Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yaresan af trosretning fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter fængsling på livstid eller henrettelse fra den iranske efterretningstjeneste, idet han har udført religiøse aktiviteter i Iran. Herudover har ansøgeren henvist til, at han frygter, at hans svigerfamilie krænker hans ære, idet han har taget sin ægtefælle med til Danmark uden svigerfamiliens tilladelse. Til støtte for asylmotivet om sin frygt for den iranske efterretningstjeneste, har ansøgeren oplyst, at han skulle uddele løbesedler for yarsan demokratiske organisation med sin ven [K]. Dette fandt sted [i sommeren] 2015. [K] skulle mødes med ansøgeren i Kermanshah, da han i bussen blev stoppet og tilbageholdt af myndighederne. [MH], som kendte til ansøgerens aktiviteter og var med den samme bus, ringede til ansøgeren og fortalte, hvad der var sket. Ansøgeren var på markedet sammen med sin ægtefælle. Ansøgeren ringede til sin far, som besluttede, at ansøgeren og hans ægtefælle skulle tage hjem til farens ven, [H]. Samme sag ransagede tre personer fra efterretningstjenesten ansøgerens families bopæl, hvor de beslaglagde ansøgerens computer. Ansøgeren ringede igen til sin far efter fire dage. Ansøgerens far fortalte, at familien bopæl var blevet opsøgt af efterretningstjenesten igen, for at lede efter ansøgeren. Ansøgeren var blevet taget med på efterretningskontoret, hvor han havde underskrevet en erklæring om at udlevere ansøgeren til efterretningstjenesten eller selv blive anholdt. Det blev besluttet, at ansøgeren skulle udrejse fra Iran. To dage efter kørte ansøgeren og hans ægtefælle til Uromieh, hvor de opholdt sig i en uge. [i sommeren] 2015 udrejste ansøgeren og hans ægtefælle illegalt fra Iran til Tyrkiet. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for sin svigerfamilie i Iran, har ansøgeren oplyst, at hans svigermor har truet ham telefonisk omkring tre til fire måneder før samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016. Ansøgeren har forklaret, at når han og [K] kommunikerede om religiøse aktiviteter, foregik det i kodesprog, så en udenforstående ikke ville forstå, hvad de skrev om, ligesom ansøgeren har forklaret, at der på hans computer ikke lå andet end yaresanorganisationens vedtægter. Det forekommer derfor usandsynligt, at myndighederne på den baggrund skulle efterstræbe ansøgeren. Det forhold, at der på [K´s] telefon måtte være et billede af ansøgeren sammen med [B], er ej heller tilstrækkeligt til at identificere ansøgeren som tilhørende en politisk opposition. Den artikel, ansøgeren har fået optaget på Yarsan Democratic Organizations hjemmeside, er skrevet i navnet [AR], og ansøgerens Facebookprofil er oprettet under navnet [R]. Hertil kommer, at ansøgerens politiske aktiviteter efter hans egen forklaring må anses for ret begrænsede, ligesom ansøgeren først under nævnsmødet har forklaret, at han i Iran udover løbesedler tillige uddelte cd’er. Ansøgeren kan herefter ikke anses for særligt profileret i forhold til de iranske myndigheder, ej heller som følge af hans deltagelse i en demonstration foran den iranske ambassade i København. Dette bestyrkes af, at hans familie, der er flyttet til Teheran, ikke er blevet opsøgt af myndighederne de sidste ca. 3 år, og af det forhold, at ansøgeren under sin asylsag har frafaldet sin asylansøgning. De trusler, ansøgeren efter sin forklaring har fået fra sin svigermor i anledning af ansøgerens og hans ægtefælles samlivsophævelse, er uspecificerede og ikke af en karakter og intensitet, der kan begrunde asyl. De generelle forhold for yari-troende i Iran er ej heller af en karakter, der i sig selv kan begrunde asyl. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, som omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/ 2018/TBP/241
