Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren er født shia muslim, men har efter sin ankomst til Danmark fået interesse for Jehovas Vidner. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive tortureret og henrettet af myndighederne, idet han er anklaget for at have agiteret for kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at en bekendt ved navn [A] lejede sig ind i lokalerne over ansøgerens butik fra [primo] 2014. [I efteråret] 2014 blev ansøgeren opsøgt af tre civile myndighedspersoner, som spurgte efter [A] og nøgler til lokalerne over ansøgerens butik. Herefter ransagede myndighedspersonerne lokalerne, hvor de fandt kristent materiale. Myndighedspersonerne tog herefter ansøgeren med til [A]s bopæl med henblik på at finde [A], men [A] var ikke hjemme. Ansøgeren blev anholdt umiddelbart efter. Ansøgeren blev i to dage afhørt og udsat for fysiske overgreb et ukendt sted i Teheran, hvorefter han blev bragt til Awin-fængslet i Teheran. Her sad ansøgeren fængslet i to måneder. Under fængslingen blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb. [I vinteren] 2014 var ansøgeren til et retsmøde ved Revolutionsdomstolen. Ansøgeren fik at vide af dommeren, at han var anklaget for at have skaffet et sikkert sted til brug for en hjemmekirke. Ansøgeren fik endvidere at vide, at hvis [A] ikke blev fundet, ville ansøgeren blive betragtet som lederen af hjemmekirken. Ansøgeren blev efter retsmødet bragt til fængslet Rajai Rhahr, hvor han sad i isolation i fem dage, hvorefter han blev flyttet til et almindeligt afsnit, hvor han befandt sig indtil hans løsladelse. Med hjælp fra ansøgerens svoger, der arbejdede i Sepah, blev ansøgeren løsladt mod kaution [primo] 2015. Umiddelbart efter løsladelsen begyndte ansøgeren igen sit arbejde i forretningen. Civilklædte myndighedspersoner kom og chikanerede ansøgeren både i hans forretning og på hans bopæl. De ville have ansøgeren til at fortælle, hvor [A] var, og de truede med at henrette ansøgeren eller at sende ham til Syrien. På den baggrund udrejste ansøgeren af Iran [i sommeren] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, da ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og utroværdigt. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit kendskab til [A], herunder om hvor længe han havde kendt [A], idet han under den første samtale med Udlændingestyrelsen forklarede, at [A] var hans ven gennem mange år, mens han under den anden samtale forklarede, at de mere var kolleger end nære venner, og at han havde mødt [A] første gang to-tre år tidligere. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvad myndighederne fandt under ransagningen af de lokaler, som [A] havde lejet, idet han under den første samtale forklarede, at der blev fundet en bibel, en bog ved navn ”Hellig bog” og andre bøger om kristendommen, mens han under den anden samtale forklarede, at der kun blev fundet én bog og nogle pjecer. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt bogen/bøgerne blev fundet i en kommode eller et skab, herunder om kommoden/skabet var aflåst. Yderligere har ansøgeren forklaret utroværdigt om længden af sit opholdt i Tyrkiet. Ansøgeren har således forklaret, at han opholdt sig omkring otte måneder i Tyrkiet, hvilket ikke stemmer overens med ansøgerens forklaring om, at han indrejste i Tyrkiet [i sommeren] 2015, at han har fremlagt et dokument dateret [i efteråret] 2015, der ifølge ansøgeren er udstedt i forbindelse med hans anholdelse i lufthavnen, at han derefter var fængslet i 36 dage og udrejste to dage senere, hvorefter ansøgerens ophold i Tyrkiet må have været af omkring fem måneders varighed. Ansøgerens generelle troværdighed er endvidere svækket af den vurdering, som Flygtningenævnet har fået foretaget af ægtheden af to domme, som ansøgeren har fremlagt under Flygtningenævnets behandling af sagen, idet det fremgår af Udenrigsministeriets notat af 24. april 2018, at Udenrigsministeriets lokale kilde vurderer, at begge dokumenter er uægte. Det forhold, at ansøgeren har forevist ar, som han angiver stammer fra tortur, kan derfor heller ikke føre til en anden vurdering, ligesom der ikke er grundlag for at iværksætte en torturundersøgelse. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at det forhold, at ansøgeren har udvist interesse for Jehovas Vidner, heller ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/235/SSM
