familie om hendes hånd i ægteskab. Ansøgeren friede [i efteråret] 2014, og tre dage senere ringede [A’s] mor til ansøge-rens mor og afslog ægteskabstilbuddet. [A’s] mor begrundede afslaget med, at ansøgerens fami-lie var sunni-muslimer, mens [A’s] familie var shia-muslimer og generelt mere religiøse end ansøgerens familie. Parret fortsatte dog med at mødes, og i [slutningen af] 2015 havde de første gang sex sammen i forlystelsesparken/legelandet. [I vinteren] 2015 blev [A] tvangsgift med en mand, der hed [X]. [X] kendte [A’s] familie, fordi hans bror og [A’s] bror arbejdede sammen i efterretningstjenesten Sepah. Efter brylluppet flyttede de til Kermanshah, og ansøgeren og [A] havde ingen kontakt i 3-4 måneder. I [sommeren] 2015 ringede [A] til ansøgeren og bad ham komme på besøg, mens [X] var på tjenesterejse. Ansøgeren tog til [en by], hvor parret mødtes i en park og derefter tog hen til [A’s] bopæl. [A] fortalte ansøgeren, at hun overvejede at blive skilt. Ansøgeren har forklaret, at han forlod [A’s] bopæl ved frokosttid, men vendte tilbage om eftermiddagen, hvor de havde seksuelt samvær. Senere samme måned ringede [A] igen til ansø-geren, men opkaldet blev afbrudt. Ansøgeren forsøgte forgæves at kontakte hende nogle dage senere. [I sommeren] 2015 ringede ansøgerens søster til ham, mens han var på arbejde. Søsteren fortalte, at familiens bopæl var blevet opsøgt af myndighedspersoner. De havde ransaget huset, spurgt efter ansøgeren og afleveret en arrestordre, hvoraf fremgik, at ansøgeren var tiltalt for at have haft samleje med en gift kvinde. Derefter tog ansøgeren hen til sin ven, der hjalp ham med at skaffe kontanter til flugten. Samme dag tog ansøgeren en taxa til sin anden vens bopæl […], hvor han opholdt sig en uge. Herefter tog han til videre Orumiyeh, og han udrejste af Iran 10-12 dage efter myndighedernes opsøgning. Dagen efter myndighedernes opsøgning blev ansøgerens bror, [B], tilbageholdt, fordi telefonen, som ansøgeren havde skrevet beskeder til [A] fra, var registreret i brorens navn. Ansøgeren har oplyst, at broren blev tilbageholdt i seks måneder. Efter ankomsten til Danmark har ansøgerens bror fortalt ham, at hans familie er blevet opsøgt af [A’s] familie og ægtefælle adskillige gange, og at de har truet med at slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har også fået at vide, at myndighederne har opsøgt familiens bopæl flere gange med henblik på at anholde ansøgeren. Det fremgår af Udenrigsministeriets udtalelse […], at de af ansøgeren frem-lagte dokumenter i form af to arrestordrer og en dom er falske. Ved ægthedsvurderingen er blandt andet lagt vægt på, at sagsnummeret har færre cifre, end et ægte dokument ville have, at udformningen af dokumenterne er ualmindelige for så vidt angår format, skrifttype og margin, at der i den ene arrestordre er stavefejl og grammatiske fejl samt et usandsynligt sprogbrug, og at den anden arrestordre og dommen er dokumenter til internt brug, der ikke ville blive udleveret. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om en række centrale dele af sit asylmo-tiv. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han og [A] første gang havde samleje i slutningen af […] 2015, at myndighederne opsøgte hans bopæl dagen efter, en tele-fonsamtale mellem ham og Sarah blev afbrudt [i sommeren] 2015, og at myndighederne adskil-lige gange derefter ledte efter ham på bopælen. Til asylsamtalen har ansøgeren først forklaret, at han og [A] første gang havde samleje [medio] 2015, efter at [A] var blevet gift med [X], og sene-re under samme samtale at de første gang havde samleje [i slutningen af] 2014, og at hans bopæl blev opsøgt af myndighederne i [sommeren] 2015, nogle dage efter den afbrudte telefonsamtale med [A], senere under samme samtale at bopælen blev opsøgt [en bestemt dato i sommeren] 2015, og at [A’s] familie og myndighederne flere gange senere har opsøgt hans bopæl. Under gensamtalen har ansøgeren først forklaret, at hans bopæl ikke er blevet opsøgt efter hans udrejse, senere under samtalen at bopælen er blevet opsøgt af [A’s] familie sammen med myndighederne. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han og [A] første gang havde samleje på et tids-punkt efter [A’s] ægteskab med [X], men at de før da havde haft seksuel aktivitet uden egentlig samleje. Ansøgeren har videre under nævnsmødet forklaret, at hans bopæl blev opsøgt af myn-dighederne [en bestemt dato i] 2015, og at [A’s] familie flere gange senere har opsøgt familien på bopælen. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forekommer usandsynligt, at [A], trods aftale om det modsatte, skulle gemme SMS’er om ansøgerens og hendes seksuelle aktiviteter på sin mobil, at ansøgerens broder skulle have fået en dom på 6 måneders fængsel for at lægge navn til ansøgerens mobilabonnement, og at myndighederne skulle opsøge ansøgerens bopæl med 10-12 personer som følge af et seksuelt forhold udenfor ægteskab. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin udrejse fra Iran var i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. For så vidt ansøgerens oplysning om, at han er konverteret til kristendommen, har et flertal af Flygtnin-genævnet lagt vægt på, at ansøgeren under hele asylsagens behandling, senest under gensamtalen […], har forklaret, at han er ateist, ikke har nogen religion og ikke vidste, om han ville konvertere til kristendommen. Flertallet har videre lagt vægt på, at ansøgeren en måned efter at have fået afslag på opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen påbegyndte dåbsundervisning og blev døbt [i efteråret] 2017, og at ansøgeren, selv om han under nævnsmødet demonstrerede et grundlæggende kendskab til kristendommen, kun i generelle vendinger var i stand til at redegøre nærmere for sin indre overbevisning og overvejelser omkring sin konvertering. Flertallet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konvertering er reel og derfor ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/246/THV
