Nævnet stadfæstede i juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [en by i] Iran. Ansøgeren har været hemmeligt medlem af Kurdistans Demokratiske Parti i Iran (KDPI) siden [ultimo] 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet, fængslet eller udsat for tortur af de iranske myndigheder, fordi han har udført politiske aktiviteter for KDPI. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at flere af hans familiemedlemmer er politisk aktive for KDPI, og at hans forældre og søskende i 2005 flygtede fra Iran til Irak grundet hans fars politiske aktiviteter for partiet. Ansøgeren forblev dog i Iran, hvor han tog ophold hos hans mors familie. Ansøgeren har videre oplyst, at han i efteråret 2014 besøgte sine forældre i Irak, og at han i den forbindelse blev introduceret til KDPI og hemmeligt medlem af partiet. Ansøgeren fik til opgave at transportere partiets avis […] over grænsen fra Irak til Iran og derefter aflevere aviserne til to partifæller, [A] og [B], i [en landsby]. Ansøgeren udførte denne opgave to gange – i 2014 og [efteråret] 2015. Ansøgeren fik også til opgave at rapportere om kurdiske spioner og mødtes i den forbindelse på et ukendt tidspunkt i perioden mellem den første og den anden transport af aviser med sine partifæller på sin bopæl i Iran. Ansøgeren har oplyst, at han få dage efter, at den anden transport af aviser havde fundet sted, var på vej hjem fra Teheran sammen med sin morbror, [X], da hans anden morbror informerede dem om, at efterretningstjenesten havde opsøgt familiens bopæl. Efterretningstjenesten havde ransaget ansøgerens værelse og fun-det en bog om doktor Ghassmlou og nogle partiaviser. Ansøgeren tog herefter ophold hos sin morbrors ven. Den efterfølgende dag modtog ansøgeren oplysninger om, at efterretningstjenesten havde spurgt efter ham, og at de havde tilbageholdt hans morbror, [X]. På denne baggrund rejste ansøgeren til Tyrkiet samme aften og videre til Europa kort tid herefter. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund, idet forklaringen på centrale punkter fremstår konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger herved blandt andet vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, der fremgår af Udlæn-dingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding-rapport ”Iranian Kurds, On Conditions for Iranian Kurdish Parties in Iran and KRI, Activities in the Kurdish Area of Iran, Conditions in Border Area and Situation of Returnees from KRI to Iran.” Det fremgår af rapporten, at en per-son skal gennemgå flere tests af psykologisk og fysisk karakter for at blive medlem af KDPI, og at rekrutteringsprocessen er seks måneder for kurdere i Iran. Endvidere gennemføres en hemme-lig efterforskning af potentielle medlemmer. Nævnet finder det derfor usandsynligt, at ansøgeren uden at have gennemgået en sådan rekrutteringsproces har opnået medlemskab af KDPI og har deltaget i politiske aktiviteter uden nogen form for træning. Ansøgerens forklaring om, at han som følge af sin families medlemskab af KDPI umiddelbart kunne blive medlem af partiet frem-står ikke overbevisende. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sine politiske opgaver. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren for-klaret, at opgaverne blandt andet bestod af transport fra Irak til Iran af løbesedler og aviser, hvor-imod han under asylsamtalen har forklaret, at han ikke transporterede løbesedler. Under nævns-mødet har ansøgeren forklaret, at transporten omfattede såvel partiaviser som løbesedler. Det bemærkes i den forbindelse, at det af ovennævnte rapport fra Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp fremgår, at løbesedler sendes i elektronisk form til Iran, hvor de udskrives og derpå uddeles af personer, der ikke kender identiteten på de medlemmer, der modtager og ud-skriver materialet. Ansøgeren har også forklaret udbyggende om sine aktiver for KDPI, idet han under nævnsmødet har oplyst, at han skulle oplyse partiet om hvilke Basij-medlemmer, der var afhængige af narkotika, og at han også skulle indsamle oplysninger om, hvilke personer, der delte narkotika ud blandt den kurdiske befolkning. Ansøgeren har ikke tidligere under samtalerne med Udlændingestyrelsen fortalt om denne del af sine aktiviteter. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende om myndighedernes fund af politisk materiale på hans værelse. Han har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at myndighederne fandt nogle partiaviser og en biografi om Ghassmlou. Under nævnsmødet har ansøgeren forkla-ret, at han ikke kan huske, om han opbevarede partiaviser på sin bopæl. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at han mødtes med [B] og [A] en enkelt gang i perioden mellem de to transporter fra Irak til Iran, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han havde to møder med [B] og [A], idet han i øvrigt udbyggende har forklaret at [B] og [A] var ansøgerens venner, og at de har mødtes mange gange. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han fik et medlemskort efter, at han var blevet medlem af KDPI, mens han under asylsamtalen har forklaret, at han aldrig har fået udstedt et medlemskort. For så vidt angår indholdet af ansøgerens Facebook-profil finder nævnet, at der er tale om et konstrueret asylgrundlag. Der henvises blandt andet til, at ansøgeren har forklaret usammenhængende om, hvorvidt indholdet er generelt tilgængeligt og dermed kan være kommet til de iranske myndigheders kundskab, eller hvorvidt indholdet er forbeholdt ansøgerens venner på Facebook. Hertil kommer, at ansøgeren på nævnets forespørgsel ikke har oplyst, hvornår han har ændret profilnavn til sit eget navn. Flygtningenævnet tillægger det endvidere betydning, at ansøgeren på flere spørgsmål har forklaret afglidende og usammenhængende, og at hans politiske aktiviteter for KDPI ikke fremstår selvoplevede. For så vidt angår spørgsmålet om ansøgerens religion, finder Flygtningenævnet ikke, at der er tale om et asylbegrundende forhold. Der henvises til, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han er muslim, men at han ikke praktiserer sin religion, og at han efter at have fået afslag på asylansøg-ningen under sin samtale med sin advokat har forklaret, at han er agnostiker. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han tror på skaberen, og det er først for nævnet, at ansøgeren har op-lyst, at han ved en tilbagevenden til Iran eventuelt vil fortælle, at han ikke er muslim. Flygtnin-genævnet bemærker i øvrigt, at fremlæggelsen af en række fotos af ansøgerens familie og af de-res KDPI-medlemskort ikke kan føre til en anden vurdering, idet der henvises til, at det af nævn-te rapport fra Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp fremgår, at det er meget nemt at forfalske sådanne medlemskort. Flygtningenævnet bemærker også, at de fremlagte fotos giver anledning til at sandsynliggøre et asylbegrundende forhold for ansøgeren. Flygtningenævnet fin-der derefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en konkret og individuelt begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/234/THV
